Astrup Sogn
Astrup Sogn er et sogn i Aarhus Søndre Provsti (Aarhus Stift). Sognet ligger i Aarhus Kommune; indtil Kommunalreformen i 1970 lå det i Ning Herred (Aarhus Amt). I Astrup Sogn ligger Astrup Kirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 2.153 indbyggere, hvoraf 1.695 var registrerede medlemmer af folkekirken.
I sognet: Astrup, Ask, Ballen, Solbjerg, Bøgeskov, Løjenkær, Drammelstrup, Rasborg.
Astrup Kirke
Astrup Kirke er opført i 1100-tallet, og tårnet, hvor kun den indederste del er bevaret, og våbenhuset, stammer fra 13-1400-tallet. Det nuværende tårn stammer fra 1780. Mange af kirkens kalkmalerier stammer fra 1511, idet biskop Niels Clausens våbenskjold er malet tre forskellige steder i kirken. I 1972 fremkom flere kalkmalerier i forbindelse med restaureringen, men de fleste blev malet over igen. I 1768 var malerierne i hvælvingerne endnu ikke malet over, idet de omtales i Danske Atlas.
Kirkens inventar består blandt andet af altertavlen fra 1857, og en døbefont fra 1896. Prædikestolen er fra 1857.
Befolkningsudvikling i Astrup Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1850 | 596 |
| 1901 | 706 |
| 1945 | 735 |
| 1955 | 661 |
| 1970 | 1.198 |
| 1980 | 1.135 |
| 1990 | 1.466 |
| 2000 | 1.460 |
| 2002 | 1.487 |
| 2007 | 1.513 |
| 2010 | 1.526 |
| 2015 | 1.517 |
| 2020 | 2.098 |
| 2022 | 2.153 |
Se også
Astrup sogn på AarhusArkivet
| Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Statistisk Årbog for Århus 2003.
- Sogn.dk. Astrup Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/astrup-aarhus/fakta-om-sognet.
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8111 Astrup Sogn (Aarhus Kommune).
- Danmarks Kirker
- J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
