Hjortensgade

Fra AarhusWiki
Skift til: Navigation, Søgning

Hjortensgade opstod omkring 1870 og blev anlagt i flere etaper. Og på opfordring til Aarhus Byråd af købmand Christian A. Bünger, ejeren af en tømmerplads omkring det pågældende vejstykke, fik vejstykket i 1878 navnet "Hjortensgade".

Oprindeligt udgjorde Hjortensgade en mindre del af Vesterbrogade frem til ejendommen Hjortensgade 16.

Vejen førtes videre til et stykke vej med navnene Mølletoften og Hjortensgades Tværgade, idag Saltholmsgade, hvorefter gaden omkring århundredeskiftet føres frem til Møllevejen.

I forbindelse med omlægningen af Langelandsgade i 1939 blev denne tilsluttet Hjortensgade. Det er ved den lejlighed, at man besluttede at lægge en såkaldt vejudvidelseslinie langs den østlige side af Hjortensgade, der forklarer, at ejendommen Hjortensgade 18 og (bank)bygningen i den nederste del af gaden ikke følger pågældende gades facadeflugt.


Ejendomme

Hjortensgade 2-10

Matrikel nummer 1266a. Karré nummer 246/nc 9.BBR nummer 52719-5

Opført i 1976 for R.K. Rasmussen og Søn og tegnet af arkitekt Jørgen Absalonsen. Se også Vesterbro Torv 10. Bygningen har 2 etager og er opført i beton med sokkel i røde teglsten, og har fladt tag. Ligeledes blev bygningen opført med aluminiumsvinduer og 2 porte.

Hjortensgade 16

Matrikel nummer 1262 a. Karré nummer 246/nc 9. BBR nummer 18205-8. Med sandsynlighed opført i 1876 for former J.J. Jensen.

Hjortensgade 18

Matrikel nummer 1963. Karré nummer 246/nc 9. BBR nummer 18207-4. Opført i 1939 af Tømrermestrene Rosenkvist Jacobsen, Skovbo og Christensen.

Hjortensgade 23

Ejendommen opførtes og anvendtes af Tømremestrenes Damp-, Save- og Høvleværk i perioden 1897 - 1966. Derefter foretog Aarhus Kommune en delvis sanering og ombygning af fabriksarealerne, der siden 1975 har været brugt til en række offentlige formål.

Kilder

Ø-Gade Kvarteret Århus Registrant Magistratens 2. Afdeling 1983