Aarhus Borgerlige Skydeselskab

Indlæser kort...

Aarhus Borgerlige Skydeselskab.
Logo af lærer, J. Ølsgaard

Aarhus Borgerlige Skydeselskab er et skydefællesskab dannet i 1834 af en kreds af byens prominente borgere, embedsfolk, købmænd og håndværksmestre. Selskabet blev stiftet den 19. juli 1834, og siden da har selskabet afholdt en lang række skydekonkurrencer, sommerbal, vinterbal og selvfølgelig de to helt centrale begivenheder i selskabet: Kongeskydningen og Fugleskydningen. Selskabets traditionsrige skydninger er blevet afholdt hvert år siden 1834, kun afbrudt ved fremmede magters besættelse af landet. Skydningerne blev således aflyst to gange under tyskernes besættelse i 1940 og 1944, og ved krigen i 1864. Selskabet har haft hjemsted på flere forskellige adresser i byen, men har siden opførelsen af Skydepavillonen i 1880 på Ferdinandspladsen i Riis Skov holdt til her, med ganske få afvigelser.

Medlemmerne

Da selskabet blev dannet i 1834, ønskede stifterne at samle byens spidser i et selskab; dvs. både velansete borgere, civile og militære embedsmænd fra Aarhus og omegn. Det førte til en ret prominent medlemsliste, hvor man bl.a. kunne finde medlemmer fra kongehuset.

De royale medlemmer indtrådte i 1852, hvor kong Frederik VII var på besøg i Aarhus. Her indbød han 125 borgere til middag, hvoraf mange var medlemmer i Skydeselskabet. Her fik man en god kontakt. Så da selskabet spurgte, om Frederik VII ville indvie deres nye skydebane i Vennelystparken og udnævnes til æresmedlem, var svaret ja. Frederik VII insisterede dog på også at blive almindelig skydebroder.

Gennem tiden har skydeselskabet haft Frederik VII., Christian IX, Frederik VIII., grevinde Danner, prins Valdemar, Frederik IX, prins Knud, prins Henrik, Dronning Margrethe og prins Joachim som æresmedlemmer. Dertil kom en lang række af politimestre, dommere, bankdirektører, fabrikanter, inspektører, borgmestre m.fl.

Selskabets selektive medlemshvervning er understøttet af en del krav. Først og fremmest optager skydeselskabet kun mænd. Der har dog været et par undtagelser gennem tiden: grevinde Danner i 1861, Ingeborg Lagercrantz i 1948 og Dronning Margrethe II i 1975. Ingeborg Lagercrantz var guddatter til Aarhus Borgerlige Skydeselskabs finske guddatter, Tyche Athalia Aarhus Dahlstrøm.

Først proponeres en aspirant af en nuværende skydebroder, og derefter er man med som gæst nogle gange. Herefter tager et optagelsesudvalg bestående af syv bestyrelsesmedlemmer samt seks skydebrødre (som løbende er på valg) stilling til, om aspiranten kan optages. Det sker ved et årligt optagelsesudvalgsmøde. Først herefter kunne man modtage ærestegnet, der følger med medlemskabet. Der kan højest optages otte nye skydebrødre på et år.

Skydeselskabet rundt i Aarhus

Aarhus Borgerlige Skydeselskab har igennem tiden holdt til mange steder. Efter selskabets dannelse i 1834 begyndte man at skyde ved Saralyst. Man gik dog hurtigt over til dalen i Riis Skov, hvor man skød fra 1836 til 1848. I 1849-50 skød man kort i Trøjborg. Fra 1852 til 1879 befandt skydebrødrene sig i Vennelystparken, før de i 1880 begyndte at holde til på Ferdinandspladsen i Riis Skov, hvor man byggede en pavillon.

Fugleskydningen blev dog i perioder afholdt andre steder. Bl.a. i Egå i 1904-18. Herefter vendte man retur til Riis Skov ved skydning nær Ferdinandspladsen.

Aarhus Borgerlige Skydeselskab afhenter Skyttekongen Theodor Valdemar Thrue, der var selskabets kasserer og flere gange kåret som Skyttekonge. År 1915. Fotograf: Ukendt.

Kongeskydningen

Kongeskydningen er den vigtigste begivenhed i skydeselskabet. Det er her, man hvert år kårer årets Skyttekonge, selskabets fornemmeste titel. Festlighederne afholdtes over to dage i juni. Tidligere startede den første dag med afmarch fra Rådhuspladsen til forrige års Skyttekonge, der skulle hentes. Herefter tog man ud til skydebanen, hvor man skød og fik frokost. Den næste dag skød man indtil Kongefrokosten. Ved Kongefrokosten kunne kommende medlemmer blive indlemmet i selskabet. Ved at træde op på sin stol under middagen og modtage sit medlemsemblem blev man en rigtig skyttebroder. Det kunne kun ske her, og kun én gang om året. Efter kongefrokosten kom man til den skydning, der talte i kampen om titlen som Skyttekonge. Skytten med det bedste skud blev indsat som ny Skyttekonge. Med titlen som Skyttekonge fulgte en række hædersbeviser, som f.eks. et særligt ærestegn og et af de såkaldte Kongeskjolde, en slags våbenskjold til ære for vinderen. Det fejredes alt sammen med en middag i pavillonen og det traditionsrige Sommerbal.

Fugleskydningen

Fugleskydningen er en anden meget vigtig begivenhed. Den forløb meget ligesom Kongeskydningen. Selskabet blev indbudt til at samles en dag i september måned ved Rådhuspladsen, hvor fanen hentedes af seks geværbærende brødre. Herefter marcherede man ud til skydebanen, imens man sang ”Fuglekongen”. Her startede skydningen. Når man stoppede igen om aftenen, gik man til Salonen, hvor man holdt fest. Den følgende dag genoptog man skydningen. Når man senere på dagen opgør resultaterne, har nogle medlemmer vundet præmier. Men inden da skal Fuglekongen dekoreres. Herefter er der igen fest og dans i pavillonen. Hele festen ender med, at selskabet følger Fuglekongen hjem, og at fanen bringes til det ældste bestyrelsesmedlems hjem.

Skydningen har foregået på forskellige måder gennem tiden. Indtil 1919 skød man mod en fuglefigur placeret på en høj stang. Det blev dog forbudt af myndighederne, så man gik over til at skyde mod en såkaldt ”Jordfugl”. En Jordfugl er den selvsamme fuglefigur, blot placeret ved jorden. Dette blev dog også forbudt i 1932, denne gang fordi man med den nyanlagte Badeanstalt fik flere besøgende i skoven. Eventuelle ’forbiere’ blev meget farligere.

Skydeselskabet i dag

I dag er selskabet endnu aktivt med Esben Kjeldsen som formand for de 192 medlemmer. Man holder stadig til i Skydepavillonen i Riis Skov, hvor man hvert år holder Kongeskydning og Fugleskydning. Dertil kommer tre årlige ordinære skydninger og en ekstraordinær Dronningeskydning. Dronningeskydningen tillader helt ekstraordinært kvinder i selskabet, hvad der ellers ikke normalt er tilladt.

Stiftende medlemmer