Den videnskabelige Realskole

Industrialismens fremmarch og det hermed sammenhørende øgede internationale handelssamkvem betød, at der også i Danmark var flere og flere, som over for den enevældige konge stillede krav om en højere skole ved siden af latinskolerne. "Hvor skal jeg sætte min søn i skole, når han ikke skal studere", spurgte skibsklarereren i Helsingør, Knud Henning Gad, i en pjece, han udgav i 1833. Det var en ny gruppe af borgere i landets driftigste byer, der gav lyd fra sig. De frakendte ikke den gamle lærde skole en fortsat eksistensberettigelse, men der var behov for noget nyt og anderledes, som kunne bibringe kommende generationer kundskaber, der var fornødne til at honorere nye tiders udfordringer. Det var en højere undervisning i realfagene, der efterlystes, og allerede skoleloven fra 1814 havde i princippet åbnet mulighed for oprettelse af borgerlige realskoler. Det blev imidlertid ikke til ret meget, hverken i Århus eller andetsteds i landet. De rådgivende stænderforsamlinger tog udfordringen op, og efter nogle år besluttede Den kgl. direktion for universitetet og de lærde skoler, at en statslig realskole skulle placeres i Århus og fungere parallelt, men alligevel i en form for konkurrence med den ældgamle, ligeledes statslige latinskole.

Den videnskabelige realskole i Århus indledte sin virksomhed 5. november 1839 for, lad det være sagt straks, at lukke definitivt i 1853. Samfundsudviklingen fortsatte i en retning, som nok skulle kunne understøtte forsøget med en videnskabelig realskole, men omstændighederne i og omkring den nye skole i Århus betød, at den aldrig rigtig fik fodfæste. Realskolens rektor, K.C. Nielsen, kom fra Det von Westenske Institut i Københanvn, og hans højre hånd, teologen Clemens Funch, havde, indtil ansættelsen i Århus i 1839, været lærer ved Landkadetakademiet i hovedstaden. Funch blev snart en højt værdsat århusianer, rektor Nielsen var og blev en fremmed fugl i "garnisonsbyen". Først måtte den nye skole tage til takke med husly i tobaksspinder Siegumfeldts gård i Vestergade, men ved nytårstide 1842 kunne helt nye og til formålet opførte bygninger i Dynkarken ved Mindeport tages i brug. I fundamentet for det hele, bekendtgørelsen af maj 1839, stod at læse, at der skulle undervises i følgende fag: religion, matematik, naturhistorie og naturlære, geografi med astronomi, historie foruden sprogene dansk, tysk, fransk og engelsk. Om muligt kunne fagrækken udvides med geometrisk tegnelære og frihåndstegning, skønskrivning, sang og gymnastik. At der var tale om et nybrud i forhold til latinskolernes undervisningstradition, kunne ingen være i tvivl om. Endskønt mange længe havde svært ved at se det fornuftige i, at der skulle bruges tid og kræfter på at undervise i et kræmmersprog som det engelske.

Ved skolens ophør var der indskrevet 29 elever, hvoraf de fleste samt nogle af lærerne, bl.a. Funch, blev overført til katedralskolen, som (således foranlediget) oprettede en realafdeling.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er skrevet af Henning Spure Nielsen og overført fra Århus Leksikon
• Cl. Funch: Den videnskabelige Realskole i Aarhuus. Beretning og forslag. 1845. Bestil materiale