Aage Garde (1876-1955)
Aage Garde (født i Kerteminde den 18. marts 1876, død den 14. september 1955) var skuespiller og senere direktør på Aarhus Teater.
Han var søn af læge Jacob Garde.
Gift første gang med skuespillerinden Kristine Garde, født Claussen (1865-1911).
Gift anden gang med Helga Garde, født Hansson (1887-1955). Sammen fik de sønnen Mogens Garde (1917-2005), senere journalist og teateranmelder.
Aage Garde blev født og voksede op i Kerteminde og København sammen med sin tvillingebror, Axel Garde, der senere ligeledes fulgte en kunstnerisk karriere og blev forfatter.
Karriere
Aage Garde startede sin karriere som skuespiller ved Dagmarteatret, hvor han debuterede i 1896. Herefter drog han til Paris og Berlin for studere skuespilkunst. Da han kom tilbage til Danmark, arbejdede han som skuespiller på Dagmarteatret, Folketeatret og Casino. Derudover deltog han i adskillige tournéer både som skuespiller og tournéleder, og han instruerede på teatre i København og i provinsen.
Aage Garde spillede første gang i Aarhus på Teatret i Kannikegade i 1898-99, hvor Albert Helsengreen var direktør. I 1909-1911 var han ansat som sceneinstruktør og skuespiller ved Aarhus Teater under Jacob Jacobsens direktion.
Det var i denne periode, han i 1910 også debuterede på det hvide lærred hos filmselskabet Kosmorama i Aarhus. Frem til 1935 medvirkede han i 11 stumfilm og to talefilm.
I 1913 overtog han Jacob Jacobsens stilling som direktør ved Aarhus Teater. Her tilførte han som leder, skuespiller og instruktør scenen et løft i en alvorligere retning, bl.a. gennem det dybe præg, vennen og teaterkollegaen Herman Bang havde haft på hans kunstneriske virke og teatersyn. Efter ti år stoppede han i 1923 som direktør på Aarhus Teater og overlod posten til Erik Henning-Jensen (1887-1954).
Aage Garde fik herefter stillingen som direktør ved Det Kongelige Teater, en ansættelse, der sluttede efter et år pga. organisatoriske omlægninger fra ministeriel side. Han vendte tilbage dertil i 1930, hvor han blev instruktør, skuespiller og underviser på elevskolen. I 1934 måtte han dog sige op pga. sit svigtende syn.
Fra 1937 og frem til sin død i 1955 var han direktør for biografen i Grøndalsteatret i København.
Aage Garde på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Borgere, 1915-1920 Hæfte XIX Udgiver: M.A. Caprani´s Fotografiske Atelier, Aarhus
- Albert Bayer, Aarhus Theater – Dets tilblivelse og dets arbejde, København 1925. Bestil materiale
- Emanuel Sejr, Aarhus Theater gennem 50 år, Århus 1950. Bestil materiale
- Bernhardt Jensen, Tre aftener i det gamle Aarhuus Theater, Århus 1968. Bestil materiale
- Bent Frandsen (red.), Aarhus Teater 1900-1975, Århus 1975. Bestil materiale
- Jørgen Heiner, Elisabeth Aasted, Per Brink Abrahamsen (red.), Det gyldne hus – Aarhus Teater i 100 år, Århus 2000. Bestil materiale
- Jens Christensen, "En storby i provinsen. Århus 1900-1950", i: Helge Paludan et al., Århus Bys Historie – fra vikingetid til nutid, 3. rev. udg., 1998, s. 211-290, især s. 285f. Bestil materiale
- Ib Gejl, "Kultur og fritid", i: Ib Gejl (red.), Århus Byens historie bd. 3: 1870-1945, Århus 1998, s. 215-268, især s. 243-251. Bestil materiale
- Bernhardt Jensen: Da Århus var Hollywood (1969)
- Aarhus Teaters Arkiv
Eksterne links
- Den danske filmdatabase [http://www.danskefilm.dk/index2.html
- Kendtes Gravsteder [1]
