Fenrisvej
Fra AarhusWiki
Fenrisvej er en vej, som ligger i Åbyhøj. Vejen ligger mellem Haslevej og Viborgvej.
Navnegruppe med emner fra den nordiske mytologi nord for Silkeborgvej i Åbyhøj.
Navngivet i 1937 efter vilddyret Fenris, der ifølge den nordiske mytologi var søn af Loke. Det var blevet spået, at Fenrisulven ville blive gudernes fjende ved Ragnarok, jordens undergang. Derfor besluttede guderne at binde ulven, men det lykkedes først med en særlig lænke lavet af bjergenes rødder, fuglespyt, kvindeskæg m.m. og først efter, at Tyr havde ofret sin højre hånd. Ved den sidste kamp ville Fenrisulven dog rive sig løs og sluge Odin, men ville selv blive dræbt af Vidar, søn af Odin. Først i 1954 førtes Fenrisvej igennem til Viborgvej.
Fenrisvej på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Kilder og Litteratur
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018