Vestergade 11
Vestergade 11 er en adresse på Vestergade i Aarhus Midtby.
Adressens hovedbygning har ingen krummelurer eller detaljeret ornamentering, men står helt enkelt og stramt. Selvom ejendommen ikke sprudler af overdådighed, har den gamle købmandsgård gennem årene været ejet og beboet af en perlerække af personligheder med stor indflydelse på Aarhus' historie, og gården er i dag en del af det unikke bymiljø, der findes i Vestergade.
Bygningen blev fredet i 1950. I 2018 blev fredningen ophævet med begrundelse i for mange om- og tilbygninger uden hensynstagen til ejendommens oprindelige udseende.
I dag har vi kun det tidligere hovedhus ud mod Vestergade tilbage, men tidligere var gården en af byens største. Vi har gennem kilderne godt styr på, hvem der har ejet Vestergade 11 helt tilbage til 1661, hvor Søren Ottesen Molbos enke, Inger Hieronimusdatter, overtog ejendommen fra sin afdøde mand.
Frederik Danneskiold-Samsøe
Frederik Danneskiold-Samsøe, ejer af Marselisborg samt tidligere generaladmiralløjtnant og overkrigssekretær, boede her fra 1767 indtil sin død i 1770. I disse år var stedet kendt som et musikalsk centrum i byen, hvor der ofte blev inviteret til musikalske udfoldelser og næsten ugentligt afholdt koncerter. Selv tjenestefolkene siges at have været dygtige musikere og opført stykker for at glæde Danneskiold-Samsøe. Der kom også andre kendte musikere i hjemmet, blandt andet kantor ved Aarhus Domkirke Henrik Ernst Grossmann (1732-1811).
Ove Høegh-Guldberg
I 1784 slog Ove Høegh-Guldberg (1731-1808) sig ned i gården på Vestergade 11. Høegh-Guldberg havde gennem nogen tid fungeret som statsminister under enkedronning Juliane Maries styre, men var blevet kylet ud af magtens centrum i København af kronprins Frederik, den senere kong Frederik 6.
Ove Høegh-Guldberg blev forflyttet til Aarhus, hvor han fik titel af stiftsamtmand. Høegh-Guldberg var byen en dygtig og visionær embedsmand. Han forstod at gribe praktisk ind i mange af byens anliggender, og hvad han ville, forstod han at sætte igennem. Han havde nær adgang til byens borgmester, Niels Rohde, som nærmest boede dør om dør med stiftsamtmanden i Vestergade.
Hartvig Philip Rée
Omkring 1810 købte købmand Hartvig Philip Rée Vestergade 11. Rée var en foretagsom mand med et enormt handelstalent. Han etablerede hurtigt flere fabrikker på adressen, og desuden opbyggede han en større handelsflåde. Rée var succesfuld, og han klarede sig igennem de urolige år i begyndelsen af 1800-tallet kulminerende med statsbankerotten og afståelsen af Norge i 1814. I 1818 var han byens højest beskattede borger. Han steg hurtigt i graderne, og han blev som den første jøde i Danmark udnævnt som eligeret borger. Dermed blev han indlemmet i den smalle kreds, der styrede byens anliggende. Ude omkring i byen fik han tilnavnet "Kong Rée".
At Vestergade 11 var en vigtig ejendom, kunne også ses på størrelsen af den medfølgende grund. Faktisk var grunden til Vestergade 11 den største privatejendom i Aarhus Købstad. Da Vestergade 11 var ejet af købmand Rée, var grunden indrettet med et enormt haveanlæg, der strakte sig på begge sider af åen. Haven, hvor der også blev opført en kunstig ruin, blev en af den tids store seværdigheder – altså for de standspersoner, som nu havde adgang. Kong Frederik 6. besøgte i 1824 Aarhus og lagde også vejen forbi Rées have. Her kunne kongen undrende se, at Rée i en af havens grotter lod en vinkilde springe til ære for kongen.
Otto Mønsted og OMA
I 1893 købte Otto Mønsted Vestergade 11 af boet efter købmand og redaktør J. M. Mørk. Ejendommen havde allerede i 10 år været centrum i Otto Mønsted handels- og industriimperium. Mønsted havde slået sig ned i Aarhus tilbage i 1865. Her kom han hurtigt i forbindelse med storkøbmand Hans Broge, der i 1870 blev hans svigerfar. Kong Hans fik prins Otto til svigersøn, sagde folk allerede dengang. Det vidner om, at byens borgere tidligt betragtede Mønsted som en mand med fremtid i.
I Vestergade 11 startede Mønsted en storproduktion af margarine og markedsførte den moderne og dygtigt OMA – Otto Mønsted Aarhus. Fabrikken og produktionen voksede. Efter en voldsom brand i 1900 opkøbtes naboejendommen, og samtidig blev produktionsanlægget moderniseret. Virksomheden tog hul på det nye århundrede med fornyet og forøget kræft, og her virkede den frem til 1948, hvor produktionen blev flyttet til København.
Fredet – og så alligevel ikke
Bygningens rene, smukke udtryk med enkle, simple pilastre var kendetegnende for arkitekturen omkring år 1800, og den nuværende og eneste tilbageværende bygning er da også fra 1811. Senere kom Mønsteds store fabriksanlæg til, men det tidstypiske og velholdte arkitektoniske udtryk af hovedbygningen gjorde, at Vestergade 11 i 1950 blev en del af den eksklusive klub af fredede ejendomme i Aarhus. Men så tog udviklingen fat, og i 2018 mistede ejendommens sin fredningsstatus.
I Slots- og Kulturstyrelsens begrundelse står, at selv om Vestergade 11 i hovedformen havde bevaret et traditionelt ydre, så havde for mange ændringer svækket fortællingen om købmandsgårdens kulturhistoriske værdier; ”særligt er det den nyere tilbygnings manglende indpasning i forhold til form, proportioner og materialer, der skæmmer forhuset”, kan man læse i sagen. Også indvendigt var der foretaget så mange ændringer både i rumopdeling og materialevalg, at det ikke længere stemte overens med ejendommens forholdsvis velbevarede ydre. I dag er den smukke gamle købmandsgård således ikke længere beskyttet af en fredning.
Se også
Vestergade 11 på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Århus - Byens historie bd. 2, 1720-1870. Red. Ib Gejl. Udgivet af Århus Byhistoriske Udvalg, 1997.
- Slots- og kulturstyrelsen, Fredede og bevaringsværdige bygninger, https://www.kulturarv.dk/fbb/
