Åboulevarden 18
Ejendommen på Åboulevarden 18 - eller Skolegade 34 - blev opført i 1850-1851 efter en brand. Bygherren var byrådsmedlem og skræddermester H. F. Baess med Hans Wilhelm Schrøder som arkitekt.
Ejendommen, som populært kaldes Pressejernet, er en kileformet hjørneejendom med smigfag ud til Mindebrogade og facader til de to gader Åboulevarden og Skolegade.
Det blev straks efter ejendommens opførelse debatteret om den skulle bygges om da bygningshøjden overskred de gældende bestemmelser på 18 alen (11,40 meter). I december 1851 gav indenrigsministeriet dog tilladelse til, at bygningen måtte blive stående.
Ejendommen gennemgik senere en hovedistandsættelse for firmaet Frantz Hingelsberg A/S. I dag huser ejendommen forskellige virksomheder, og restauranten Globen Flakket, som ligger i stueetagen.
Restaurationer i Åboulevarden 18
- Café Pressejernet (1898-1932)
- 1898-1924: Indehaver Jens Rasmussen. I 1924 overtog Rasmussen Industricaféen i Skolegade 5.
- 1924-1925: Bestyrer P. A. Johansen.
- 1925-1928: Bestyrer J. P. Jensen. Jensen døde i 1928, hvorefter hans hustru Ella fik Johansen tilbage som bestyrer.
- 1928-1932: Bestyrer P. A. Johansen.
- Skolegades Café (1932-1938)
- Bestyrer Inger Enevoldsen. I 1936 blev hun indehaver.
- Det er usikkert, hvorvidt det var fru Enevoldsen eller P. A. Johansen, der omdøbte stedet til Skolegades Café.
- Hos Holberg (1938-1940)
- Indehaver Anna Cathrine Holberg Møller. Hun flyttede beværtningen fra kælderen og op i stueetagen.
- Majgaards Café (1940-1956)
- Guds Menigheds Forsamlings Kaffehus (1972-?)
- Det kristne kaffehus og bogcenter åbnede i kælderetagen.
- Globen Flakket (1999-)
Åboulevarden 18 på Aarhusarkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Skolegade 34 på Aarhusarkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur & kilder
- John W. Oldam, Træk af hotel, pensionats og restaurationslivet i Aarhus, 1921-1941, 146-147
- Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Åboulevarden 18
- Preben Rasmussens Udklipssamling 1800-1990, Skolegade 34
- Aarhus Stiftstidende, 02-09-1994
- Aarhus Stiftstidende, 17-04-1999