Hårup

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Landsby i Aarhus Kommune, hører under Todbjerg Sogn.

Historie

Området har været beboet siden oldtiden, hvilket gravhøje og oldtidsfund vidner om. I 1459 er byen omtalt som Horop og på udskiftningskortet fra 1786 omtales landsbyen som Horop Mark. I 1793 kom Hårup under Randers Amt, og efter 1868, da Todbjerg-Mejlby Kommune opstod, kom den her under. I 1960 blev Hårup Skole bygget som en central skole for hele Todbjerg-Mejlby Kommune.

Hårup har været en landbrugsby, uden kirke eller skole, kun en enkelt købmand har været undtagelsen fra landbrugene. En del af gårdene har været under Skårupgård og Aarhus Domkirke. I 1900-tallets første halvdel blev der opført nye bygninger: forsamlingshus (1906), købmandsforretning (1903), mejeriet (1914), en bygning i 1902 til håndværk og industri samt Hårup Nygård (stuehuset 1912). Efterkrigstiden bød på nyt liv i byen; Hårup Skoles indvielse i 1960 på Delfivej, et område der mellem 1950 og 1960 havde fået et nyt boligkvarter. Skolen trak nye tilflyttere til og ca. 50 nye huse blev bygget på Mykenevej, Melosevej, Spartavej, Hellasvej og Samosvej. Og endelig opførte "Adelsboligforeningen Det Sociale Boligbyggeri for Århus og omegn" Hårupparken i 1984-88, foruden almindelig parcelhusbyggeri i 1980'erne.

Hårup 2018. Foto: Ib Nicolajsen.


Esbenhus Mejeri blev anlagt på Mejlbyvej i 1915 og stedet blev valgt efter forventning om, at jernbanen ville komme til Hårup. Den kom aldrig, men mejeriet var i drift frem til 1969, hvor det blev opkøbt af Centralmejeriet i Aarhus og bygningerne blev overtaget af Dupont Plastic.

Hårup havde andelsfrysehus 1951-83. Telefoncentral fik byen til gengæld ikke, men kom under Mejlby, som allerede i 1897 fik central. Da Mejlby centralen blev nedlagt i 1950, kom de under Todbjerg central, indtil centralen blev automatiseret i 1971.

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Hårup, fotograferet af Ib Nicolajsen i 2018.

Geografi og bevoksning:

Landsbyen er placeret på en ret plan flade, hvor terrænet dog hæver sig svagt imod nord.

Beplantningen må som helhed vurderes som stærkt fremtrædende, hvilket dog er specielt karakteristisk for den ældre bydel. Landsbyen har en mindre dam, der dog er delvis skjult, og derfor ikke har nogen særlig betydning for landsbyens miljø.

Bygninger og erhverv:

14 gårde, 126 beboelseshuse, 5 komplekser med kombineret funktion og to offentlige bygninger, nemlig en skole og et forsamlingshus.

Vejnet:

De trafikale forhold er præget af den gennemgående bivej Mejlbyvej, der er ret stærkt trafikeret. Det interne vejnets form er grenet og slynget og har specielt i den ældre bebyggelse et stjerneformet præg. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og fortove er ret almindelige, i form af grus- og flisefortove, specielt i den ældre bydel og langs vejen imellem de to bydele.

År 1974
Indbyggertal 450
Antal bygninger 150 ejendomme
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 3
Særkende for landsbyen Landsbyen virker som helhed noget rodet sammensat både med hensyn til bygningernes stilperiode og landsbyens indre form. Umiddelbart syd for og tværs igennem landsbyen forløber to højspændingsnet. Nettet, der løber igennem landsbyen er dog ikke særlig dominerende, da det forløber i den svagest bebyggede del.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Todbjerg-Mejlby Lokalhistoriske Forening 2015: Hårup - før og nu.