Telefonsmøgen

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Telefonsmøgen set fra Østergade.
Foto: K. Gøttrup, 1968.

Telefonsmøgen er en sti, vej og plads i den indre by og ligger parallelt med Busgadens forløb mod Telefontorvet.

Stien er en fortsættelse af Posthussmøgen og fører fra Søndergade til Telefontorvet, videre langs bagsiden af Frederiksgade og frem til Østergade.

Navnet dukkede op i 1930’erne med henvisning til den tidligere telefoncentral, der lå lige nord for Telefontorvet. Tidligere hed den blot Smøgen og var en del af den gamle toldsti på ydersiden af byens plankeværk (toldhegn) frem til 1851, hvor man ophævede konsumtionstolden. Efter brolægning i 1915 blev stien erklæret offentlig.

I 1950 var der forslag fremme om at ændre navnet fra Telefonsmøgen til Telefongaden.

Telefonsmøgen på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=2452

Litteratur og kilder

  • Leif Dehnits. Aarhusianske gadenavne. 2018. Turbine forlaget.