Christian Peter Hertz (1796-1875)

Fra AarhusWiki
Christian Peter Hertz

Auktionsholder Christian Peter Hertz, medlem af Aarhus Borgerrepræsentation 4. januar 1843 - 9. december 1847 og 31. januar 1850-1861. Viceformand fra 26. januar 1843 og formand 15. juni 1843 - 9. december 1847 og fra 31. januar 1850. Borgerlig rådmand 30. marts 1854-1861.

Født 22. oktober 1796 i Aarhus, død 26. april 1875 i Aarhus. Forældre: skipper Peder Hertz og hustru Karen Pedersdatter. Gift med Gjertrud Marie Agerup, født 7. oktober 1808 i Aarhus, død 25. november 1865 i Aarhus, datter af købmand Peder Agerup og hustru Karen Marie Agerup.  

Hertz i Aarhus

Hertz blev handelsuddannet i Randers. Herefter blev han ansat hos Mussmann & Schwedler i Aarhus. Firmaet gik fallit i 1818, hvorefter Hertz blev ansat som privatlærer for købmand Niels Scheibys børn og som keglerejser hos konditor Schucany og på Jægergården.

I 1820 blev han ansat som fuldmægtig ved prokurator Jørgen Nielsen. På samme tid begyndte han at afholde auktioner. De startede med kvartalsauktioner af små ting og blev efter tiden øget til at foregå månedligt. I 1839 blev Aarhus Spare- og Lånekasse oprettet, og Hertz blev ansat som kasserer og leder af denne. Han foresatte dog med at holde auktioner.

Politik

Hertz tog ivrigt del i byens kommunale anliggender. I 1843 blev han valgt til borgerrepræsentationen og blev samme år både viceformand og formand. I 1847 ønskede han at fratræde, muligvis fordi han var blevet suppleant til den nørrejyske stænderforsamling, i hvis sidste samling i 1848 han deltog. I 1850 kom han på ny i borgerrepræsentationen og var formand, til han i 1854 afløste tobaksfabrikant Th. Funder som borgerlig rådmand. Han fratrådte efter eget ønske i 1861.

Den Hertzske affære i 1878

I byens historie har Hertz fået et noget ejendommeligt minde. Der er næppe nogen tvivl om, at han var, hvad man kalder en »distanceblænder«. Med et brysk og overlegent væsen forstod han at dække over åbenbare mangler i karakter og viden, mangler, som først åbenbarede sig i 1878, tre år efter hans død, men da også med katastrofale følger for den sparekasse, hvis ledelse havde været ham betroet i 36 år. En opgørelse konstaterede i 1878 en underbalance i kassens regnskab på op mod 300.000 kr. Hertz var næppe nogen bedrager men han havde ganske simpelt ikke begreb om regnskabsførelse. Når han et stykke tid ind i det nye år skulle afslutte det foregående års regnskab og ikke kunne få det til at stemme, benyttede han blot af det nye års udlån så mange, som var nødvendige for at skaffe balance til veje. Denne trafik kunne han drive i samtlige sine kassererår, fordi der i virkeligheden slet ikke blev revideret. Det fortælles, at han hvert år præsenterede sine revisorer bøger og papirer i ét værelse og et veldækket frokostbord i et andet. Han gav dem derefter valget mellem arbejdet og den kulinariske nydelse, idet han bemærkede, at bøgerne stod han inde for. Valget faldt aldrig revisorerne svært. De stolede på den selvsikre Hertz og valgte den gode mad.  

Hertz' eftermæle

Hertz, ofte kaldt »Store Hertz«, blev aldrig jurist; men han udviklede sig med tiden til en søgt rådgiver i juridiske spørgsmål, navnlig for enker og umyndige. Århus Stiftstidende skrev i 1875 i sin nekrolog over ham: 

»Efter sit hele væsen og optræden måtte da afdøde i sine velmagtsdage være mere respekteret og anset end egentlig elsket; men såvist som han allerede dengang fandt mange venner og medborgere, der vidste ret at vurdere det hjælpsomme og gode hjertelag, som lå på bunden af et myndigt og overlegent væsen, såvist er det også, at erkendelsen heraf har mere og mere omgivet hans livs aften med mange medborgeres oprigtige hengivenhed og højagtelse«. Og avisen pegede også på, at det i særlig grad var ham, der havde gjort det ved kommunalloven af 1837 indførte borgerlige element levende - »selvfølgelig efter hans natur gennem sin egen personlighedskraft«.

Hertz var med til at stifte Aarhus Borgerlige Skydeselskab i 1834.

Medlem af eller repræsentant i ...

Litteratur og Kilder