Mølletoften
Mølletoften var et område nord for Aarhus Mølle, der gennem tiden enten helt eller delvist var i møllens eje, og som udgjorde møllens økonomiske fundament
Mølletoften lå uden for Aarhus Købstad og var ikke en del af byens jord, men hørte derimod under Aarhus Mølle Landdistrikt. Den var sammenstykket af flere grunde eller jordstykker, der kaldtes "haver", og som oprindeligt tilhørte forskellige ejere. Disse blev med tiden erhvervet stykvis af Aarhus Mølles skiftende ejere, så Mølletoften i sin helhed til sidst blev lagt under møllen.
På grund af denne gradvise tilegnelse af haver voksede området, der kaldtes Mølletoften, i størrelse. I slutningen af 1700-tallet blev Mølletoftens areal opgivet til 8 tønder og 5½ skæpper land, hvilket var 2-3 gange så meget, som den havde været ved en opmåling i 1664.
Især to af Aarhus Mølles ejere sørgede for at erhverve nye grunde til deres - og dermed møllens - ejendom. Den første var Jens Jensen Wissing (1656-1697), der ejede møllen i 1682-1697 og i øvrigt var den første ejer, der også fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet Møllekirkegården i møllens grund, hvorefter han brugte den som privat haveplads. Han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle, herunder meget af Mølletoften.
Den anden var Christian Henrik Grotum (1720-1764), der ejede møllen i 1754-1764. Han købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele Mølletoften under Aarhus Mølles eje.
Til sidst forstod man ved "Mølletoften" hele terrænet nord for Vesterbrogade fra Brendstrupvej, der i dag svarer til Langelandsgade, og ud til den såkaldte "Det Jydske Haveselskabs Have", som i dag er en del af Botanisk Have. Haven var dengang en del af dét, der kaldtes Hasleforten. Gennem Mølletoften løb desuden Hesselbækken, som nu går gennem Botanisk Have og Den Gamle By, men dengang fulgte dens forløb formodentlig strækningen, der i dag er Hjortensgade.
Ved en overenskomst af 17. oktober 1885 blev Aarhus Mølle Landdistrikt indlemmet i Aarhus Købstad, og først da fik byens administration større indflydelse på Mølletoften og andre områder tilhørende Aarhus Mølle. Der var dog allerede blevet påbegyndt både udparcellering og salg af områder på Mølletoften til nybyg i 1855. Efter indlemmelsen tog det til gengæld særlig fart, mest af alt i 1890-1900. Her blev møllens holme og dele af Mølleengen også bebygget, og en lille blegeplads syd for Aarhus Å, der ligeledes havde tilhørt møllen, blev afstået til anlæggelse af Louisegade, i dag en del af Åboulevarden.
Litteratur og kilder
- J. Hoffmeyer: "Blade af Aarhus Bys Historie", andet halvbind, H. Hagerups Forlag, 1906. Digitaliseret af Slægtsforskernes bibliotek: https://slaegtsbibliotek.dk/807013.pdf
