Jesper Dupont
Fra AarhusWiki
Jesper Dupont er en dansk skuespiller og sanger.
Jesper Dupont blev uddannet fra Skuespilleruddannelsen ved Aarhus Teater i 2010, hvor han debuterede i forestillingen ”Engel”.
Han har siden medvirket i Kasimir og Karoline, musicalen Chess, som Trip Wyeth i Other Desert Cities, prinsen på den hvide hest i Musicalen Snehvide og i 2013 som Jean-Michel i La Cage aux Folles. Jesper Dupont har desuden haft roller på Det Kongelige Teater, Odense Internationale Musikteater og på Teatret Svalegangen i forestillingen Besættelse, for hvilken han i 2012 modtog Reumerts Talentpris.
Jesper Dupont udgav i 2010 sit debutalbum Fly High med 13 af sine egne jazznumre. Han har desuden lagt stemme til diverse tegnefilm, reklamer og tv-programmer.