Aarhus Rådhus (Store Torv)

Fra AarhusWiki
Plan over Aarhus Rådhus på Store Torv. Tegning ca. 1850

Byens første rådhus blev formentlig opført i begyndelsen af 1300-tallet på en grund omtrent midt på Store Torv. Her afdækkede udgravninger i 1994 et fundament til en bygning på ca. 15,5 x 7,5 meter stor bygning med kælder. Arkæologerne anslår, at huset kun har hart én etage. I 1400-tallet fik huset tilbygget et tårn ved det sydøstre hjørne. En brønd fundet lige nord for husets trappe er fortolket som byens brønd. den blev kastet til omkring 1550. Torvet tilhørte antageligt ikke byen på denne tid, da borgmestre og råd i 1484 klagede til kong Hans over, at man skulle betale 6 mark grundskyld til domkirkens såkaldte byggefond. I 1496 indgikkes forlig med domkapitlet, således at byen for evig tid var fritage for afgiften. Kirken modtog til gengæld afgifter af otte huse i byen.

Byens andet rådhus tilskrives anden halvdel af 1400-tallet. Det lå, meget bemærkelsesværdigt, parallelt med domkirkens vestfacade, altså mod Store Torv, og kun ca. 12 meter foran kirken. Bygningen var rektangulær og målte 26,5 x 10,4 meter.

Rådhuset havde mange funktioner. Udover at fungere som hus for byens råd, var det retsbygning med en meget ubekvem arrest i kælderen. I kælderen lå også Stadens vinkælder. Uden for rådhuset, på Store Torv, stod pælen, eller kagen, hvortil de straffede blev bundet og pisket. Også en træhest og en gabestok stod på Torvet. Tidligt har der vist også været galger på dette torv.

I 1750-1752 blev rådhuset repareret og så godt som helt ombygget til en pris af 2570 daler, en udgift som byen dårligt havde råd til. I kælderen forsvandt vinkælderen til fordel for en ny og bedre arrest med 4 celler. I underste etage kom bytinget og vagtstuen til at ligge. På anden etage var den store forsamlingssal hvor der holdtes borgermøder, når magistraten fandt det ønskeligt. I den store sal holdtes borgerballer. Fra starten af 1800-tallet begyndte Det forenede dramatiske Selskab tilmed at afholde sine forestillinger her. Der har været afholdt bryllupper i denne sal for det bedre borgerskab. I Rådstuesalen holdtes byrådsmøder og rådstueretten. Endvidere var der i huset arkivet og fattiginspektørens sal. Kunst havde man også, nemlig otte malerier af de oldenborgske konger.

Rådhuset på Store Torv blev nedrevet i 1859. Funktionerne blev flyttet til det det nye og andet rådhus på Domkirkepladsen.

Se også

Litteratur og kilder

  • J. Hoffmeyer: Blade af Aarhus Bys Historie. Andet bind. 1911
  • Jens Clausen: Aarhus gennem Tiderne. Bind I-IV. 1939-1941
  • Viggo J.v. Holstein Rathlou: Aarhus. Historisk-Topografisk Beskrivelse med Biografier. 1925
  • Emanuel Sejr: Gamle Århusgader. Bind 1. 1960
  • Connie Jantsen: Middelalderbyen Aarhus. 2013, s. 123-126