Langelandsgade 106
Langelandsgade 106 er en adresse på Langelandsgade i Aarhus.
På adressen lå en villaejendom, der i dag er nedrevet. Ejendommen, der hed Villa Solbakken, var en 1-2 etages rødstensvilla opført i 1892 af murermester J.H. Andersen. I dag er villaen blevet erstattet med et etageboligbyggeri.
Villa Solbakken lå i det gamle Officerskvarter i et grønt område, der afgrænses af Langelandsgade på den ene side og Kaserneboulevarden mod nord. Kvarteret udgør et af byens gamle kulturmiljøer og kendetegnes ved de gamle villaer og deres tilhørende grønne haver. Mange af de gamle ejendomme har fungeret som officersboliger for områdets tidligere kaserner.
SAVE-registrering
Tidligere er der blevet foretaget en kommunal SAVE-undersøgelse af villa Solbakken, hvor Aarhus Kommune vurderede, at villaen havde en middelhøj bevaringsmæssig værdi på 4.
Se også
- Artikel om Villaer i 1800-tallets Aarhus (oversigtskort).
Kilder
- Ø-gade kvarteret Århus, Registrant Magistratens 2. afdeling, Stadsarkitektens Kontor, 1983.
- Preben Rasmussens Udklipssamling (1800-1990), Aarhus Stadsarkiv.
- Kulturarvstyrelsens database over Fredede og bevaringsværdige Bygninger (FBB): https://www.kulturarv.dk/fbb/index.htm.