Jørgen Nielsen (1789-1853)

Fra AarhusWiki
Byfoged Jørgen Nielsen

Jørgen Nielsen var byfoged, politimester og rådmand i Aarhus.

Født i 1789 i Egtved ved Kolding, død den 8. december 1853 i Aarhus.

Søn af en husmand fra Egtved.

Gift første gang med Anne Kirstine Mørch (1788-1833).
Gift anden gang med Nikoline Øllgaard, født i 1809, død den 3. december 1872.

Livet og privatlivet i Aarhus

Jørgen Nielsen kom til Aarhus i 1815, hvor han fik arbejde i byen som prokurator, hvilket var datidens form for sagfører eller advokat. Om han flyttede til byen med sin første hustru, Anne Kirstine Mørch, eller om de fandt hinanden i Aarhus, vides ikke, men de blev formodentlig gift engang før 1821. Hvor de først boede i byen vides heller ikke, men engang mellem 1827 og 1834 flyttede Jørgen Nielsen til en gård på Guldsmedgade 18-20. Her blev han tilsyneladende boende frem til sin død.

Sammen med sin første hustru fik Jørgen Nielsen børnene, Nanna Nicoline Nielsen, Georgine Christine Nielsen og Harald Regnar Nielsen (1825-1899). Hustruen døde i 1833, og den ældste datter fulgte allerede året efter, kun 14 år gammel. Jørgen Nielsen annoncerede sit tab i Aarhus Stiftstidende med ordene:

"Imedens jeg endnu dybt føler Tabet af en for nylig, til en bedre Verden, bortgaaet kjær Ægtefælle og troe Ledsagerinde, maae jeg atter meddele Slægt og Venner, om hvis Deeltagelse jeg tilfulde er overbeviist, det sørgelige Budskab, at det endvidere har behaget det alvise Forsyn ved Døden at bortkalde min elskte ældste Datter Nanna Nicoline, i hendes 14. Aar.
Aarhuus, d. 9. Juli 1834
Nielsen"

Den næstældste datter blev godt gift med Alfred Hjalmar Elmquist, søn af redaktør Adolph Frederik Elmquist (1788-1868), men døde også i en tidlig alder som kun 33-årig. Sønnen, Harald Regnar Nielsen (1825-1899), kom til at leve et langt liv som overlærer på flere af byens skoler.

Jørgen Nielsen blev gift med sin anden hustru, Nicoline Kirstine Øllgaard, den 7. april 1836 i Vor Frue Kirke. Sammen fik de tre børn: Kgl. fuldmægtig og forfatter Rasmus Nielsen, Christian Nielsen og Anna Nielsen.

Karriere op til politimesterembedet

Selvom Jørgen Nielsen var ud af en bondefamilie, og han modtog derfor ikke meget undervisning i sin barndom. Alligevel havde han, hvad der senere er blevet beskrevet om "gode Anlæg og en tidlig vakt Tænksomhed", der bragte ham ind på en forholdsvis akademisk karrierebane.

Ved en en såkaldt "visitats" - et officielt inspektionsbesøg af en provst eller bisp - blev bispen opmærksom på hans evner. Der var dog ikke råd til at sende Jørgen Nielsen på dyre uddannelser, så i 1804, hvor han var blevet 14 år gammel og konfirmeret, sørgede bispen for at få ham anbragt på kancelliråd og byskriver Eiler Abells kontor i Kolding. Her blev han til 1811 og havde de sidste halvandet år stilling som fuldmægtig.

Herefter tog han til København, hvor han i 1812 tog den såkaldte dansk-juridisk eksamen og fik topkarakter. Hen mod slutningen af samme år blev han fuldmægtig ved den daværende landsoverrets-, hof- og stadsretsprokurator. Herfra fik han en særdeles god anbefaling, da han halvandet år senere forlod tjenesten. Det gjorde han, efter han allerede i 1813 havde fået tilladelse til at procedere som prøveprokurator i Københavns Amt, hvilket i 1815 førte til en ansættelse som prokurator ved underretterne i Aarhus Stift.

I 1815 blev han også fuldmægtig hos amtmand Treschow, der var herredsfoged i Hads og Ning Herreder. I den forbindelse flyttede Jørgen Nielsen til Aarhus, hvor han fik kontor. Her havde han blandt andet det senere medlem af Borgerrepræsentationen, Christian Peter Hertz, ansat hos sig. Embedet som herredsfoged overtog Jørgen Nielsen i to år, mens Treschow var fraværende på grund af arbejde i forskellige kommissioner. Hans arbejde som herredsfoged blev anerkendt fra højeste sted, da selveste kongen udfærdigede en skrivelse til geheimeråd Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824), hvor han befalede, at Jørgen Nielsen skulle underrettes om kongens tilfredshed med den orden, han havde bestridt embedet med.

I 1825 blev Jørgen Nielsen udnævnt til politiassistent i Aarhus og kom til at stå for den daglige ledelse af politiet. Hans stilling betød også, at han blev chef for brandkorpset. I 1830'erne foretog han en del forbedringer af brandvæsnet efter at have udarbejdet en gennemgribende plan til forøgelse af korpset i 1833. Det siges, at han skulle have fået brandkorpset op på cirka 400 mand, efter det havde været nede på kun 340. Desuden gennemgik han korpsets afdelinger, sugeværket, sprøjterne, vandtilførslen etc.. Også i sit arbejde med brandkorpset udmærkede Jørgen Nielsen sig med sin orden og med sin hurtige reaktion ved brande i byen.

Desuden var Jørgen Nielsen i 1844 blevet valgt som stænderdeputeret for Aarhus Købstad.

Byfoged, politimester og rådmand

Frem til 1848 hørte Aarhus' rets- og politivæsnet sammen under byfogeden, der også var byens borgmester. Byfogeden havde dog ofte så travlt med sine pligter som borgmester, at han lod sin politiassistent klare arbejdsopgaverne, der påhvilede ham som politimester. Dette forhold gjorde sig også gældende for Jørgen Nielsen, da han var politiassistent under Aarhus' borgmester Hans Astrup Fleischer. De arbejdede meget tæt sammen, da Jørgen Nielsen som Fleischers betroede medarbejder stod for den daglige ledelse af politiet.

I 1847 døde borgmester Fleischer, og det kom på tale, om embederne som borgmester og politimester burde adskilles i to separate stillinger i stedet for et høre under én byfoged. Der var dog ikke enighed om, hvorvidt man skulle lave embedsopdelingen. Kommunalbestyrelsen ønskede at bevare den gamle ordning, mest af alt for at gøre besparelser, men også fordi de mente, at den nye ordning var overflødig, eftersom det gik godt med at lade politiassistenten klare politimesterembedet for byfogeden. Alligevel blev delingen trumfet igennem af kancelliet. Dette var særligt for Aarhus, da man i de fleste byer beholdt den gamle konstellation.

Det betød, at borgmesteren mistede en stor del af sine beføjelser. Til gengæld lagde den nye ordning både skiftevæsnet og auktionsvæsnet under borgmesteren, mens byfoged- og politimesterembederne blev lagt sammen og fik tillagt en position som rådmand. Samtidig blev politiassistent stillingen ophævet.

Den tidligere borgmesters død og den nye deling af borgmester- og politiembedet betød, at to nye personer skulle vælges til bestride posterne i 1848. Den nye borgmester blev Christian Ehlers Hertz, og Jørgen Nielsen blev forfremmet fra politiassistent til at blive Aarhus' nye byfoged, politimester og rådmand.

Jørgen Nielsen var god til sit arbejde, men også en vellidt borger i Aarhus. En erindring om ham, nedfældet af Rasmus Nielsen i bogen Aarhus i 1840'erne, beskriver ham som følgende:

"Byfoged Nielsen havde været i Aarhus siden 1815. Han kjendte saagodtsom alle Aarhusianere personligt, og da han var en Mand af stor Dygtighed og Hæderlighed, nød han i høi Grad Befolkningens Tillid. Da han tillige var en begavet og vindende Personlighed, faldt det ham ikke vanskeligt at holde Orden. Mangfoldige Sager ordnede han underhaanden i al Stilhed. Det var ikke saameget Politimesteren, Folk søgte Raad og Veiledning hos, det var Manden. Men det maa ogsaa indrømmes, at Aarhusianerne vare gode at komme til rette med."

Jørgen Nielsens politistyrke bestod kun af tre mand, men i 1849 fik han borgerrepræsentationen overtalt til at ansætte én til. Arresten lå i Aarhus Rådhus (Store Torv), mens politistationen lå i byfogedens hjem. I midten af 1800-tallet tjente et værelse i byfoged Jørgen Nielsens gård i Guldsmedgade som byfogedkontor og politikammer. Her forhørte han lovovertrædere og gav bøder for mindre ordensforseelser.

I 1867 påbegyndtes en modernisering af politiet, som Jørgen Nielsen dog aldrig nåede at opleve.

Andre foretagender

Jørgen Nielsen havde mange interesser inden for byens anliggender og fik stor indflydelse på adskillige områder. Af disse bør nævnes:

  • Byjordens udløsning af fællesskabet. Det var på Nielsens initiativ, at møder og planlægning om anden udskiftning blev sat i gang. Den blev fuldført i 1843.
  • En forbedret brolægning som en del af brolægningskommissionen.
  • Et forbedret fattigvæsen.
  • Spare-og Lånekassens oprettelse.
  • Ledende i forhandlinger om bygning af Aarhus Gasværk. Nielsen havde ansvaret for byens tranlamper (i 1837 64 stk, der i 1852 var blevet til 80), og spillede en stor rolle i forhold til at få det lagt om til gasbelysning, hvilket først skete i 1855, efter Nielsens død.
  • Valgt som byens repræsentant i komite som handelsstanden havde nedsat i anledning af den projiterede jernbane (hvilket først blev en realitet i 1862, ni år efter hans død.)

Desuden lavede han et stort arbejde under den fjendtlige besættelse af Aarhus i 1849 og koleraepidemien i 1853. Det skulle have slidt hårdt på hans helbred og var muligvis medårsag til hans tidlige død, som vistnok blev forårsaget af en årebetændelse med tilstødende blodprop i lungearterien.

Død og eftermæle

Jørgen Nielsens gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Jørgen Nielsen døde den 8. december 1853. Hans død blev bekendtgjort af hans hustru, der i Aarhus Stiftstidende annoncerede følgende:

"Fraværende Slægtninge og Venner bringes herved det Sorgens Budskab: at min inderligt elskede Mand, Byfoged og Politimester Jörgen Nielsen, 63 Aar gl., ved en pludselig Död er bleven bortkaldt fra mig og Mine.
Aarhuus, den 10de Decbr. 1853.
Nicoline Nielsen,
födt Öllgaard."

Hans død gik ikke ubemærket hen. En ukendt skribent fik trykt en lang annonce om Nielsen, hvor han til sidst skrev:

"... han var en af Aarhuus Commune høit fortjent Mand; og ligesom hans nærmere Venner, i Erkjendelsen af de mange gode Egenskaber, der forskjønnede hans private og huuslige Liv, stedse med Kjærlighed vil bevare og frede om hans Minde, saaledes vil ogsaa hans offentlige Virksomhed stedse give ham et velgrundet Krav paa Medborgeres Erkjendtlighed."

Andre beskrev ham som en hæderlig mand, der var dygtig af natur og besad en utrættelig arbejdsomhed og en høj "aandelig Udvikling", hvormed der menes dannelse og visdom. Han skulle have været både trofast, pligtopfyldende og nidkær i sit arbejde for byens ve og vel samt havde forståelse for, hvordan kunst, industri og håndværk kunne være til fordel og fremskridt for byen. Han var ærlig, åbenmundet og ligefrem i sin personlighed, så man kunne ikke være i tvivl om, hvad han syntes om en. Nogle mente, han kunne være ensidig og påståelig, hvilket er blevet tilskrevet hans tunnelsyn på at fremme "det Sande og Rette", men også at han som bondesøn måtte være sin egen lærer og selv sørge for at komme frem i verden. At nogle mente det om ham kan også have at gøre med, at han som politimester ofte gjorde sig upopulær ved at "modsætte sig andres egennytte og ubillige Forlangender".

Mindehøjtidelighed for Jørgen Nielsen fandt sted i Vor Frue Kirke. Herefter blev hans kiste båret til Søndre Kirkegård, hvor han blev begravet. At han generelt var en afholdt mand i Aarhus viste sig tydeligt ved hans ligfærd, hvor borgerne fra byen mødte talstærkt op for at følge ham. Aarhus Stiftstidende skrev endda efterfølgende, at der i byen ikke var blevet set et så talrigt fremmøde ved en ligfærd før.

Inden Jørgen Nielsen døde, var der blevet samlet ind til en hædersgave for hans indsats under koleraepidemien, men han døde, inden han nåede at modtage den. Man enedes derfor om at få rejst et monument over ham i stedet. Det blev udfærdiget i granit efter tegning af bygningsinspektør Thielemann og rejst på Søndre Kirkegård i 1855. Monumentet - der mest af alt er en gravsten - er nu bevaret i den sydlige ende af Rådhusparken, der ligger, hvor den gamle Søndre Kirkegård førhen lå.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Jørgen_Nielsen_(1789-1853)&oldid=90969"