Skt. Pauls Sogn

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Sankt Pauls Sogn)
Indlæser kort...
Det østlige Frederiksbjerg med Sct. Pauls Kirke centralt i billedet, 1946-1955. Foto: Sylvest Jensen Luftfoto, DKB.

Skt. Pauls Sogn er et sogn i Aarhus Kommune, og hører til Aarhus Domprovsti (Aarhus Stift). Sognet blev udskilt fra Aarhus Domsogn i 1886, og har siden 1887 haft Skt. Pauls Kirke som sognekirke. Sognet var i 2022 hjemsted for 9.933 indbyggere, hvoraf 7.711 var registrerede medlemmer af folkekirken.

Sognets nordlige grænse ligger ved Banegårdspladsen og grænser her op til Aarhus Domsogn og Vor Frue Sogn, mens det mod vest grænser op til Sankt Lukas Sogn. Med sin aflange form grænser sognet mod øst ud til store dele af kyststrækningen ved Aarhusbugten, og mod sydvest grænser det op til Skåde Sogn og Mårslet Sogn.

Sogneområdet omfatter blandt andet:

Sognets historie

Da Sankt Pauls Sogn blev udskilt fra Aarhus Domsogn var det kun den nordligste del omkring Jægergårdsgade, der hørte under det nyoprettede sogn. I 1899 blev sogneområdet forstørret og fik den aflange form, som sognet har i dag. På daværende tidspunkt var de nuværende sogne Skt. Lukas Sogn og Langenæs Sogn også en del af Skt. Pauls Sogn. Skt. Lucas Sogn blev udskilt i 1923 og derfra blev Langenæs Sogn selvstændigt i 1966.

Skt. Pauls Sogn opstod som et resultat af den store befolkningstilvækst som Aarhus og Frederiksbjerg oplevede i forbindelse med industrialiseringen i byen. Den store befolkningstilvækst gjorde, at byen voksede ud over sine gamle grænser. Bebyggelser syd for den gamle bykerne og den nyopførte banegård skød frem i et hastigt tempo. Noget af det første byggeri, der lå på den sydelige side af jernbanen, var Aarhus Oliefabriks første fabrik.

Frederiksbjergs indlemmelse i Aarhus Kommune fandt sted i 1874, og inden da lå begbyggelsen syd for jernbanen derfor officielt uden for Aarhus, men var en del af Viby Sognekommune.

Sognets byområder, kendetegn og vartegn

Sankt Pauls Sogn omfatter et stort aflangt område, der er særligt karakteriseret ved at være nær det tætbefolkede centrum, store naturarealer og bugtens klare vand. Den nordlige del af sognet er særligt præget af at ligge ved jernbanen og Hovedbanegården. I området sydøst for banegårdsterrænet findes erhverv og industri - under omdannelse til by- og boligområde. Sydvest for banegårdsområdet findes et stort og etableret boligområde centreret om de aktive og levende gader Jægergårdsgade, M.P. Bruuns Gade, Skt. Pauls Kirkeplads og Hans Broges Gade. Den elegante Dalgas Avenue bliver gennemskåret af den trafikerede Marselis Boulevard, der giver adgang for store mængder af motorkøretøjer til Spanien og Strandvejen, før avenuen ender ved Chr. Filtenborgs Plads, hvor Tangkrogens store grønne område danner overgangen til vandet i Aarhusbugten. Fra Chr. Filtenborgs Plads fører Kongevejen videre til Marselisborg Slot og dernæst forbi Mindeparken til Hestehaven.

Skt. Pauls Kirke

Sct. Pauls Kirke omkring 1890. Den sydlige del af M.P. Bruuns Gade, var ved kirkens indvielse i 1887 endnu ubebygget. Foto: Hans Andersen, Den Gamle Bys billedsamling

Kirken blev rejst i forbindelse med Skt. Pauls Sogns udskillelse fra Aarhus Domsogn, og den blev opført på et højdedrag i det der dengang var byens sydlige udkant, hvorfor den lå på grænsen til det åbne land.

Sct. Pauls Kirke blev opført i perioden 1884-1887 efter tegninger af Kgl. bygningsinspektør, arkitekt Vilhelm Theodor Walther. Sct. Pauls Kirke opførtes i nyromantisk stil med apsis, kor, skib og to tårne. I 1905 udvidedes kirken med to sidekapeller tegnet af arkitekt A.J. Müllertz, og i 1978 indviedes et nyt sogehus i forlængelse af kirkens bagside tegnet af arkitekterne Inger og Johs. Exner.

Læs mere her: Sct. Pauls Kirke

Frederiksbjerg

Frederiksbjerg er en større bydel i Aarhus, beliggende syd for banegårdsarealet, øst for Søndre Ringgade og nord for Marselis Boulevard. Frederiksbjerg er sammensat af villaer fra den første udflytterbølge ca. 1870-1895, arbejder- og håndværkerboliger, der blev opført i Aarhus i forbindelse med industrialiseringen, og senere tiders almene boligbyggerier. Kvarterets bebyggelse er hovedsageligt etagebyggeri, der oprindeligt var tiltænkt arbejdere og den lavere middelklasse. Kvarterets karréer og baggårde har i vidt omfang den samme struktur som ved opførelsen, og kvarteret er den dag i dag stadig kendetegnet ved at have bebyggelse mod gaden og aflukkede gårde imellem bygningerne.

Læs mere her: Frederiksbjerg

Aarhus Hovedbanegård

Den anden banegårdsbygning. Foto: Hans Andersen Ebbesen, Hammerschmidt, 1905.

Aarhus Hovedbanegård har skiftet udseende hele tre gange, men lokationen har ikke ændret sig for byens vigtigste transportmidtpunkt. Den første hovedbanegård i Aarhus blev opført i 1862, og blev indviet af Kong Frederik VII under megen pomp og pragt. Banegårdsbygningen, som rummede restauration, tre ventesale (en til hver klasse) og postkontor, blev placeret syd for byen lige på kanten til det daværende Viby Sogn. Bygningen lå i starten omgivet af marker, men der begyndte hurtigt at skyde en ny bydel op omkring banegården.

Allerede i 1869 var hele den jyske længdebane etableret og med en fart på 20-30 km i timen udkonkurrerede togene hurtigt diligencen, som det mest populære fjerntransportmiddel. Den folkelige popularitet gjorde at banegårdsbygningen hurtigt viste sig at være for lille og allerede i 1884 blev bygningen erstattet af en ny bygning tegnet af arkitekten Thomas Arboe (1836-1917).

Den 2. banegård blev også hurtigt for trang og 45 år senere i 1929 åbnede den nuværende banegårdsbygning - opført i en elegant nyklassicistisk stil.

Læs mere her: Aarhus Hovedbanegård

Tangkrogen

Sneaflæsning ved Tangkrogen 1960. Fotograf: Børge Venge

Tangkrogen opstod i forbindelse med anlæggelsen af Aarhus Sydhavn, der påbegyndtes i 1905. Herved blev der dannet en vinkel mellem det nye havneområde og Strandvejen. I takt med havnens udvidelse mod øst og gentagne opfyldninger har Tangkrogen siden undergået en del forandringer. Tangkrogen bliver ofte benyttet til større sociale og festlige begivenheder.

Læs mere her: Tangkrogen

Komponistkvarteret

Komponistkvarteret er et boligkvarter beliggende på den vestvendte side af Strandvejen, både nord og syd for Mindeparken. I kvarteret findes flere veje navngivet efter kendte danske komponister. Ligesom på Strandvejen er vejene prægede af overdådige og storslåede villaer hovedsageligt opført i perioden 1900-1940.

Læs mere her: Komponistkvarteret

Skanseparken

Skanseparken, som omkranses af Marselisborg Allé, Strandvejen, Heibergsgade og Svendborgvej, er et område på ca. 1.4 hektar, anlagt med træer og jernstakit udført af smedemester Møller-Holmstoél i 1901-02. Det var byens andet kommunale anlæg efter Vennelystparken og blev anlagt som led i den byplan, Hack Kampmann og Charles Ambt i 1898 udarbejdede for området efter indlemmelsen af en del af Marselisborgs jorder under Aarhus.

Læs mere her: Skanseparken

Skansepalæet og Skansen

Hotel Skansen fotograferet under Landsudstillingen 1909 af den aarhusianske fotograf og filmpioner Thomas S. Hermansen.

Bygningskomplekset Skansepalæet (Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Allé 35) og Skansen (Strandvejen 34-36 og Heibergsgade 25-27) i den sydøstlige del af Frederiksbjerg blev opført i 1908 for murermester Rasmus Hviid efter tegninger af arkitekt Hjalmar Kjær.

Byrådet ønskede, at byggeriet langs den nyanlagte gade skulle matche områdets smukke beliggenhed, og udskrev derfor en arkitektkonkurrence i 1903. En fremtidig køber af grundene forpligtede sig til at betale arkitektens honorar og bygge efter arkitektens udkast.

Konkurrencens vinder blev den århusiansk fødte Odense-arkitekt Hjalmar Kjær, som også satte sit aftryk på Aarhus med Jysk Andels-Foderstofforretnings silobygning på Aarhus Havn, kendt som ”De Fem Søstre” samt Skt. Nikolajs Kirke fra 1893, som ligger på Frederiks Allé ved Rådhusparken. Kjærs forslag rummede flere af de elementer, Kampmann og Ambt fremhævede i byggeplanen som vigtige for at give liv i gadebilledet: Forskellige bygningshøjder, gavlpartier og fremspring i facaden.

Der kom dog til at gå et par år, før lejlighederne i Skansen blev udlejet til beboelse, som det oprindeligt var tænkt. Der var brug for ekstra hotelkapacitet i forbindelse med Landsudstillingen i 1909, og bygningen havde en ideel placering tæt ved udstillingens nordre indgang.

Læs mere her: Skansen og Skansepalæet

Befolkningsudvikling i Skt. Pauls Sogn

År Befolkning
1945 14.460
1955 13.886
1970 11.316
1980 8.441
1990 8.513
2000 8.885
2002 9.063
2007 8.723
2010 9.055
2015 9.592
2020 10.188
2022 9.933

Se også

Skt. Pauls Sogn på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Skt. Pauls Sogn

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Skt._Pauls_Sogn&oldid=89849"