Solbjerg

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

By i Aarhus Kommune, tidligere Solbjerg Kommune, hører under Astrup sogn, Tiset Sogn, Tulstrup Sogn, Hvilsted Sogn og en del af Vitved Sogn.

Historie

1610: Solbierre. Først omkring 1900 slog "bjerg" i bynavnet igennem, i århundredet før hed byen Solberg eller Soelberg. Og stedet har muligvis været et helligt sted, på den tid, hvor solen blev dyrket, også jævnfør navnet på byen, der kunne fortælle om bjerget, hvor solen tilbedes, eller om bjerget, hvor man kan se, at solen går ned.

Ifølge det gamle kirkesagn skulle der ligge en kirke på bunden af Solbjerg Sø, men den har befundet sig ved bakken ved søen, hvor man har fundet spor efter mennesker, der levede der for 1500 år siden. Og omkring 700 år senere blev en kirken bygget på samme sted. Den middelalderlige var væk før reformationen, men resterne af kirken og gravene er undersøgt ad flere omgange.

Sidst i 1600-tallet var der 6 gårde i Solberg", hørende under Lyngbygård. Senere har de været under henholdsvis Constantinborg, Rodstenseje og Canne (Rantzausgave), indtil de efterhånden overgik til selveje. Fem gårde var købt fri allerede i 1776, her var tre gårde stadig fæstegods, i 1801 manglede kun 1 gård at overgå til selveje. Landsbyens udskiftningskort er fra 1778. Ved folketællingen i 1787 boede der 52 mennesker i landsbyen, der bestod af de 8 gårde og to huse. Den første håndværker i byen er sandsynligvis en af gårdejernes sønner, som er nævnt som snedker og tømrer i 1802.

I starten af 1800-tallet solgtes den uopdyrkede jord på Over- og Nederhede fra og der blev oprettet en snes brug, samtidig flyttedes gårdene ud i markerne.

Der blev i 1730 oprettet en skole i Tiset, hvor 8 bønder fra Solbjerg skrev under på skolens oprettelse.

Ny Solbjerg

Byen stammer fra slutningen af det 19. århundrede, hvor der blev etableret en landevejskro ved et vejkryds lidt fra Gammel Solbjerg, og kroejeren valgte at kalde sin kro for Ny Solbjerg Kro, selv om den blev oprettet på jord i Astrup Kommune. Kroen befandt sig ved vejen mellem Kysing og Skanderborg og omkring den voksede den nye Solbjerg by i to sogne.


Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Solbjerg er beliggende i et dalstrøg, der løber i øst-vestlig retning og som mod vest munder ud i Solbjerg Sø. Landsbyens sydlige parcelhuskvarter er placeret på et plateau umiddelbart syd for dalen. Landsbyens form er koncentreret og af en klynge-aflang type. Landsbyen kan inddeles i fire zoneområder: den ældre bebyggelse udgør en zone med bebyggelse koncentreret langs amtsvejen, der udgør landsbyen hovedakse. Tre parcelhuskvarterer udgør hvert et zoneområde med perifere placeringer, henholdsvis nord-øst, syd-øst, syd-vest for den ældre bebyggelse. Indenfor hvert af disse tre områder er formen karakteriseret ved en reguleret geometrisk type.

Bevoksningen må for landsbyen som helhed vurderes som ikke særlig fremtrædende. Den er dog noget uensartet fordelt i landsbyen, således er en del trægrupper ret fremtrædende ned til søen i forbindelse med den ældre bebyggelse. Beplantningen er for parcelhuskvarterernes vedkommende begrænset til lav beplantning og hække.

Der kan afgrænses tre vandområder i landsbyen; et å-løb med et intrusivt forløb og uden nogen egentlig værdi, Solbjerg Sø med intrusiv beliggenhed og høj miljømæssig værdi, meget anvendelig til rekreative formål, og endelig et par småsøer i forbindelse med parkområdet. Søerne har i forbindelse med parken miljømæssig værdi.

Bygninger og erhverv:

Den centrale ældre bebyggelse er præget af servicefunktioner og har således funktion af oplandsbetjenende service-by. Der findes kun ganske få eksisterende landbrug og de er placeret perifert i forhold til den anden bebyggelse.

Af negative faktorer i landsbyen må der først peges på den gennemgående landevej, der skaber store støjgener og virker dominerende som skellinie. Solbjerg Stålvarefabrik (Amtsvejen 92B) virker dominerende, men medfører dog kun mindre støjgener. En skorsten i tilknytning til et fjernvarmeværk virker ikke særlig dominerende på grund af perifer placering.

Vejnet:

De trafikale forhold er først og fremmest koncentreret omkring amtsvejen, der er en stærkt trafikeret gennemgående landevej. Fastrupvej og Østergårdsvej er begge gennemgående biveje med en del trafik, mens det resterende vejnet er præget af lokal trafik. Det interne vejnets form er for det ældre kvarters vedkommende ugrenet og retlinjet, mens formen for parcelhuskvartererne er karakteriseret ved en grenet regelmæssig type. Vejbelægningen er hovedsagelig asfalt og der findes kun få egentlige grusveje. Fortove er almindelige og mangler kun få steder.

År 1974
Indbyggertal 1300
Antal bygninger Omkring 550 ejendomme, heraf 10 landbrug
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige 3
Særkende for landsbyen Solbjerg er omgivet af landbrugsjorde, hvor bebyggelsen dog mod øst fortsætter i landsbyen Astrup. Landsbyen har i øvrigt en fin placering i terrænet med speciel fin udsigt fra parcelhuskvarteret i landsbyens sydvestlige del.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.


Litteratur og kilder:

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler/

Gerda Reppke: Træk af Solbjergs historie, trykt i Østjysk Hjemstavn 1965.