Anton Aksel Scheel Thomsen (1846-1937)

Murermester Anton Axel Scheel Thomsen blev sammen med Harald Otto Jensen (1851-1925) det første Socialdemokratiske byrådsmedlem

Anton Aksel Scheel Thomsen (født den 11. marts 1846 i Ebeltoft, død den 31. januar 1937 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt) var murermester, fabrikant og medlem af Aarhus Byråd fra den 5. januar 1894 til den 31. december 1904 for Socialdemokratiet.

Han var søn af murermester Henning Scheel Thomsen og hustru Ane Johanne Rutsø. Bror til murermester Bernt Scheel Thomsen, hvis søn, Marcus Bernt Scheel Thomsen, også blev murermester i Aarhus.

Gift den 27. februar 1873 i København med Dorothea Jensen (født den 25. september 1854 i København, død den 19. marts 1926 i Brabrand Sogn, Aarhus Amt).

Karriere

Thomsen kom i murerlære 1860, aflagde frivillig svendeprøve 1868 i København og etablerede sig 1876 sammen med sin bror Bernt Scheel Thomsen som murermester i Aarhus. Brødrene Thomsen har bygget flere store huse i Aarhus, herunder klostret, Garnisonssygehuset, Aarhus Hovedbanegård, Sct. Pauls Kirke samt flere bygninger ved Skt. Clemens Bro.

Også i andre dele af landet udøvede firmaet sin virksomhed. Det har bygget en del stationsbygninger, herunder banegårdene i Køge, Thisted og Løgstør.

I 1883 oprettede de en stukkaturfabrik, der senere udvidedes med et træstøberi, således at firmaet blev i stand til at levere alt vedrørende dekoration inden for byggefagene. I 1894 suppleredes Jyllands Træstøberi og Stukkaturfabrik med en cementfabrik i Brabrand. Thomsen forærede i 1890 Teknisk Skole en række fint udførte afstøbninger efter originale tegninger til brug for undervisningen.

Foreningsarbejde og politik

Thomsen var medlem af bestyrelsen for Aarhus Murermesterforening, som han var med til at stifte 1880. Han var også medlem af grundejerforeningen i 1882-84 og af Aarhus Håndværkerforening i 1893. Han var taksator i Ny Jydske Kjøbstad-Creditforening og formand for Aarhus Nattevagt. Han var medlem af bestyrelsen for cementfabrikken "A/S Kongedal" og af Aarhusafdelingen af Dansk Arbejde.

Han var stærkt kommunalt interesseret og medlem af Aarhus Byråd i 1894-1904, hvor han var en god mand for håndværkerne.

Han havde også interesser ud over det rent faglige. Han var således medlem af Aarhus Teaters repræsentantskab i 1897-1906 og sad i det i 1897 nedsatte særlige byggeudvalg. Han var tilhænger af den grundtvigske åndsretning og tog aktiv del i det liv, der udfoldede sig i valgmenigheden, højskoleforeningen og højskolehjemmet, som han var formand for.

Han var medstifter af og formand for Århus Folkeblad og en ivrig forkæmper for ligbrænding. I det hele taget var han en særdeles virksom mand, der nød sine medborgeres tillid og agtelse og havde en stor omgangs- og vennekreds.

Medlem af eller byens repræsentant i...

• Brolægnings- og vejudvalget 1894-99
• Udvalget for skolevæsenet 1894-99
• Skolekommissionen 1894-99
• Bygningskommissionen 1894-1904
• Udvalget for bygninger og inventariesager 1900-04
• Udvalget for vandværket 1900-04
• Udvalget for Marselisborg 1900-04
• Repræsentantskabet for Aarhus Teater 1904
• Aarhus Amts Skoleråd 1905-10

Litteratur og kilder

• Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
• Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.