Søren Jensen Søegaard (1779-1843)

Fra AarhusWiki

Købmand Søren Jensen Søegaard medlem af Aarhus Borgerrepræsentation samt borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død i 1843.


Søren Jensen Søegaard blev født 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, og døde 28. april 1843 i Aarhus. Han var barn af gårdejer Jens Thygesen. Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien.

Han blev gift to gange. Første gang i Aarhus 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz født d. 7. november 1787, døde 20. januar 1857 i Aarhus, hun var datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind.

Søren Søegaards datter giftede sig med Købmand Kjørboe, der startede som handelselev i firmaet som 14-årig, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter Sørens død med konsul, redaktør og politiker Johannes Magnus Mørk (1827-1889).

Købmand og bankmand

Søren kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved Søren V. Schmidt, hos hvem han senere blev handelsbetjent ved Vesterport.

Han tog borgerskab som købmand 2. august 1813 og fik en omfattende forretning i korn og smør.

Den 18. april 1814 købte Søren Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i Studsgade (daværende nr. 153). Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor Johannes Kabell, som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.

Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden Nationalbankens oprettelse af en filial i Aarhus i 1837, ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.

Først i 1871 fik Aarhus bank nummer 2, da Aarhus Privatbank med Jens Christian Seidelin som administrerende direktør, åbnede.

Vanskelighederne i at gjøre penge uden en mellemmand

At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Sørens arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham i høje skyer for hans virke og for den tiltro, der var til hans redelighed, soliditet og accuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel, der var forsynet med hans navn, blev ubetinget honoreret.

Da der kun var få, der kunne arbejde med veksler, udtrykte avisen bekymring om Sørens bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland:

”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. føle Trykket."

Efter Sørens død videreførte hans enke forretningen, men hun overdrog den til svigersønnen F.W. Kjørboe, som havde stået i lære i forretningen. Han købte købmandsgården for 10.000 rigsdaler og solgte den videre i 1854 til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren J.M. Mørk købte Kjørboe Hartvig Philip Rées gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.

Det offentlige arbejde

Søren Søegaard blev rodemester i 1818. En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hver rode (kvarter) skulle være en rodemester.

Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter og var brandfogeden behjælpelig.

Søren Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. I 1834 blev han konstitueret kæmner.

Han overgik fra eligeret til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand. Medlem af borgerrepræsentationen fra 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra 2. april 1838 til sin død.

Litteratur og Kilder

Borgere i byens råd. Medlemmer af Aarhus bys borgerrepræsentation og byråd, side 222