Marselisborgmonumentet

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Monumentet med nogle tekster og relief. Foto 2018

Den 1. juli 1934 havde ca. 6000 sønderjyder taget turen til Aarhus. Sammen med Christian 10., dronning Alexandrine, statsminister Thorvald Stauning, aarhusborgmester H.P. Christensen og omkring 44.000 andre mennesker overværede de indvielsen af Marselisborg Monumentet i Mindeparken.

Folkets monument

Marselisborg Monumentet, som arkitekt Aksel Ekberg og billedhugger Axel Poulsen står bag, består af en flisebelagt gård omkranset af en cirkelformet mur udført i kalksten. I muren er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side. Der var besluttet at udelade tysksindede sønderjyder, der døde i krigen. I en mindetavle er der indhugget et digt til ære for de faldne, og indimellem de mange navne er der udført fire store relieffer symboliserende "Udmarchen", ”Krigen", "Freden" og "Hjemkomsten".

Ligesom tilfældet var det ved anlæggelsen af Mindeparken, kom finansieringen til monumentet gennem landsdækkende private indsamlinger og indvielsen af monumentet blev en stor folkelig begivenhed.

En mindepark

Mindeparken blev indviet i 1925, og fra starten var parken tiltænkt som et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortaler for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret den amerikanske uafhængighedsdag ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

Efter Mindeparkens indvielse blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence på opførelsen af et monument for de faldne danskere, og valget faldt på Poulsen og arkitekt Ekbergs projekt

Et endeligt farvel

De fleste danske faldne under 1. verdenskrig var dansksindede sønderjyder, som havde været under tysk værnepligt. Derfor var mange sønderjyder blevet specielt indbudt til monumentets indvielse i 1934. Det var det blot 20 år siden, den store krig var brudt ud, og indvielsen blev for de mange fremmødte pårørende en følelsesladet affære. Mange havde endnu ikke haft et sted at mindes deres kære, som enten var begravet i store massegrave udenlands eller aldrig blevet fundet. ”Det var ligesom at være ved drengens begravelse” udtalte fru Anna Swierkier fra Højbjerg til Århus Stiftstidende. Fru Swierkiers søn havde frivilligt meldt sig på engelsk side og endte sine dage ved slaget ved Gallipoli i august 1915. Hr. Jens H. Jensen fra Haderslev udtalte til Stiftstidende: ”Jeg følte, at der her var skabt noget smukt, noget bærende og løftendeikke alene for os, der har Tilknytning til de Navne, som er indhugget, men for hele Folket.” At sønnens navn var stavet forkert, tog hr. Jensen ikke så tungt; ”… vi ved jo, at det er ham”

Kilder

  • Ib Gejl (red.): Århus – Byens historie 1870-1945, bind, Århus Byhistoriske Udvalg, 1998
  • Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen, byens historie, 2008
  • Aarhus Byråds forhandlinger 11.07.1902, 29.09.1924, 09.10.1924
  • Århus Stiftstidende 04.07.1925, 05.07.1925, 06.07.1925, 01.07.1934, 02.07.1934