Møllevejen

Fra AarhusWiki

Møllevejen er en vej, som ligger i Vesterbrokvarteret. Vejen går fra Langelandsgade, krydser Hjortensgade og fortsætter frem til Mønsgade i Vesterbrokvarteret.

På hjørnet af Mønsgade og Møllevejen lå fra 1755 til 1918 en vindmølle, der tidligere var ejet af Aarhus Mølle, hvorfor området kaldtes Mølletoften. Møllen blev kaldt Aarhus Vindmølle indtil 1875, da den blev overtaget af et konsortium og derefter kaldt Vesterbro Mølle. Det var naturligt at navngive vejen til møllen som Møllevejen. I 1961 blev husene på møllegrunden nedrevet efter at have tjent som husvildeboliger siden 1920’erne, og i 1970 blev der på grunden bygget en større rødstenejendom med lejligheder.

Møllevejen på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Møllevejen

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018