Besættelsen af Aarhus i 1849

Aarhus blev besat af tyske tropper fra 21. juni til 26. juli 1849 under Treårskrigen. Besættelsen forløb forholdsvis fredeligt.

Treårskrigen

Treårskrigen varede fra 1848-50 og udspillede sig på baggrund af de tysksindede slesvig-holsteneres ønske om at løsrive sig fra den danske stat. Danmark vandt krigen, men måtte efter den forhandlede London-traktat ikke knytte Slesvig nærmere kongedømmet, som ellers var ønsket. Den fortsatte spænding mellem Danmark og de tysksindede slesvig-holstenere kulminerede igen blot 13 år senere og udmundede i krigen i 1864.

Besættelsen af Aarhus 21. juni 1849

21. juni 1849 gjorde tyske tropper deres ankomst under ledelse af divisionsgeneral Alexander Adolf v. Hirschfeldt (17??-1858). Forfatter og oversætter Marcus Wilnau (1807-1864) (1807-64) gør i De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849) rede for besættelsens forløb, og fortæller:

Hotel Royal, Store Torv 1849

Henved Kl. 12 rykkede Styrken, omtrent 3000 Mand størstedelen vesterfra ind i Byen, i en meget god Orden, aldeles forskjellig fra den, der herskede ved Besøget den 31te Mai; Soldaterne bortryddede selv Barrikaderne uden at forlange, eller endog at ønske Hjælp og forbleve under Gevær indtil de vare indqvarterede. Senere fortaltes at Overgeneralen [General Prittwitz] Dagen iforveien til Tropperne havde holdt en Tale, hvori han befalede dem den strængeste Disciplin.

Byportene blev taget i besiddelse og der blev opstillet feltposter nord for byen. De danske militærskibe i bugten beskød de tyske soldater ved kysten, men kunne ikke udrette meget. General Hirschfeld lod bekendtgøre, at han ville afbrænde byen, hvis ikke beskydningen blev indstillet, og de danske skibe valgte derefter at fortrække til Kalø og Mols.

22. og 23. juni ankom flere tropper, så besættelsesstyrken nu talte i alt omkring 6500 mand, under ledelse af general Karl Ludvig Wilhelm Ernst von Prittwitz (1790-1871). Ifølge Wilnau var Prittwitz misfornøjet med flere af de foranstaltninger, som Hirschfeldt havde truffet inden hans ankomst. Han ophævede således 25. juni de fleste af de restriktioner, som Hirschfeldt havde indført for aarhusianernes frie bevægelighed inden og uden for byen.

De danske tropper befandt sig i længere afstand uden for Aarhus, men kom engang imellem i direkte kontakt med besættelsestropperne. Det drejede sig dog ikke om større kampe, kun mindre træfninger - Wilnau nævner eksempelvis "et lille amusement" 29. juni, hvor "v. Bülow ved vore Dragoner [har] været engageret med en Husarofficeer, som kom let saaret til Byen".

De tyske tropper

I 1849 var slesvig-holstenerne i alliance med flere tyske stater, bl.a. Preussen, Sachsen og Bayern, og størstedelen af besættelsesstyrken i Aarhus var skiftende allierede tropper. Wilnau omtaler dem generelt med stor velvilje:

I det Hele taget turde Troppernes Opførsel i Almindelighed, naar man tager Hensyn til Omstændghederne, gjøre Krav paa at kaldes tilfredsstillende. […] Det var især Over-Generalen man havde at takke for, at der her i Byen aldeles ingen Excesser af nogen Slags forefaldt, og Alle vare vist enige deri, at der herskede en sjelden Disciplin imellem Tropperne navnligen hos Linien og hos Sachserne, hvilke sidste i Særdeleshed viste sig mere beskedne og fordringsløse, end man kunde have ventet det eller endog forlangt det af vore egne Tropper.

Uden for byen var der tilfælde af plyndringer og hærværk, men der synes at have været streng og øjeblikkelig afstraffelse af soldaterne fra besættelsesmagtens side.

Indkvartering

Fra 26. juni rekvirerede de tyske tropper indkvartering og forplejning af aarhusianerne, hvorved man var forpligtet til at sørge for sengelejer og "passende kost". For soldaternes vedkommende betød det, at man dagligt som minimum stillede dem til rådighed:

• 1½ Pund Brød eller 1 Pund Tvebak,
• ¾ Pund Kjød eller ½ Pund Flæsk,
• 12 Lod^* Kogemeel eller 6 Lod Riis, eller 10 Lod Grubbegryn^** eller Gryn, eller ½ Pund Ærter, eller 3 Pund Kartofler,
• 1½ Lod Salt, og
• 1/8 Qvart Brændeviin, eller 1½ Lod brændt Kaffe.

^*1 lod var 1/32 pund, omkring 15,6 gr.
^**Grubbegryn var afskallede, grovknuste korn.

I nogle tilfælde var det også værtens ansvar at sørge for "god tillavning" af rationerne. I Aarhus Mølle, hvor Hovedbiblioteket nu ligger, havde mølle-ejer Andreas Severin Weis (1815-1889) og hans kone Bertha Weis skiftende indkvarteringer. Hun fortæller herom i breve til sine forældre, udgivet i Aarhus Stifts Aarbøger (1957). Ligesom Wilnau er hun generelt positiv over for soldaterne, specielt de indkvarterede officerer:

[F]orresten maa jeg fremdeles give dem den Roes, at de saa lidt muligt genere os og gjøre deres Bedste for at gjøre os deres Nærværelse taalelig. – De beskjeftige sig her fornemlig med at spille Kort, fiske og falde i Vandet, hvilket Sidste de gjøre indtil Fuldkommenhed.

[…] Igaar Aftes udbad vor Indqvartering sig Tilladelse til at hilse paa os før deres Afreise; de sadde da en Tid inde hos os og vare meget vakkre. Ved at tale med dem er jeg endmere bleven bestyrket i min tidligere Formodning, at det er med den høieste Uvilie, Preuserne kjæmpe i denne Krig for en Sag, der ikke i mindste Maade kan interessere dem, de søge jo ogsaa ved deres vakkre Opførsel saa godt som muligt at udslette det ubehagelige Indtryk, som deres Nærværelse maa gjøre paa os. Ved Afskeden bade de os endelig ikke at forvexle Personerne med Sagen, men troe, at de personligen intet Had følte for os.

Bertha Weis hjælper endda en tysk officer med at købe danske souvenirs til hans kone og børn:

Jeg besørgede da et Par Dukker (en dansk Matros og en Amagerpige, denne sidste er jo vel forresten en Hollænderinde), et Dannebrogskravebaand, Dannebrogssæbe, Brevpapir med det danske Vaaben, Randers Handsker og til Majorens Datter Lumbyeske Valtse og nordiske Nationalsange; jeg vilde gjerne have havt Musikken til Elverhøi, Røverborgen eller Sovedrikken for at indføre classisk dansk Musik i Tydskland, men det var ikke her at faae.

Besættelsens afslutning

8. juli nåede nyheden om udfaldet fra Fredericia 6.-7. juli 1849 til Aarhus – nyheden gjorde stor glæde, samtidig med at man sørgede over de danske tab. De tyske tropper, derimod, var forståeligt foruroligede ved nyheden. De overvågede nøje de danske skibes mindste bevægelser i bugten, og byportene blev barrikaderede og afspærrede.

Rygterne ville vide, at så mange som 15000 mand var på vej nordfra mod Aarhus, men i virkeligheden opholdt kun en mindre dansk styrke sig i Jylland. I dagene, der fulgte, blev der flere gange blæst til generalmarch i forventning om danskernes ankomst, men det viste sig hver gang at være falsk alarm.

Rytterstenen ved Trøjborgvej og Nørrebrogade er et mindesmærke for Rytterfægtningen - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem Randersvej, Skejbyvej og Grenåvej.

13. juli nåede nyheden om de forhandlede våbenstilstandsbetingelser af 10. juli mellem krigens parter til byen, men først den 21. kom den officielle aftale om våbenstilstand. 24. juli rykkede besættelsestropperne endeligt ud, og samme dag om eftermiddagen marcherede de første dansk tropper gennem de Dannebrogs- og blomsterpyntede gader. På rådhuset sloges et banner op med inskriptionen:

I Tordengny^* og Stormens vilde Leg,

Et Dæmringslys paa Danmarks Himmel steg!

Kom snart i Morgenglands, du gyldne Fred,

Og send dit fulde Lys til Danmark ned!

^*Brag, bulder.

Herefter var Aarhus ikke længere i direkte berøring med krigen. Preussen sluttede først officielt fred med Danmark 2. juli 1850, hvorefter Slesvig-Holsten igen stod alene. Der var fortsat kampe i Slesvig, indtil slesvig-holstenerne opgav og trak sig tilbage i januar 1851.

Spor efter treårskrigen i Aarhus

I Aarhus findes i dag flere spor efter treårskrigen.

Mest markant er det på Frederiksbjerg, hvor en række gader er blevet opkaldt efter ledende officerer i krigen:

• Schleppegrellsgade er opkaldt efter oberst Friderich Adolph Schleppegrell
• de Mezas Vej er opkaldt efter overgeneral Christian de Meza
• Hedemannsgade er opkaldt efter generalløjtnant Hans Hedemann
• Ryesgade er opkaldt efter generalmajor Olaf Rye
• Lundingsgade er opkaldt efter major Christian Lunding
• Bülowsgade er opkaldt efter generalløjtnant Frederik Bülow
• Læssøesgade er opkaldt efter oberst Frederik Læssøe
• Gerlachsgade er opkaldt efter oberst Georg Daniel Gerlach
• Max Müllers Gade er opkaldt efter general Carl Philip Friedemann Maximilian Müller
• Steinmannsgade er opkaldt efter krigsminister og general Peter Frederik Steinmann
• Trepkasgade er opkaldt efter oberst Johan Christian Matthias Trepka

Derudover findes Rytterstenen i krydset ved Trøjborgvej og Nørrebrogade. Stenen er et mindesmærke for Rytterfægtningen - et slag mellem tyske og danske tropper - der fandt sted 31. maj 1849 ved området mellem Randersvej, Skejbyvej og Grenåvej. I forbindelse med 50-års markeringen af træfningen, blev plantet en blodbøg ved Randersvej. Den store blodbøg blev fældet i 2010 til fordel for den kommende letbane. På ARoS ses slaget skildret af Jørgen Valentin Sonne – der har lagt navn til Sonnesgade - på et maleri fra 1853.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Heidi Holst Madsen og overført fra Århus Leksikon
• Allgemeine deutsche Biographie (1875-1912)
• Kjeld Elkjær: "Fra Århus mølle i 1849", Aarhus Stifts Aarbøger (1957), s. 125-55.
• Marcus Wilnau: De tydske Rigstropper i Aarhuus og nærmeste Omegn (1849). Bestil materiale
• "Treårskrigen 1848-1850"