Kosmorama
Med ”Røvere overfalder og plyndrer et tog i Mexico” på programmet åbnede Kosmorama som den første biograf i Aarhus 15. april 1905. De næste 80 år kunne Aarhusianere blive underholdt med danske og udenlandske film i Aarhus ældste biograf.
Da filmen kom til Aarhus
Man havde kunnet se filmfremvisning i Aarhus allerede fra 1898, hvor der i Håndværkerforeningen blev vist tre daglige forestillinger. De første filmfremvisninger, eller levende billede, som man kaldte dem, viste primært folkeliv på gaden og jernbanetog i fart. De første udenlandske film med dramatisk handling kom frem lige efter århundredeskiftet og biograferne fulgte hurtigt efter. I et butikslokale på hjørnet af Guldsmedgade og Klostergade, hvor Føtex har indgang i dag, slog Kosmorama i 1905 dørene op til Aarhus første biograf.
Grundlæggeren af Kosmorama var Constantin Philipsen, som inden Kosmoramas åbning, havde rejst rundt i verden og vist lysbilleder. Philipsen var et par år for tidligt ude i Aarhus, og havde svært ved at trække folk ind i biografsalen. I stedet flyttede han til København, hvor han havde langt mere succes i filmverden. Den næste indehaver af Kosmorama, Niels le Tort, havde stor succes med driften, men han blev frataget sin bevilling i 1912 på grund af pligtforsømmelse. I stedet tilfaldt Kosmoramas bevilling byrådsmedlemmet Mikael Johansen.
Aarhuswood
Selv om det gik lidt trægt med billetsalget det første år, fik aarhusianerne hurtigt smag for filmen, og Aarhus udviklede sig til at være en rigtig filmby i starten af århundredet. Især Kosmoramas konkurrent Fotorama, som åbnede i 1906, producerede en lang række film under produktionsnavnent A/S Fotorama. Det var blandt andet film som 'Den Lille Hornblæser', 'Valdemar Sejr', 'Den hvide Slavehandel', 'Ansigtstyven' og 'Den Sorte Drøm'. Sidstnævnte film var endda med de verdensberømte skuespillere Asta Nielsen og Valdemar Psilander i hovedrollerne.
Trængsel i biografsalen
Den stigende interesse for filmen, gjorde at Kosmorama allerede i 1912 måtte flytte til et større lokale. 1. oktober 1912 på Store Torv 11, hvor McDonalds holder til i dag, åbnede Kosmorama dørene op igen; nu med 325 siddepladser, heraf nogle på balkoner på begge sider af operatørrummet. Indgangen var flankeret af græske søjler og inde i salen hang tre krystallysekroner. Komforten blev også lovet at være bedre end den havde været på Guldsmedgade, men da Kosmorama som regel lukkede langt flere mennesker ind, end der var plads, måtte folk stå stuvet sammen på gangene. Den Spanske Syge i 1918 gjorde dog, at der kom restriktionerne på, hvor mange man måtte lukke ind i biografen, og at der skulle være pause mellem hver fremvisning, så der kunne luftes ud i salen.
På plakaten
På trods af den stigende danske filmproduktion bestod langt de fleste filmforestillinger af små sammensatte udenlandske film og naturdokumentarer. I Kosmorama i januar 1911 bestod filmprogrammet eksempelvis af:
- ”En frygteligt hemmelighed” eller Postrøveren fra Canada” (begge amerikanske dramaer)
- ”Gennem floden Tarns slugter” (Naturdokumentar fra Sydfrankrig)
- ”Lotte Bach på landet” (Fransk lystspil)
- ”Det natlige nihilistmøde” eller ”Tjener nr. 5” (begge amerikanske dramaer)
Da filmene i Kosmorama og andre biografer var stumfilm, blev filmene akkompagneret af levende pianospil. Omkring 1930 ramte de første tonefilm, eller lydfilm, de danske biografer, hvilket medførte en renæssance for biografen, som eller havde ligget i hård konkurrence med teateret i 1920’erne.
Nye tider for Kosmorama
I 1932 blev Kosmorama overtaget af Aarhus Lærerforening, og biografindtægten kom til at fungere som indtægtskilde for svagsbørnskolonien ved Ahl Strand. Biografsalen blev med tiden for lille og i 1954 blev det besluttet at rive den gamle bygning ned, og opføre en helt ny biograf på samme sted. Kosmoramas nye lokale blev indviet i 1955. Denne gang var der plads til 789 personer og biografen var det første specialbygget Cinemascope-teater i Danmark. I 1976 blev den store sal delt, så der nu var to sale med henholdsvis 345 og 289 siddepladser.
I 1985, 80 år efter dets åbning, drejede Aarhus’ ældste biograf Kosmorama nøglen om.
Se også
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Connie Jantzen og overført fra Århus Leksikon
- Bernhardt Jensen: Som Århus morede sig, Universitetsforlaget i Aarhus, 1966
- Ib Gejl (red.): Århus – Byens historie 1870-1945, bind 3, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie. 2008
