Den kolde krig

Flere forskellige tiltag blev sat i værk for at forberede sig på en eventuel sovjetisk invasion af Danmark. Beskyttelseskamre fra krigen blev udvidet, og nye blev tilføjet, mens der landet over blev afholdt NATO-øvelser. Her er det fem hjemmeværnsmænd, som forbereder sig på fjendens komme via landevejen fra Aarhus mod Randers.

Nogle dele af historien sætter sine tydelige spor. Der er mindesmærker og monumenter og imponerende slotte, katedraler og paladser. Andre dele af historien er sværere at få øje på, som eksempelvis "Den kolde krig", selvom de er overalt omkring os og under vores fødder. Disse glemte monumenter over historien kan også være vigtige, og en særlig gruppe af dem er ligefrem tyste vidnesbyrd om, hvad der kunne være sket. Historien kunne have lydt sådan her:

Da bomberne faldt

26. september 1983 er en dag som alle andre i Aarhus. Busser og biler kører kofanger ved kofanger over den tildækkede å ved Magasin, og TV-2 og Michael Jackson kan høres fra værtshusene, når dørene går op. Pludselig bliver hverdagens trummerum brudt, da varslingssirenen går i gang i hele byen. Folk stimler sammen foran TV og radio, hvor forsvarsminister Hans Engell fortæller, at det amerikanske tidlige advarselssystem har opdaget, at fem atomare mellemdistanceraketter er afsendt fra Sovjetunionen og er på vej mod Danmark. Alle borgere skal søge mod nærmeste beskyttelsesrum. Signalet går igennem det parallelle nødsendenet, der er nedgravet side om side med det almindelige sendenet.

Signalet bliver brat afbrudt, da de første to raketter rammer ud for København og Roskilde. Fra den 110 m2 store kommunale kommandocentral, under jorden på hjørnet af Viborgvej og Fenrisvej, prøver borgmester, politidirektør og bredskabschefen at dirigere politi og beredskabstjenesten til at evakuere så mange aarhusianere som muligt til byens betonsikrede dækningsgrave. Beredskabet følger med fra observationsposter på blandt andet vandtårnene ved Hasle og Brabrand, Skåde Skole og Skt. Lukas Kirke.

Imens sidder 150 medarbejdere ved Søværnets Operative Kommando dybt under jorden i Havreballeskoven ved Marselisborg Slot og overvåger de sovjetiske landgangsfartøjer, der er på vej ind i dansk farvand.

Under Busgaden åbnes de 16 ton tunge betondøre, og 3000 af de aarhusianere, der befinder sig i midtbyen, kan søge beskyttelse i byens største sikringsrum, mens resten af byens befolkning må søge ly i de resterende ca. 320 dækningsgrave spredt ud over byen. De findes blandt andet under de forhøjede rabatter på Ringgaden og Randersvej. Andre må søge ned i de udvidede kældre, man kan finde under ældre bebyggelser. Samtidigt med dette er statsminister Poul Schlüter, kongefamilien og dele af folketinget kommet i sikkerhed i REGAN Vest, et stort beskyttelseskompleks der er gravet ned under Rold Skov. Atombomber har ramt ud for København, Roskilde, fortet under Stevns Klint og Esbjerg. Det sidste for at forhindre en planlagt modinvasion fra NATO-styrker i Nordatlanten. Omkring 300.000 danskere er anslået omkomne, og samtidigt er, alt efter vind- og vejrforhold, store dele af Sjælland og Sydvestjylland stærkt radioaktivt bestrålede.

I Aarhus kæmper civilforsvaret og politiet med at holde befolkningen fra at gå i panik. Brandvæsenet forbereder sig på kommende angreb og efterfølgende eksplosioner og brande ved at lede vand op fra havnen ind i et tre millioner liter stort vandreservoir under Steen Billes Torv. De tømmer Universitetssøerne ned i et underjordisk reservoir på hjørnet af Nørre Allé og Nørre Boulevard, hvorfra de med 135 km vandslanger kan nå det meste af byen.

Men det gjorde de heldigvis ikke

Sådan gik det som bekendt ikke. Men selv hvis Aarhus var sluppet for de værste dele af dette tænkte scenarie, kunne det have været en stakket frist. Ifølge angrebsplaner fundet i Polen efter Murens Fald i 1989 var de første bomber ikke nok. Der var i værste fald planlagt imellem 43 og 84 mindre taktiske atomangreb spredt ud over Jylland og Fyn i to døgn efter det første angreb. Danmark ville være udslettet.

Frygten for paddehatteskyen er i dag skiftet ud med andre trusselsbilleder. Men dengang var det for det officielle Danmark og mange borgere en virkelig frygt, og du kan se vidnesbyrd om denne frygt næste gang, du står på bussen ved Busgaden og kigger ned ad nedkørslen til parkeringskælderen, kører på Ringgaden imellem Viborgvej og Botanisk Have, sætter cyklen ind i kælderen under mange af byens ældre ejendomme eller bilen ind i parkeringsanlægget under Steen Billes Torv.

Litteratur og kilder

• Første version af artiklen er forfattet af Lars Broslet