Aarhus kommunale børneoptagelseshjem
Fra opdragelseshjem til optagelseshjem
Indtil midten af 1800-tallet var det almindeligt, at børn og unge, der ikke kunne være i hjemmet, blev behandlet som andre fattige og/eller moralsk fordærvede. En stor andel af dem blev anbragt i familiepleje ved auktion, hvor lavestbydende fik barnet, så sognet slap så billigt som muligt. Andre blev anbragt i fattighusene. Fra 1850 og frem blev der oprettet flere børnehjem rundt om i landet. Senere fulgte opdragelsessteder for vanskelige børn og unge.
Til at begynde med blev institutionerne oprettet på privat initiativ af religiøse eller filantropiske foreninger eller enkeltpersoner. Nogle modtog offentlige tilskud, men der var ingen offentlig styring af området. Det ændrede sig i slutningen af 1800-tallet efter en længere periode, hvor kriminaliteten blandt børn og unge havde været stigende. I 1888 kom der en lov om tilsyn med plejebørn, og i 1893 nedsattes Kommissionen om statstilsyn med børneopdragelsen. Blandt de forslag til forbedringer, som kommissionen fremlagde to år senere, var en opdeling af hjemmene efter de opgaver, de påtog sig: Børnehjem, opdragelsesanstalter og midlertidige optagelseshjem, hvor barnet kunne anbringes, til det blev afgjort, om det hørte til på et børnehjem eller en opdragelsesanstalt.
Optagelseshjemmenes opgave var at vurdere, om de indbragte børn skulle videre til et børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Tanken var, at et barn kun skulle opholde sig på optagelseshjemmet i kortere tid. Men i praksis blev det til lange forløb for nogle af børnene.
Aarhus’ første optagelseshjem
Selv om der skulle gå ti år, før der kom en lov på området – Lov af 14. April 1905 om Behandling af forbryderiske og forsømte Børn og unge Personer (kaldet Børneloven) – var idéen om midlertidige optagelseshjem blevet sået. Ud af byrådets forhandlinger kan man læse, at fattigvæsenet havde et optagelseshjem i Aarhus allerede i slutningen af 1900. Hvor det var placeret, og hvordan og hvor længe det fungerede, vides ikke. Det første år modtog hjemmet 25 børn, fem år senere var tallet steget til 86, og behovet steg de følgende år. En del af børnene var forsørgelsesberettigede i andre kommuner.
Omtrent samtidig oprettedes et par optagelseshjem på privat initiativ. Et af dem blev drevet af Ane Kathrine Petersen. Hun og manden, murer Christian Petersen, tog til en begyndelse plejebørn ind i deres hjem i Vestergade 59 i 1903. I april 1908 flyttede de til en bygning på hjørnet af Møllegade og Vester Allé på adressen Møllegade 14. Samme bygning, hvor Hammelbane-Caféen tidligere holdt til. Da gadenavnet "Møllegade" blev sløjfet i 1910, ændredes adressen til Vestergade 74/Vester Allé 22.
Året efter overtog kommunen optagelseshjemmet. Men Ane Kathrine Petersen fortsatte som bestyrerinde til sin død i oktober 1910. Herefter overtog fattigvæsenet driften for kommunens regning, og der blev ansat en ny bestyrerinde og tre tjenestepiger.
Et andet privat optagelseshjem var Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem, som blev oprettet i Thunøgade i 1905 for en del af overskuddet fra den første børnehjælpsdag. Hjemmet modtog i årene herefter kommunal støtte.
Børneloven af 1905 skærpede kravene til de private optagelseshjem, men gjorde dem ikke overflødige. Den var tværtimod baseret på et samarbejde mellem offentlige myndigheder og private institutioner; Myndighederne udstak rammerne og udstyrede de private aktører med offentlig myndighed igennem værgerådene, og hovedparten af midlerne til hjemmenes oprettelse og drift skulle tilvejebringes ad privat vej.
Værgerådene
Med Børneloven fulgte også oprettelsen af kommunale værgeråd. De skulle tage stilling til, om et barn skulle fjernes fra hjemmet, og om det skulle anbringes i en plejefamilie, på børnehjem eller en opdragelsesanstalt. Beslutningen skulle godkendes af et statsligt overværgeråd. Foreløbig anbringelse på et optagelseshjem krævede ikke Overværgerådets godkendelse. I begge tilfælde var det enten værgerådet eller en offentligt godkendt forening, som skulle iværksætte anbringelsen.
I København og de større købstæder som Aarhus skulle formanden for værgerådet udnævnes af justitsministeriet og opfylde betingelserne for at udnævnes til dommer. Desuden skulle et medlem være læge.
Manglende kendskab til optagelseshjemmene
En byrådsdebat fra oktober 1906 viser, at der trods børnelov og eksistensen af optagelseshjem i Aarhus stadig herskede usikkerhed om, hvad man skulle stille op med tvangsfjernede børn.
Årsagen til debatten var en klage fra Udvalget for Fattigvæsenet over værgerådenes fortolkning af loven. I en aktuel sag havde politiet afleveret tre børn på Fattiggården på foranledning af Værgerådet for Aarhus søndre kreds. Det var med udvalgsmedlem Harald Jensens ord foregået ”paa samme Maade, paa hvilken man transporterede et fordrukkent Individ derned, naar han havde sovet Rusen ud i Arresten.”
Værgerådet forsvarede sin handling med, at børn, der blev fjernet fra hjemmet, var at anse som subsistensløse. Byrådsmedlemmerne var enige om, at fattiggården ikke var det bedste sted at anbringe børn. Men flertallet tog sagen med sindsro og mente, at der ikke var andre muligheder i akutte situationer.
Debatten afslører, at kendskabet til optagelseshjemmene og deres funktion hverken var udbredt i byråd eller værgeråd. Først et stykke inde i debatten nævnte et byrådsmedlem optagelseshjem som det rette sted at placere fjernede børn. Men Pleje- og Børnehjemsforeningens optagelseshjem havde ikke kapacitet til at opfylde behovet, og kommunens eget optagelseshjem eller hjemmet bestyret af fru Petersen blev ikke nævnt med et ord.
Sagen mundede ud i en byrådsbeslutning om at afsætte penge til oprettelsen af et midlertidigt optagelseshjem for børn. Der skete dog intet videre, før kommunen tre år senere overtog hjemmet i Møllegade.
En omtumlet tilværelse
Efterhånden blev bygningen ved hjørnet af Vestergade og Vester Allé uegnet til bolig, blandt andet fordi kælderen var gennemvåd og fuld af svamp. Derfor besluttede byrådet i 1914 at indrette et midlertidigt optagelseshjem i marketenderibygningen på den forladte kaserne i Vester Allé.
Da staten skulle overtage kasernen i november 1915, måtte optagelseshjemmet endnu en gang flytte. Denne gang til en lejet ejendom med 15-16 værelser på Vestergade 63-65, kendt som "Langballes gård" efter den tidligere ejer Christian Carl Langballe. Optagelseshjemmet blev igen flyttet 1.april 1917 til lokaler, som blev lejet af Begravelseskassen "Aarhus" i Christiansgade 18.
Hjemmet blev i 1932 bestyret af den sygeplejeuddannede I.J. Riise, f. 14.juni 1895.
I socialkontorets beretning fra 1939/1940 kan man læse, at optagelseshjemmet i Christiansgade var godkendt efter forsorgslovens §157 til at modtage 45 børn i skolepligtig alder. Børnene gik i deres vante skoler, mens de var anbragt. Hjemmet var indrettet i en 5-etagers ejendom, som kommunen ejede, med to sovestuer og en sygestue for drenge, 4 sovestuer og en sygestue for piger, 2 legestuer, en spisestue og en række funktionærværelser. Der var ansat en forstanderinde, en uddannet børnehavelærerinde, en kokkepige og fire husassistenter. Til hjemmet hørte et 1000 m2 stort område over for hjemmet, som børnene kunne lege på. I sommeren 1939 havde alle børnene været 14. dage på sommerlejren "Strandborg" ved Begtrup Vig.
Hjemmet i Christiansgade blev efterhånden for småt til at huse alle børnene, og i 1925 flyttedes de mindste af børnene herfra til det nyindrettede børneoptagelseshjem "Højvang" ved Randersvej, hvor det eksisterede frem til 1975.
I april 1956 blev hjemmet i Christiansgade, som ikke fungerede optimalt pga. indretningen på flere etager og en befærdet gade mellem hjemmet og legepladsen, afløst af Optagelses- og iagttagelseshjemmet "Søndermarken", der eksisterede som selvstændig institution til 1989/90..
Kilder og litteratur
- Bryderup, Inge M.: "Børnelove og socialpædagogik gennem hundrede år", forlaget Klim, 2005
- Direktoratet for Fængselsvæsenet: ”Værgeraadsloven”, artikel trykt hos J. H. Schultz A/S, 1929 - http://mhenriksen.dis-danmark.dk/Fattigv/Vaergeraadsloven.pdf
- Jespersen, Chr. M.: ”Glem ikke de forsømte og ulykkelige Børn”, artikel bragt i Jyllandsposten 25.dec. 1904 s.2
- Kontraministerialbog for Århus Vor Frue Sogn, 1910-1955 KVD opslag 288 (arkivalieronline)
- Nielsen, Beth Grothe: "Anstaltbørn og børneanstalter gennem 400 år", Forlaget SOCPOL, 1986 kapitel 4 "Staten og "Børnesagen" s.55-75
- Petersen, Axel: ”Det offentlige Børnetilsyn”, 1905
- Vejvisere for Aarhus
- Tillæg til Aarhus Byraads Forhandlinger Beretning om Aarhus Fattigvæsen i 1901, 1902, 1903-1904, 1/1-1903 - 31/3-1904, 1.april 1905 - 31.marts 1906, 1.april 1939-31.marts 1940
- Aarhus byråds journalsager, Journalnr. 302-1906, byrådsmødet 18.oktober 1906; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1908 - 31te marts 1909 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Tillæg C til byraadets forhandlinger for tidsrummet fra 1ste april 1910 - 31te marts 1911 - Beretning om Aarhus Fattigvæsen; Journalnr. 122-1912, byrådsmødet 22. maj 1912; Journalnr. 241-1914, byrådsmøderne 16. april, 20.august og 27.august 1914; Journalnr. 330-1915, byrådsmøderne 28. oktober, 11. november og 25. november 1915; Journalnr. 387-1917, Uddrag fra byrådsmødet den 4. oktober 1917; byrådsmødet 14. oktober 1954 journal nr.1764-1954.
- Århus Kommunes beretning 1954/55 s.189 og 1955/56 s.209
