Johannes Magnus Mørk (1827-1889)
.jpg)
Købmand, politiker, redaktør Johannes Magnus Mørk, medlem af Aarhus Borgerrepræsentation senere byrådet 17. januar 1856 - 17. juni 1889. Viceformand 14. januar 1857. Formand 20. januar 1860-1868 for partiet Højre. Ridder af Dannebrog 1864, Dannebrogsmand 1888.
Født 20. marts 1827 i Aarhus, død 17. juni 1889 i København. Forældre: Købmand Peter Mørch og hustru Severine Gjern. Gift 7. juli 1853 i Aarhus med Rosalie Søegaard, født 2. september 1825 i Aarhus, død 20. februar 1902 i Aarhus, datter af købmand, rådmand Søren J. Søegaard og hustru Marian(n)e Bærentz.
Karriere
Både på fædrene og mødrene side stammede Mørk fra ansete Aarhus-købmandsslægter, og han videreførte selv traditionen med en handelsuddannelse. Han så sig dog mere om i verden end normalt for datidens provinskøbmænd. Efter at have gennemgået den nyoprettede videnskabelige realskole i Aarhus og udstået et par års læretid, rejste han til udlandet. Her var han først ansat hos Henrik Pontoppidan i Hamburg og senere hos Anders Westenholz i London. Efter 5-6 år vendte Mørk tilbage til Aarhus efter rejser i Skotland, Frankrig og Tyskland. I 1852 tog han borgerskab som købmand i byen. I 1854 dannede han sammen med svogeren F.W. Kiørboe handelshuset 'Kiørboe & Mørk', som fik til huse i Vestergade 11, den senere Mønstedske gård, der var købt for 42.000 rdlr. I 1856 ophævedes kompagniskabet, da Kiørboe flyttede til København, og Mørk fortsatte forretningen alene. Den økonomiske krise 1857 slog ham ud, og han opgav derefter butikshandelen. Han havde en tid kulimport og et korntørringsanlæg men blev snart helt optaget af sine offentlige hverv. Dog var han til sin død formand for Aktieselskabet De danske Cikoriefabriker.
Politik
Allerede 1854 indvalgtes han i borgerrepræsentationen og blev trods sin unge alder dens formand 1858. Fra 1861-73 var han medlem af Folketinget, og det var for en stor del hans fortjeneste, at Aarhus blev hovedstation på den østjydske længdebane og ikke måtte nøjes med en stikbane fra Brabrand. Tidligt blev Mørk politisk medarbejder ved Århus Stiftstidende, hvor han også refererede byrådsforhandlingerne. Da han i 1873 udtrådte af Folketinget, blev han bladets ansvarshavende redaktør.
Mørks politiske indflydelse i Aarhus
Hverken som politiker eller bladmand var det de store linjer, der interesserede Mørk mest. Han var realpolitiker og det var de enkelte konkrete sager, små såvel som store, han gik ind for. Især var alt der angik Aarhus i hans store interesse. Han var i alle forhold lokalpatriot, og han forstod at skrive om de lokale spørgsmål, så alle århusianere forstod ham. Derfor blev han også genvalgt til byrådet med store stemmetal. Da han i 1881 havde været medlem i 25 år, stiftede daværende og tidligere medlemmer af rådet 'J.M. Mørks jubilæumslegat' som anerkendelse af hans kommunale indsats.
Andre poster
Naturligvis var han også uden for byrådet engageret i byens udvikling. Han var medlem af bestyrelsen for Århus Museum, Teknisk Skole m.fl.. Hans private interesser gik i litterær retning og han ejede et betydeligt bibliotek og havde selv en smidig pen, der undertiden blev taget i brug til officielle opgaver. Eksempelvis skrev han teksten til den kantate, der blev afsunget ved den første jyske industriudstillings åbning 1876 i Aarhus, samt det delikate hverv at skrive sang til en festlighed under Frederik VII's og grevinde Danners besøg i 1861.
Mørks eftermæle i Aarhus
Mørks popularitet i byen ses af modstanderbladenes udtalelser ved hans død. Demokraten skrev, at Mørk gennem Aarhuus Stiftstidende opnåede at faa slaaet fast, at han var en forsonlig Mand, og da Folk kunne gaa til ham med alt og altid finde et venligt og forekommende Svar, så opnaaede han at blive den populæreste Mand i Aarhus. Også Århus Amtstidende fastslog, at faa eller ingen har som han haft Rod i det brede Lag af Befolkningen her i Byen. Mørk, der døde pludseligt under et besøg i København, blev begravet på byrådets foranstaltning og bekostning.
I 1898 blev J.M. Mørks Gade opkaldt efter ham.
Medlem af eller byens repræsentant i...
- Kassekomiteen 1856-57
- Budgetkomiteen 1856, 1859, 1863 og 1867
- Århus amts skoleråd 1856 og 1862
- Kirkeinspektionen for Frue sogn 1859-60
- Kassekomiteen 1861-62
- Komiteen til forslag om oprettelse af forening af håndværkere og fabriksarbejdere til gensidig understøttelse 1863
- Bestyrelsen for museets kunstsamling 1868-89
- Legatudvalget 1869-89
- Skovudvalget 1869
- Forskønnelsesudvalget 1876-77
- Havneudvalget 1876-84
- Udvalget for skolevæsenet 1880-89
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
