Johannes Kabell (1783-1855)

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Affotografering af portræt af organist og kantor Johannes Kabell. Ukendt kunstner, ukendt årstal, Aarhus folkebibliotekers lokalhistoriske samling.
Tegning af Aarhus Domkirke. Ukendt kunstner, 1855.

Johannes Kabell var organist ved Aarhus Domkirke i perioden 1833-1847 og kantor ved Aarhus Vor Frue Kirke.

Født 2. december 1783 i Aarhus, død 13. september 1855 i Aarhus.

Søn af skomagermester og stadstambur i Aarhus, Christopher Sørensen Kabell og hustru Martha Hansdatter Kabell (f. Müller). Sammen fik de otte børn. De var fattige, men Johannes Kabell og hans tre ældre brødre blev alligevel alle studenter ved Katedralskolen. Mens brødrene efterfølgende læste teologi, kastede Johannes Kabell sig over et liv inden for musikken. Den ene af hans brødre, Peder Kabell, kom dog også i berøring med musikkens verden, da han var kantor og kordegn ved Aarhus Domkirke i 1808-1812.

Allerede inden faderen døde i 1822, havde Johannes Kabells forældre mistet fire af deres sønner og en datter. Moderen døde i 1826.

Liv og karriere

Kabell blev student i Aarhus 1803 og derefter ansat som kantor – og fik dermed ansvaret for at lede musikken under gudstjenesterne – i Aalborg. Her blev hans sangtalent som tenor opdaget, og han blev hentet til Det Kgl. Teater i København. Her var han i 1811-14 og debuterede i syngestykket ”Høstgilde” i 1812. Hans sangtalent fejlede ikke noget, men han var alt for kejtet på scenen. Han har nok selv vidst, at den var gal, for han tog selv sin afsked fra teatret for at vende tilbage til Aarhus.

I 1815 blev Johannes Kabell kantor ved Vor Frue Kirke, et erhverv han overtog fra den senere så kendte skuespiller, Christen Niemann Rosenkilde. Få år senere blev han fastansat som kantor og senere organist ved Aarhus Domkirke, hvortil han også leverede oratorier og kantater. Desuden blev var ansat som sanglærer ved Katedralskolen i næsten 30 år fra 1816 til 1845 og skulle efter sigende have været den dygtigste i Aarhus. Johannes Kabells stilling ved Katedralskolen var meget passende, for i denne periode foretog eleverne fra Katedralskolen og borgerskolen sangopvartningen i kirkerne.

Johannes Kabell gav også privat sang- og klaverundervisning, og gennem årene averterede han flere i avisen med tilbud om undervisning i hans private hjem. Gennem annoncerne kan man desuden følge, hvordan han flyttede rundt i byen: I 1815 boede han i købmand Søren Jensen Søegaards gård i Studsgade. Tidligere havde han boet i stiftamtmand Güldencrones gård bag Klostret. Fra 1818 havde han et lille hus på Volden 9.

I 1847 tog Johannes Kabell sin afsked som domorganist. I Aarhus var man ganske enige om, at man blev nødt til at finde en "særdeles duelig efterfølger", fordi Kabell havde "forvænnet menigheden" med sit fremragende orgelspil.

Stærkt beundret i Aarhus

Johannes Kabell var højt anskrevet og beundret i byen. Foruden at komponere gav han koncerter og deltog i Polyhymnias musikalske arrangementer. Som komponist var han mest kendt for at skrive musikken til sangen ”Dybt under Nordens Himmel” med tekst af rektor Hans Henrik Blache (1787-1871). Sangen var en fædrelandssang, som i Aarhus Stiftstidende blev kaldt ”vor nationalsang”, fordi aarhusianerne blev så glade for den. Teksten startede med versene:

Dybt under Nordens Himmel
Et Folk paa Sletten boer;
Kun liden er dets Vrimmel,
Dog er dets Lykke stor.
I dunkle Bøgetelte
Det hilser Vaarens Lyst,
Og hvide Bølger vælte
Sig mod dets grønne Kyst.


Også prins Ferdinand og prinsesse Caroline roste Kabell under et besøg i Aarhus i 1831:

"Da Høisamme i Torsdags efter Taflet naadigst behagede at besee Domkirken, nød den konst. Organist Hr. Cantor Kabell, for hans udmærkede Orgelspil, den Ære at blive nedkaldt til Fyrsteparret, og i de huldrigeste Udtryk bevidnet Høisammes Tak og særdeles Tilfredshed"

Da han tog sin afsked som domorganist i 1847, fik han en ganske rørende omtale:

”Organist- og Cantor-Embedet ledigt... I en lang Række af Aar har Hr. Kabell ved sit udmærkede Orgelspil saaledes forvænt Menigheden, at ikkun en særdeles duelig Efterf. vil kunne tilfredsstille samme; thi i Sandhed, ikke Lidet bidrog Hr. Kabell ved de Toner, han forstod at fralokke Orgelet, til at opløfte Menigheden til Andagt, og ikke Lidet bidrog hans sjælfulde Behandling af Instrumentet i Herrens Tempel til Menighedens Opbyggelse.”

Testamente og eftermæle

Johannes Kabells gravsten i Rådhusparken, tidligere Søndre Kirkegård. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2021, Aarhus Stadsarkiv.

Johannes Kabell døde i Aarhus i 1855. Han blev aldrig gift og fik ingen børn. Hans arv testamenterede han som gaver og legater til blandt andet Katedralskolen, Vor Frue Kirke og Velgørenhedsselskabet som påskønnelse af det gode, han havde modtaget i Aarhus.

Hans nevø, sognepræst P. Kabell, indrykkede denne nekrolog i avisen:

"Fravær. Slægt og Venner bringes herved det sørgelige Budskab, at min kjære Farbroder, pens. Organist Johannes Kabell, den 13. September sidstl., efter længere Tids Sygdom, er afgaaet ved Døden hersteds, henimod 72 Aar gl. - Med Dygtigheden og den strænge Samvittighedsfuldhed i sine Pligters Udførelse, forbandt han et fordringsløst, beskedent og barnligt Sind, der hjertelig og trofast paaskjønnede hvad godt han saae eller modtog hos Andre. - Begravelsen med mellemliggende Bisættelse i Domkirken vil finde Sted fra Gaarden Nr. 62 paa Middelgade næstk. Onsdag Formiddag Kl. 11 1/2 p. t. Aarhuus, d. 17. September 1855 P. Kabell, Sognepræst til Veilby og Homan Menigheder."

Kabell er senere blevet erindret i bogen Aarhus i 1840'erne" af Rasmus Nielsen, der beskriver ham som følgende:

"En gammel Student, Johannes Kabell, var Organist ved Domkirken. Han var en i musikalsk Henseende høit udviklet Mand, en sand Kunstner. Han spillede overordentligt dejligt paa Domkirkens herlige Orgel. I sine unge Dage havde han debuteret paa det Kgl. Theater omtrent samtidig med C .N. Rosenkilde, men det havde ikke ført til noget. Saa havnede han i Aarhus som Organist og meget søgt Musiklærer. Han levede ganske alene sammen med en lille Hund, som han havde lært de mest mærkværdige Kunster. Der var nogle, der sagde, at han i sin Ungdom havde havt en ulykkelig Kjærlighed. Det kan jo gjerne være. Men den havde ialtfald ikke gjort ham bitter. Han var mild og blid og meget beskeden, skjøndt han var en temmelighed betydelig Musiker. Som Musiklærer bidrog han til at udbrede Sandsen for god Musik."

Familie

  • Søn af skomagermester og stadstambur Christopher Sørensen Kabell og hustru Martha Hansdatter Kabell (f. Müller).
  • Bror til Søren Kabell (1770-1854), sognepræst og provst i Hjørring.
  • Bror til Birthe Kabell (1773-1805)
  • Bror til Andreas Løvenhertz Kabell (1779-1857), sognepræst til Linnerup og Hammer.
  • Bror til Peder Kabell (1780-1812), kantor og kordegn ved Aarhus Domkirke 1808-1812 og lærer ved Aarhus Katedralskole.
  • Bror til Friederich Christian Kabell (1787-1788)
  • Bror til Stine Kabell (1787-)
  • Bror til Laurs Westergaard Kabell (1789-1820)

Johannes Kabell på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Johannes Kabell

Kilder og litteratur

  • Rasmus Nielsen: "Aarhus i 1840-erne", Ny udgave med oplysende noter af Emanuel Sejr, Aarhus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1959.
  • H. Friis-Petersen, Embeds- og bestillingsmænd i Århus, 1941.
  • Legater og milde Stiftelser 4/23 - Skolens Tavler.
  • Emanuel Sejr: "Århus-mosaik", Universitetsforlaget i Aarhus, 1967.
  • Sejrs sedler