Ting- og Arresthuset

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning
Ting- og Arrestbygningen på Vester Allé

Ting- og Arresthuset - i daglige tale kaldet Retsbygningen - blev indviet på Vester Allé 10 i 1906. Indtil 1940 var bygningen ejet og blev drevet af Aarhus Kommune og Aarhus Amt, hvorefter staten købte bygningen.



Forhistorie

Et nyt ting- og arresthus var særdeles tiltrængt i Aarhus omkring sidste århundredeskifte. På godt 40 år var byen vokset med ca. 40.000 indbyggere. Det tidligere benyttede arresthus på hjørnet af Mejlgade og Rosensgade var lille og nedslidt, og det hørte ikke til sjældenheder, at de indsatte fandt på måder at stikke af. Der var også trængsel i nabobygningen, hvor Kvindemuseet i dag ligger. Her holdt byens rådhus, retten og politiet til. Det havde derfor i flere år stået klart, at der måtte nye, større og bedre bygninger til.

Beslutningsprocessen var dog ikke helt lige til. Aarhus købstad, de omkringliggende herreder og amtet var fælles om at drive og benytte retsfaciliteterne, samtidigt med at justitsministeriet også havde noget at skulle have sagt. Justitsministeriets deltagelse i forhandlingerne blev yderligere besværliggjort af at al kommunikation mellem byens råd og ministeriet skulle gå gennem stiftsamtet.

Placering på Bispetoften

Det blev dog besluttet at en ting- og arresthuset skulle opføres på Bispetoften, og et byggeudvalg blev nedsat til at lette beslutningsprocessen. Udvalget bestod i første omgang af borgmesteren, der i 1901 var F. Vestergaard, Hansen fra Det Radikale Venstre, N.P. Jensen fra Højre, Adolph Vilhelm Joseph Meyer fra Højre og A.S. Thomsen fra Socialdemokratiet.

En række krav til den kommende bygnings indretning blev nedskrevet, og i slutningen af 1901 kunne der udskrives en arkitektkonkurrence. I byrådsforhandlingerne fra 10. oktober 1901 kan man læse en række detaljerede specifikationer til det nye ting- og arresthus, der blandt andet skulle indeholde følgende lokaler:

  • Tinglokaler til byen
  • Tinglokaler for herreder
  • Lokaler til amtsrådet
  • Lokaler til forligskommisionen
  • Lokaler til en politivagtstation
  • Lokaler til stadslægen
  • kontor til arrestforvareren samt arkiv og biblioteksrum
  • Arrestforvarerbolig på fire værelser med sol
  • Rummeligt køkken, spisekammer og økonomikælder, hvor der skulle være plads til centralvarmeapparat med tilhørende brændselsrum, vaskekælder, rulle- og strygestue
  • Depotrum til arrestanternes beklædninsgenstande
  • Arresthus med 52 enkeltceller og otte fællesceller

Budgetoverskridelse

Syv projekter deltog i konkurrencen. Vinderen blev fundet af en komite bestående af repræsentanter amtsrådet og byrådet samt nogle arkitekter udpeget af Akademisk Arkitektforening. Det var L.A. Ludvigsen & Jul. Hansen fra København, der blev udpeget som vinder, mens det var den lokaltbaserede arkitekt Wier, der kom til at stå for det daglige opsyn med opførelsen.

Kommunen og amtet stod i fællesskab for opførelse og fremtid drift af bygning. Oprindeligt var projektet budgetteret til 374.180 kr., men som det ofte hænder med sådanne slags projektet endte det med at blive væsentligt dyrere. 243.871 kr. dyrere for at være helt præcis – svarende til budgetoverskridelse på knap 16,5 millioner i dag. Blandt andet funderingen til bygningen blev væsentligt dyrere end først beregnet.

Bygningen

Det færdige resultat blev en hovedbygning, der lå tilbagetrukket så bygningens facade lå på linje med gavlen af den daværende pigeborgerskole i Christiansgade. Det var Hack Kampmann, som i projekteringsfasen havde vurderet, at dette var den bedste placering for bygningen.

Ting- og arresthuset blev opført i tre fløje med tre etager og udført i røde mursten. En granitbeklædt kælderetage, ligesom også hovedtrappen blev udført i granit. Vinduerne i de to underste etager skulle være rundbuede, mens de på tredje etage blev retkantede. Det store valmtag blev tækket med sorte glaserede tagsten. Kunstneren Hansen Reistrup, der også havde stået bag udsmykningen på eksempelvis Aarhus Teater, udførte de vigtigste dekorative detaljer på retsbygning. Det blev blandt andet til de to bronzeløver, der er opstillet på hvert hjørne af sidefløjene, samt to bronzelanterne – kopier af Caparros berømte lamper fra Palazzo Strozzi i Firenze fra omkring år 1500. Byvåbnet, der pryder bygningens forside, er billedhugger Elias Ølsgaards værk.

Arrestbygningen ved bygningens bagside blev opført i fire etager med et stort gennemgående rundbuet vindue i husets nordøstlige gavl mod Emanuel Sejrs Gade.

Pressens modtagelse

På 1. sal lå bygningens retslokaler med blandt andet bytingslokalet. På væggen hang her et skilt med inskriptionen ”Ingen Lov er saa god at følge som Sandhed”, hvortil avisen Demokraten kommenterede, at der også burde hænge et skilt med ordlyden: ”En fattig Mand kan ogsaa være ærlig”. Pressens modtagelse af den nye bygning var ellers meget positiv.

Demokraten kaldte bygningen for ”en af vore mest imponerende offentlige Bygninger her i Byen”, mens Århus Stiftstidende skrev, at bygningen ”i sine mindre Dimensioner ingenlunde kan siges at staa tilbage for Københavns saa højtpriste Raadhus”.

Indvielsen af bygningen blev en stor anlagt affære og alle, der havde haft en finger med i tilblivelsen af bygningen, holdt naturligvis tale. Demokratens udsendte kunne reportere, at 140 personer i alt var indbudt til indvielsen her i blandt: ”Amts- og Byraad, Repræsentanter for Ministeriet, Dommerne, Sagførerne, Politibetjentene, Mestrene, Arbejderne og forskellige Korporationer samt Præsterne – hvad de sidste skulde der, fatter vi ikke”, skrev avisen.

Faktisk virkede bygningen så imponerende, at flere mistog den for byens nye rådhus. Således kan man på postkort fra omkring 1910 se bygningen beskrevet Det nye Ting u. Raadhus.

Plads til landsretten

Landsrettens bitingslokale i Aarhus.

Allerede tilbage i 1901, hvor ting- og arresthuset stadig var i projekteringsfasen, havde byrådet kurtiseret justitsministeriet for at få landsretten flyttet fra Viborg til Aarhus. På trods af gentagende henvendelser var det ved indvielsen i 1906 endnu ikke lykkedes byrådet at få noget endeligt svar på landsretsproblematikken.

Byggeudvalget, der i 1906 bestod af borgmester Drechsel, byfoged Chr. M. Jespersen, tømrermester Søren Pedersen, murermester Magnus Nielsen, og som konduktør arkitekt Wier, valgte alligevel at gøre plads til landsretten i den nye bygning. Faktisk blev hele 2. sal reserveret til landsretten, som ved åbningen stod rungende tom – ikke engang døre var der sat i.

I 1916 blev en længe ventet retsplejelov vedtaget, som slog fast, at landsretten skulle forblive i Viborg. Til gengæld medførte retsplejeloven en række omfattende ændringer i retssystemet. Der skulle nu afholdes nævningesager, og til dette formål blev bygningens 2. sal nu endeligt taget i brug.

Selvom landsretten aldrig fik hovedsæde i Aarhus, har landsretten haft bitingslokale i bygningen.

Solgt til staten

I 1930’erne begyndte der at være trængsel i retten på Vester Allé. I 1935 var Aarhus Retshjælp blevet oprettet, og også de fik hjem i bygning. Samtidigt blev domsmandsinstitutionen indført i 1937, og også politiet kæmpede for deres plads i bygningen.

I 1937 blev ogdå vedtaget ny lov, der gjorde justitsministeren til øverste chef for politiet, samtidigt med at kommunerne nu var forpligtiget til at stille lokaler til rådighed for justitsministeriet kvit og frit. Med disse udsigter var det efterhånden ikke længere interessant for kommunen og amtet forsat at betale for drift og vedligeholdelse af bygningen. I 1940 blev der derfor indgået en aftale med justitsministeriet om en overdragelse af bygningen til staten, med tilbagevirkende kraft fra 1. april 1938. Prisen for bygningen var 60.000 kr., hvoraf amtet fik de 10.000 kr. og kommunen de resterende.

Renovering og ombygning

Fra 1998-2004 gennemgik bygningen en fornyelse og istandsættelse – en indsats der blev præmieret af Aarhus Kommune i 2005.

I slutningen af 2014 var tiden løbet fra den 108 år gamle bygning. For at leve op til nutidige krav påbegyndte bygningsstyrelsen en omfattende indvendig renovering og ombygning af bygningen. Når ombygningen efter planen er færdig i slutningen af 2015, vil det være med en glaselevator, flere retssale og voteringsrum, større kviste og en udnyttelse af de tidligere loftslokaler.

Kilder

  • Aarhus Byråds forhandlinger 06.06.1901, 27.06.1901 10.10.1901, 31.10.1901, 28.11.1901, 15.05.1902
  • Århus Stiftstidende 08.10.1906, 10.10.1906
  • Demokraten 07.10.1906, 10.10.1906
  • Henrik Fode, Retten på Bakken – Ting- og Arresthus i Århus gennem 100 år, Århus Byhistorisk Fond 2006, Special-Trykkeriet Viborg a-s
  • Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer, Magistratens 2. afdeling og udvalget for bygnings- og miljøbevaring, 1984
  • Preben Rasmussens udklipssamling, Erhvervsarkivet

{{#coordinates:primary|56.154078|10.200806}}