Eligerede borgere i Aarhus
De eligerede borgere var en slags borgerråd, som udgjorde en del af bystyret i Aarhus i knap 100 år, fra 1740 frem til borgerrepræsentationens indførelse i 1837.
Under det tidlige enevælde fra 1660 havde Aarhusborgerne ikke haft nogen formel indflydelse på bystyret. Byens magistrat (byrådet og borgmesteren) var i høj grad domineret af en magtelite, som primært repræsenterede deres egne, og nogle gange statens, interesser. Tidligere - i 1500- og starten af 1600-tallet - havde et borgerudvalg kaldet ”De 24 mænd” haft en lejlighedsvis indflydelse på Bystyret, men med enevældens indførelse lader dette til at have fået ende. De eligerede borgere kan på den måde siges at være en slags genindførelse af borgerråd og dermed direkte borgerindflydelse på bystyret.
Op til ordningens indførelse i 1740 var magistratens forhold til både byens borgere og til statsmagten, repræsenteret af stiftamtmanden, præget af konflikt. Konflikten skyldtes blandt andet, at magistratens medlemmer udnyttede deres position til at skabe personlige økonomiske fordele og vindinger. Dette var baggrunden for, at stiftamtmanden i 1740 pålagde bystyret at oprette rådet bestående af de eligerede borgere.
Magistraten mistede ikke med ét al sin magt efter 1740, men den måtte nu i stigende grad dele den med de eligerede borgere. Disse kom til at indgå i et ofte velfungerende samarbejde med stiftamtmanden og opnåede således derigennem stor indflydelse på bystyret. I 1787 blev de eligeredes formelle position sidestillet med magistraten på den måde, at denne ikke længere kunne tage beslutninger uden om de eligerede, med mindre det havde stiftamtmandens opbakning.
Hvor magistraten i stigende grad kan siges at have bestået af udefrakommende embedsmænd, som repræsenterede den kongelige centralmagt, kom de eligerede til sammenligning fra den lokale købmandselite. De første eligerede i 1740 blev seks købmænd fra byen. Købmændene mistede dog deres magtmonopol i bystyret, da den første håndværker, skrædder Villadsen, i 1798 blev valgt som eligeret borger. I tiden herefter var der altid mindst én håndværker blandt de eligerede.
De eligerede borgere kan i modsætning til magistraten siges til en vis grad at have repræsenteret byens borgere, men de var på den anden side ikke demokratisk valgte på samme måde, som man kan sige det om de valgte i byrådets moderne styreformer. Ordningen kan altså opfattes som en slags mellemtrin i bystyrets udvikling.
I 1837 afskaffedes ordningen med de eligerede borgere til fordel for en borgerrepræsentation valgt af 174 valgbare borgere.
