Kuhlausvej

Fra AarhusWiki

Kuhlausvej er en vej, som ligger ved Marselisborg. Navnegruppe med danske komponister i det nordlige komponistkvarter ved Strandvejen.

Planlagt i 1905 og navngivet i 1909 efter den danske komponist Daniel Friedrich Rudolph Kuhlau (1786-1832). Han blev født i Uelzen i Hannover, men kom i 1810 til København. Han lavede flere kompositioner for fløjte, som var samtidens populære instrument. Med operaen Lulu fra 1824, der havde en rigdom af melodier, fik han en stor publikumssucces. Blev mest kendt for ouverturen til Elverhøj, opført i 1828, hvor han gennem folkemelodier skaber en betydningsfuld national tone. Han opnåede også stor popularitet med sine sonatiner for klaver.

Kuhlausvej på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Kuhlausvej

Kilder og Litteratur

  • Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018