De eligerede borgere

Fra AarhusWiki

De eligerede borgere var en slags borgerråd som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til borgerrepræsentationens indførsel i 1837.

Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhus borgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere, i 1500- og starten af 1600-tallet, havde et borgerudvalg kaldet ”De 24 mænd”, haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførsel lader dette til at have fået sin ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførsel af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.

Op til ordningens indførsel i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldes blandt andet at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlig økonomiske fordele og vindinger. Dette danner baggrunden for at amtsstifttmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.

Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med amtsstifttmanden, og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten, på den måde at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde amtsstifttmandens opbakning.

Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd som repræsenterede den danske centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740, blev 6 købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres monopol på magt i bystyret da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker iblandt de eligerede.

De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i byrådets moderne styreformer. Ordningen kan altså opfattes som et slags mellemtrin i bystyrets udvikling.

I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.