Søren Jensen Søegaard (1779-1843)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Søren Jensen Søegaard og families gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Søren Jensen Søegaard (født den 28. oktober 1779 i Søgård, Træden sogn under Vejle amt, død den 28. april 1843 i Aarhus) var købmand og medlem af Aarhus Borgerrepræsentation samt borgerlig rådmand fra den 2. april 1838 til sin død i 1843.

Han var søn af gårdejer Jens Thygesen. Sønnerne kaldte sig Søegaard efter fødegården. Én overtog den fædrene gård, andre drog ud i verdenen, heraf to til Vestindien.

Gift i Aarhus den 31. oktober 1814 med Marian(n)e Bærentz, født den 7. november 1787, død den 20. januar 1857 i Aarhus, datter af købmand Jørgen Bærentz og Maren Pedersdatter Herskind.

Søren Jensen Søegaards ene datter giftede sig med købmand Kjørboe, der som 14-årig startede som handelselev i firmaet, og en anden datter, Rosalie, giftede sig efter Søren Jensen Søegaards død med konsul, redaktør og politiker Johannes Magnus Mørk.

Købmand og bankmand

Søren Jensen Søegaard kom i 1794 i handelslære i Aarhus, formentlig ved Søren V. Schmidt, hos hvem han senere blev handelsbetjent ved Vesterport.

Han tog borgerskab som købmand den 2. august 1813 og fik en omfattende forretning i korn og smør.

Den 18. april 1814 købte Søren Jensen Søegaard Mogens Blach Gjerns gård i Studsgade 29.

Fra 1815 lejede han ud til organist og kantor Johannes Kabell, som gav privatundervisning i sang og klaver fra adressen.

Han kom senere til at drive en omfattende virksomhed med pengeudlån og vekselforretninger. Han havde fungeret som mellemmand mellem banken og de handlende siden Nationalbankens oprettelse af en filial i Aarhus i 1837 kaldet ”Det Jydske Bankkontor i Aarhus”. Da var det noget helt nyt med en bank i provinsen, og en mellemmand havde derfor sin nødvendighed. Dens virksomhed kom til at strække sig over hele Nørrejylland, og Søegaard nød stor tillid fra bankens side i sit virke.

At bankfilialen i Aarhus var afhængig af Søren Jensen Søegaards arbejde, var velkendt i København. Kjøbenhavnsposten roste ham til skyerne for hans virke og for den tiltro, der var til hans redelighed, soliditet og akkuratesse fra diverse købstæders banker. Enhver veksel, der var forsynet med hans navn, blev ubetinget honoreret.

Først i 1871 fik Aarhus sin anden bank, da Aarhus Privatbank med Jens Christian Seidelin som administrerende direktør åbnede.

Det offentlige arbejde

Søren Jensen Søegaard blev rodemester i 1818. En rodemester var et borgerligt ombud i købstæderne, hvor der i hver rode (kvarter) skulle være en rodemester. Rodemesterens opgave var at føre tilsyn med borgerne. Han førte mandtal og organiserede folketællinger. Han holdt øje med flytninger og udlejning. I nogle tilfælde opkrævede rodemesteren skatter og var brandfogeden behjælpelig.

Søren Jensen Søegaard assisterede og blev formand som rodemester med indkvarteringen i 1821. I 1834 blev han konstitueret kæmner.

Han overgik fra eligeret borger til borgerrepræsentant 1838 og valgtes samme år til borgerlig rådmand. Desuden var han medlem af borgerrepræsentationen fra den 2. april 1838 til sin død. Borgerlig rådmand fra den 2. april 1838 til sin død.

Død og eftermæle

Søren Jensen Søegaard døde den 28. april 1843 i Aarhus. Da der kun var få, der kunne arbejde med veksler, som han kunne, udtrykte Kjøbenhavnsposten bekymring om, at Søegaards bortgang kunne få fatale følger for handlen og ejendomsmarkedet i hele Jylland. De skrev:

”…Vanskelighederne i at gjøre Penge, af Mangel paa en Mellemmand imellem Banken og Forretningsmændene, hvilke, i hvor solide og virksomme de end monne være, ikke enkeltvis kunne benytte Banken, vil trykke Priserne og paa Produkterne og Ejendommene, og i det Hele virke ufordeelagtigt paa Handel og Vandel i Særdeleshed, og hele Jylland vil i Alm. føle Trykket."

Aarhus Stiftstidende var af samme opfattelse og indrykkede følgende annonce efter Søegaard begravelse:

"Vor By, især dens Handelsstand, har lidt et stort Tab ved Raadmand Søegaards Dødsfald, især med Hensyn til hans Soliditet og udbredte Vexelforretninger. Hans Ligbegjængelse idag afgav et Bevis paa den alm. Deeltagelse, hans Død havde forvoldt blandt hans mangfoldige Venner og Bekjendte."

Søren Jensen Søegaards forretning blev først videreført af hans enke, men efter et år overdrog hun den til svigersønnen, F.W. Kjørboe, der havde stået i lære i forretningen. Han købte svigerforældrenes købmandsgård for 10.000 rigsdaler, men lod sin svigermor blive boende hos sig. I 1854 solgte han gården til købmand B.N. Hjelm. Sammen med svogeren, J.M. Mørk, købte Kjørboe Hartvig Philip Rées gamle købmandsgård i Vestergade 9-11 for 2.000 rigsdaler. Kjørboe solgte dog sin andel i 1857 og flyttede til København.

Søren Jensen Søegaard blev begravet på den nu nedlagte Søndre Kirkegård, der lå, hvor Rådhusparken ligger i dag. Hans gravsten, der dækker over et familiegravsted, kan dog stadig ses i den sydlige ende af Rådhusparken.

Litteratur og Kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Søren_Jensen_Søegaard_(1779-1843)&oldid=95692"