Mejlby
Mejlby er en landsby i Aarhus Kommune, som ligger i Mejlby Sogn. Byen hørte i perioden 1842-1970 til Todbjerg-Mejlby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Historie
Mejlby Kirke er fra 1100-1200-tallet, men Mejlby har været kendt tidligere end det med den tidligere benævnelse Medelby (byen midt imellem). Fire store gårde, har præget byens historie, og de kan føres tilbage til 1400-tallet. Det drejer sig om:
Krannestrup: Har haft mange ejere og dårlig økonomi, for eksempel under svenskekrigene lå gården øde i 1643 og blev i 1660 brændt af. Den blev købt af Skaføgård i 1700-tallet og senere af Hans Bech, der solgte ud af jordtilliggende. Herefter er fulgt flere ejere. En brand i 1938, forårsaget af lynnedslag førte til at gården i 1940 stod nyopført.
Ogstrup: Hørte under Clausholm i et par århundrede indtil Martinus Nielsen, en efterkommer fra en tidligere ejer, i 1871 frikøbte den. To af Martinus og hustruen Nikolines børn blev gift med henholdsvis en datter og en søn fra to andre af byens gårde. En datters barnebarn afhændte i 1983 Ogstrup efter at slægten i mere end 500 år havde boet på gården som ejere eller fæstere.
Kalstrup: Har hørt under Essenkær Kloster og Øm Kloster, for siden at blive selvejer under Skårupgård og Skæring Munkegård. I 1693 overtog kronen gården og gjorde den til ryttergods, men blev bortauktioneret i 1765. Den bliver sammenlagt med den ene Bygballegård. I 1914 blev dele af marken udstykket til 13 husmandsbrug under Kaløvig Udstykningsforening, som køber resten af gården i 1940.
De to Bygballe Gårde: Havde indhegnede private marker samtidig med at de havde del i landsbyens fællesjord. I 1700 tallet blev gårdene overtaget af Clausholm og den ene af gårdene blev i 1855 lagt sammen med Kalstrup.
Vigtig for byens historie er også svenskekrigene 1657-60 og den skånske krig 1676-79, hvor Jylland var stærkt plaget af svenskerne og deres plyndring af gårdene. Det førte til oprettelse af en rytterhær i 1670, som i 1715-20 blev reformeret til oprettelse af rytterkaserner med lejede folk. Herunder blev der i de 12 oprettede rytterdistrikter opført 240 rytterskoler - og én af dem var i Mejlby. Rytterskolen i Mejlby blev nedlagt i 1913, bygningen blev fortsat anvendt i en årrække, men eksisterer ikke mere. Formentlig blev den flammernes bytte, da der raserede en brand i Mejlby i 1827, som nedbrændte to gårde (den gamle del af Dyrgård og Stiftsgården).
Efter udskiftningen i 1779, ophævelse af stavnsbåndet og landboreformer fandt der en større befolkningstilvækst sted i Mejlby; fra 222 i 1787 til 441 i 1880. Der kommer nye mindre ejendomme til på toften ved rytterskolen og huse foran gårdene med håndværkere, forretninger og daglejere. Det nye Mejlby opstod fra 1960'erne og 1970'erne med privat og kommunal udstykning af byggegrunde, hvoraf blandt andet Mejlbytoften, Helbovej og Skolelodden.
Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974
Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.
Klassificering:
Geografi og bevoksning:
Terrænet er det jævnt storformede bakkeland nord for den østjyske israndslinies randzone; i dette har den gamle landsby søgt ned mod en lille lavning med nordøstlig-sydvestlig orientering.
Bevoksningen i den gamle bydel må karakteriseres som fremtrædende, især mod vest; det drejer sig fortrinsvis om træer omkring gårdene. På hjørnet af Gyden og Spørringvej ligger et lille anlæg med genforeningsssten og øst for kirken en sportsplads omgivet af træer.
Bygninger og erhverv:
I forhold til 1970 var det en fremgang på 17% i indbyggertal. Kun ganske få kernelandsbyer havde mellem de to årstal en lignende høj vækst. For Mejlbys vedkommende hænger den sammen med, at byen som den eneste kernelandsby har parcelhuskvarterer og i kraft af dem er Mejlby beboelsesorienteret. Det er også det generelle indtryk af byen, selv om gårdene (i alt 7 fungerende landbrug inklusive et gartneri) indtager iøjnefaldende pladser ved indkørselsvejene. Service spiller nogen rolle, idet der findes to offentlige bygninger i byen og en kirke.
Vejnet:
De trafikale forhold er domineret af den gennemgående bivej, Mejlbyvej. Denne vej er relativt stærkt befærdet, hvilket dog er noget afhjulpet ved en ny vejføring nord om landsbyen. Det interne vejnets form er grenet og slynget med et fint forløb igennem den centrale ældre bebyggelse. Vejbelægningen består hovedsagelig af asfalt, men der findes dog en del mindre grusveje og stier i den indre bydel. Fortove forekommer næsten ikke i landsbyen.
| År | 1974 |
| Indbyggertal | 250 |
| Antal bygninger | |
| Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige | 12 + kirken |
| Særkende for landsbyen | Mejlby er en bebyggelse, der minder en del om nabobyen Hårup, selv om den i mindre grad er landbrugspræget. Hvis en eventuel vækst sker sydpå, skulle der være mulighed for at bevare den gamle by. Den nødvendige service for såvel Mejlby som Hårup får da naturligt sin plads i tilknytning til centralskolen mellem de to byer. Af de bevaringsværdige bygninger er den gamle rytterskole den mest interessante, og byens mest værdifuldes parti er den østlige del af Spørringvej, for her fornemmes endnu den gamle landsby. |
Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
Mejlby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder:
Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.
Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.
http://www.todbjergmejlby-egnsarkiv.dk/
Todbjerg-Mejlby Lokalhistoriske forening: Gemt - ikke glemt. Mejlbys historie, 2013.
Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler
