Astrup
Astrup er en landsby i Aarhus Kommune, Astrup Sogn. Landsbyen hørte tidligere til Astrup-Tulstrup-Hvilsted Kommune, som i 1963 blev lagt under Solbjerg Kommune. I 1970 blev den en del af Aarhus Kommune
Historie
Omkring 1800 bestod Astrup af kirken, 11 gårde og lige så mange huse. Gårdene lå med en enkelt undtagelse i to grupper, en vestlig ved Nedergård og en østlig omfattende præstegården samt de 4 stadig eksisterende gårde ved Mustrupvej. Mellem disse to grupper lå hovedparten af husene. Kun meget få af disse var placeret i ydergrupperne. Senere er der sket ændringer ved lidt udtynding i vestgruppen som følge af udflytning, en enkelt omlokalisering til nordsiden af bygaden sammesteds samt moderat udfyldning af "huller". Udfyldningen er især lokaliseret til den tidligere åbne, centrale del af byen, hvor der siden begyndelsen af århundredet er opført et mindre antal huse, samt til den vestlige del, i hvilken der er bygget et lille parcelhuskvarter, som udfylder en gammel gårdtomt. Udflytningen begyndte inden midten af 1800-tallet og afsluttedes hurtigt; ingen gård er udflyttet efter 1875.
Også udstykningen startede tidligt. Den skabte et antal mindre landbrug på gårdenes fjerntliggende jorder i den østlige del af bymarken. I begyndelsen af 20'erne udstykkedes hovedparten af præstegårdsjorden, og dermed standsede udparcelleringen østpå, som alt i alt er beskeden. I den vestlige del af bymarken har udstykningen derimod været meget omfattende, idet hele den sydøstlige del af Solbjerg er opvokset på denne jord. Den voldsomme udvikling, der navnlig fandt sted i 60'erne og 70'erne har dog ikke berørt Astrup direkte, idet den udelukkende er foregået på de udflyttede gårdes jorder.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Kernelandsby i klasse 3.
Geografi og bevoksning:
Den ligger i let kuperet moræneland umiddelbart nord for tunneldalen mellem Løjenkær og Solbjerg Sø, som man dog ikke ser fra byen. De interne niveauforskelle er beskedne, men er desuagtet af markant effekt. Det gælder især terrænet omkring kirken, der ligger højt på en isoleret bakkeknold med stejle sider mod vest og nord.
Bygninger og erhverv:
Byen består af en 1 km lang bebyggelse på begge sider af Østergårdsvej samt en kortere udløber mod nordøst langs Mustrupvej. Den er ret åben med en blanding af landbrugsejendomme og beboelseshuse omkring Østergårdsvej og en række gårde langs Mustrupvej. Denne struktur med mark ind til byvejene adskillige steder er en arv fra tiden før udskiftningen. Byen har aldrig været nogen kompakt enhed; der er kun i ringe grad tale om udtynding ved udflytning, og adskillige af de nuværende bygninger er opført på tidligere åben mark.
11 ejendomme var i 1974 landbrug, heraf to gartnerier, to rummede kombineret sekundær virksomhed (maskinfabrik og malerværksted) med beboelse, og to husede privat service (WS og vognmandsforretning) plus beboelse. Hertil kom kirken og præsteboligen; resten var ren beboelse. Trods den ret betydelige størrelse er Astrup således en landejendomsby. Dette er vel i overensstemmelse med det generelle indtryk, men bebyggelsen langs Østergårdsvej er tydeligt domineret af beboelseshuse. Målt efter antal arbejdspladser var landbrug og sekundære erhverv lige vigtige i 1974. Kolonialforretningen (brugsforeningen) forsvandt i 1969, da den flyttede til Solbjerg.
En af de 10 bygninger, klassificeret som bevaringsværdige, er den fornemme præstebolig fra slutningen af 1700-tallet, en af kommunens værdifuldeste bindingsværksbygninger. Derudover er kun kirken også fra 1700-tallet. Begge bygninger med omgivelser udgør et delmiljø af høj karat.
Vejnet:
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 100 |
| Antal bygninger | 66 |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 10 |
| Særkende for landsbyen | Astrup har bevaret sin bondebykarakter. Det er usædvanligt, at en så relativt stor landsby har en så betydelig andel af gårdene i behold, og ikke mindre end 7 af dem ligger på den gamle plads. I den yngre bygningsbestand er der flere gode bygninger, men hovedparten af massen er af jævn karakter. Strukturelt virker byen noget splittet, og den vestlige halvdel af bygaden er trivielt lige, hvortil negativt kommer trafikgener fra færdslen på Østergårdsvej. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Astrup på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/
