Vesterbrokvarteret

Vejarbejde ved Vesterbro Torv, Langelandsgade. A. Skjøt-Pedersen Glas og Porcelains forretning i baggrunden. Foto: Aage Fredslund Andersen (1904-1976), Aarhus Stadsarkiv, 1936

Vesterbrokvarteret er en bydel, der ligger nordvest og vest for Aarhus C. Bydelen dækker over Øgadekvarteret, CeresByen og arealet omkring Godsbanen. Området strækker sig mellem Vestre Ringgade, Værkmestergade, Sonnesgade, Aros Allé, Vester Allé, Nørre Allé, Nørregade, Høegh Guldbergs Gade, Ny Munkegade, Langelandsgade.

Stejle gader præger bydelen og både Vesterbro Torv, Den Gamle By, Botanisk Have, Vestervang og det gamle amtssygehuse ligger i Vesterbrokvarteret.

Vesterbrokvarteret ligger i Sankt Markus Sogn og Vor Frue Sogn.

Landevejen, der blev gade

Vesterbrogade var tidligere en del af landevejen til Viborg. Oprindeligt begyndte landevejen til Viborg ved Vesterport. Efter anlæggelsen af Ceres i 1856 opstod en bebyggelse langs landevejen ud til bryggeriet. Denne vejstrækning blev brolagt i 1860 og siden døbt Vesterbrogade i 1868. Gaden skulle formentlig være forlænget i retningen af Nørregade, for indtil 1928 begyndte husnumrene i den sydlige side med 41 og 60 i den nordlige. Navnet siges at hentyde til en træbro over Hesselbækken, som løber gennem Botanisk Have og fortsætter i rør under Vesterbrogade ved Thorvaldsensgade og løber ud i Aarhus Å. At Nørrebrogade fik sit navn samme lejlighed kan dog også tyde på, at man har haft de københavnske brokvarterer i tankerne.

På nordsiden af Vesterbrogade blev der bygget arbejderboliger, mens sydsiden ned mod åen var domineret af dampdreven industri. På Møllebakken nord for Vesterbrogade anlagde mølleren Andreas Severin Weis (1815-1889) i 1860’erne gaderne Hjortensgade (navngivet 1878), Saltholmsgade og Mønsgade (begge navngivet 1899). Vest for det nye kvarter grundlagde Det jyske Haveselskab i 1873 Botanisk Have, som fra 1914 også kom til at huse Den Gamle By. I 1875 bekostede byrådet to gadelygter til Vesterbrogade og i 1915 en ny brolægning på grund af den tiltagende trafik.

En række grimme ejendomme

Vesterbrokvarteret opstod blandt andet som et resultat af, at Aarhus under industrialiseringen fra anden halvdel af 1800-tallet oplevede en massiv befolkningstilvækst. Byen voksede derfor ud over den gamle bygrænse, og etageejendomme til arbejdere blev opført. Som arbejderkvarter regnedes Vesterbro ikke til den pæne del af byen. I Holstein Rathlous topografiske beskrivelse af Aarhus fra 1920 beskrives Vesterbrogade som en række ”mere eller mindre grimme ejendomme”. På nordsiden ses endnu en blanding af 2-etages huse fra slutningen af 1800-tallet og 4-5-etagers arbejderboliger fra begyndelsen af 1900-tallet. Af de sidste er ejendommene nr. 4 og nr. 6 tegnet af arkitekterne Axel Johannes Høeg-Hansen (1877-1947) og Christian Frühstück Nielsen. For at give plads til et nyt boligbyggeri nedrev man i 2016 en husrække fra 1882, som blandt andet husede byens dengang ældste værtshus, ”Café Guldborg”. Her har omegnens landmænd kunnet få sig en øl og en portion kålsuppe, når de havde været inde at handle i byen. Der har også været planer om at nedrive huset på hjørnet af Hjortensgade for at gøre plads til et 5-etagers boligbyggeri. Bygningen blev opført til kolonialhandel i 1884 og huser i dag værtshuset ”Hjorten” (siden 1973) og en halalslagter. Gadens sidste købmand lå i nr. 10 og lukkede i 1988. Der har desuden været en række mindre virksomheder på nordsiden, hvoraf Mineralfabrikken "Thor" (senere Thurøs sodavandsfabrik) skal være grundlagt på nr. 12 så tidligt som 1846.

Damp, træ og is med vitaminer

Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til Vester Allé opførtes i 1876-78 Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til Saltholmsgade, men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes Aarhus Trælasthandel A/S, som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem Hjortensgade og Langelandsgade. I 1918 udskiltes af selskabet A/S Vesterbro Trælasthandel, som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved Silkeborgvej/Viborgvej, hvor Silvan ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik, som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af Mejeriet Vesterbro, der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”Vesterbro” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”Ågården”.

Fra lokum i gården til liebhaverbolig

I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I Vesterbrogade 18 blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i Vesterbro Beboerforenings klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet.