Vorrevangen
Vorrevangen er et bykvarter i det nordlige Aarhus beliggende nær Christiansbjerg lige øst for Vandtårnet ved Randersvej. Vorrevangskvarteret er afgrænset af Randersvej, Nydamsvej, Vejlby Ringvej og Haveforeningen Grænsen, men omfattede oprindeligt også et større boligområde syd for Vejlby Ringvej (tidl. Højvang Allé), der i dag hører til bykvarteret Riisvangen.
Kvarteret har taget navn efter gården Vorregård, der er nævnt i en kilde fra 1511. Vorregård var indtil 1536 aarhusbispens nordlige ladegård til Aarhusgård og kom efter reformationen ind under kongen, der efterfølgende i 1542 ved et gavebrev skænkede den til Aarhus. Gården kom til at lægge navn til den nordligste bymarksjord Vorregårdsvangen. Vorre kommer af ældre dansk warde eller wartha, der betyder vogte, passe på eller vagtsted, måske en forhøjning med udsigt og plads til en bavne. Officielt fik gården stadfæstet navnet Vorregård efter opslag af 11. april 1812. I løbet af 1850’erne samlede baron Fritz Rosenkrantz (1804-1882) flere parceller i området, så Vorregård fik et jordtilliggende på 33,1 hektar.
Det nye boligområde
Det første "Vorrevangen", der blev til Riisvangen"
Vorregård blev købt i 1937 af Aarhus Kommune med henblik på udstykning. Der var her gode muligheder for, at byen kunne udvide sig, og derfor blev store dele af området sydvest for Riisvangs Allé, og nord for Nordvestpassagen udstykket i slutningen af 1930'erne, hvor kommunen arbejde ud fra systemet "Man betaler, mens man lejer". Den nye plan var, at havelejerne fik forkøbsret til de grunde, de lejede i denne del af Vorrevangen - hvis de vel at mærke accepterede en byggepligt inden for et nærmere fastsat tidsrum. På det 30-35 tdr. store landstykke udstykkedes på Vorrevangen 260 parceller, hvor hver parcel havde en størrelse på mindst 600 kvadratmeter.
I slutningen af 1940'erne projekteredes anlæggelsen af 5 boligveje i Vorrevangen. De blev endeligt udført i 1951 efter endt licitation af lavestbydende, murermester K. Aasted Sørensen. Disse fem boligveje, der var at betragte som offentlige veje, var: Havrebakken, Bygvangen, Hirsevangen, Hvedevangen og Bakkevænget (samt tilknyttede stier).[1]
50'ernes bebyggelsesplan
Allerede i 1950 planlagdes det at opføre flere social-filantropiske huse nord for Niels Ebbesens Plads. Der afholdtes derfor møder mellem kommunen og forpagterne af "Vorregaard" og "Højvang" omkring opførelsen af selve husene og de tilstødende veje.
Stadsarkitektens Kontor udarbejdede i 1953 en overordnet bebyggelsesplan for Vorrevangen der inkluderede boliger, skole og butikstorv. Planen indeholdt oprindeligt også et forslag om et 13 etagers bolighøjhus, hvis etagehøjde dog senere blev reduceret. Bebyggelsesplanen blev vedtaget, og det var derefter kommunens opgave at gøre området byggemodent. I alt vurderedes det at, området ville ende med at indeholde 65.000 m2 i etagearealer.
Det område af Vorrevangen, der lå på hjørnet af Vorregårds Allé og Skipper Klements Vej ved rundkørslen på Niels Ebbesens Plads bebyggedes i 1957 af Andelsboligforeningen Annex. Bebyggelsen blev angivet til afd. 22 med navn "Vorrevangen", og blev tegnet af arkitekt J.K. Schmidt i 1955. Det var hovedsageligt lejligheder med 2 værelser med 2 kamre eller 2 værelser med 3 kamre på cirka 100 kvadratmeter brutto.
Andelsboligforeningen Annex stod også bag udarbejdelsen af såkaldte social-filantropiske huse i Vorrevangsområdet. 80 énfamiliehuse af 6 forskellige typer i 1 og 1,5 etage blev opført ved vejene Solhvervesvej, Grydhøjvej, Vårvej, Midsommervej, Høstvej og Midvintervej. Hvert hus blev fra opførelsen bygget med 500-600 kvadratmeter have.
67 af husene blev opvarmet ved hjælp af det såkaldte "Caloritfere" (varmluftskamin), mens 13 af husene fik indlagt centralvarme og varmt vand. Husene havde ingen maskinvaskeri tilknyttet, og i stedet var hvert hus udstyret med et vaskerum i enten kælder eller udhus.
Vorrevangsområdet blev udbygget i 1960'erne med både lavt, mellemhøjt og højt etagebyggeri, og der blev samtidig etableret skole og indkøbsmuligheder i området.
Tiltænkt de mindst bemidlede børnefamilier
Fra opførelsen har huslejen ligget på 1.296 kr. per år, det vil sige 13 kr. per kvadratareal. Beboerne har været ansvarlige for vedligeholdelse af deres huse. Husene har ligeledes været tiltænkt de børnefamilier med færrest økonomiske midler, hvor alle får tilskud til husleje. Dermed blev huslejen nedbragt til 991 kr. om måneden for familier med 2 børn, og 150 kr. for familier med 7 børn eller flere.
Anskaffelsessummen har fra opførelsen ligget på ialt 4.312.000 kr., det vil sige omkring 53000 kr. per hus.
Vorrevangen på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Aarhus Stiftstidende. Kolonihavelejerne faar Forkøbsret paa Grunden. 15-10-1938.
Henvisninger
- ↑ Stadsingeniørens Journalsager. j.nr. 33-1951.
