Mejlby Sogn
Mejlby Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, der hører under Aarhus Nordre Provsti (Aarhus Stift). Sognet var i 2022 hjemsted for 623 indbyggere, hvoraf 511 var registrerede medlemmer af folkekirken.
Mejlby Sogn ligger nord for Aarhus og stækker sig ud omkring Mejlby. I sognet findes Mejlby Kirke.
Sognets tidlige historie
Der er gjort flere fund fra oldtiden i Mejlby Sogn. Man har bl.a. fundet redskaber, som jægerfolk har brugt i stenalderen. Meget tyder dog på, at mennesker først slog sig fast ned i området i løbet af middelalderen. Området var indtil da præget af skov, der dog blev fældet i takt med, at mennesker bosatte sig. Flere af sognets store gårde fik i deres navne et middelalderligt præg, og mange er nævnt i dokumenter, der kan dateres tilbage til omkring år 1500. Det antages dog, at folk allerede omkring år 1000-1200 slog sig ned i området, eftersom nogle af gårdenes navne - såsom Borup, Ebbestrup og Ogstrup - formodes at stamme fra den tid. Sognets indbyggere ernærede sig frem til 1900-tallet hovedsageligt af agerdyrkning og kvægavl.
Befolkningsudvikling i Mejlby Sogn
| År | Befolkning |
|---|---|
| 1850 | 345 |
| 1901 | 464 |
| 1945 | 496 |
| 1955 | 477 |
| 1970 | 514 |
| 1980 | 546 |
| 1990 | 482 |
| 2000 | 472 |
| 2002 | 495 |
| 2007 | 510 |
| 2010 | 557 |
| 2015 | 644 |
| 2020 | 626 |
| 2022 | 623 |
Se også
Mejlby Sogn på AarhusArkivet
| Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Webkort for Aarhus Kommune (link oktober 2021)
- http://digdag.dk/
- S. Hansen, Gaarden Ogstrup i Mejlby Sogn gjennem halvfemte Hundrede, Særtryk af Historisk Aarbog for Randers Amt, 1908
- Statistisk Årbog for Århus 2003.
- Sogn.dk. Mejlby Sogn. Fakta om sognet. https://sogn.dk/mejlby/fakta-om-sognet.
- Danmarks Statistik (https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/befolkning/befolkningstal). Tabel af "Folketal 1. januar efter sogn og tid". 8248 Mejlby Sogn (Aarhus Kommune).