Emil Vetts Passage
Emil Vetts Passage er en gade, som ligger i den indre by. Gaden eller passagen benyttes primært af bybusserne, idet den skaber forbindelse mellem Åboulevarden og Vestergade og passerer forbi bagsiden af Magasin.
Navngivet i 1993 efter den danske manufakturhandler Lemming Emil Valentinus Vett (1843-1911). Han blev født i Rødby på Lolland. Efter endt folkeskole kom han i lære hos C.B. Christensen i Aarhus – en stor hvidevareforretning. I 1868 etablerede han sammen med Theodor Wessel en selvstændig forretning i Aarhus, der i 1879 skulle blive til Magasin du Nord. Der kom flere forretninger til, og da den økonomiske tyngde lå i København, flyttede han dertil i 1876. Der kom senere betydelige industrielle virksomheder til. Han var en årrække bestyrelsesmedlem i Nationalforeningen til Tuberkulosens Bekæmpelse.
Emil Vetts Passage på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018