Marselisborg Mindepark

Indlæser kort...

Luftfoto af Mindeparken og Marselisborg Slot. Set fra øst. Nederst i billede ses Strandvejen. I øverste højre hjørne ses Jydsk Væddeløbsbane. Aarhus Kommune, Stadsingeniørens Kontor, ca. 1938, Aarhus Stadsarkiv.

Marselisborg Slot set fra Mindeparken. Fotograf Thorbjørn Brunander Sund, 2017, Aarhus Stadsarkiv.

Plan for et villakvarter i Mindeparken. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager, 1902.

Marselisborg Mindepark (el. Mindeparken) er et parkområde beliggende i Marselisborgskovene syd for Aarhus bymidte. Parken blev indviet 5. juli 1925, og er omkranset af Kongevejen, Carl Nielsens Vej, Strandvejen og Oddervej. I 1934 blev det store Marselisborg Monument indviet i Mindeparken til ære for de danskere, som faldt under 1. verdenskrig.

Kongens park

At der ikke er villabebyggelse, hvor Mindeparken ligger i dag, kan vi takke Christian 10. for. Da han som kronprins i 1902 rykkede ind i det nybyggede Marselisborg Slot, blev området foran slottet kaldt for Marselisborg Mark eller Skovmarken. Skovmarken var landbrugsjord tilhørende gården Louisenhøj, som lå, hvor Stefanshjemmet ligger i dag.

Fra slottet var der en smuk udsigt ud over Skovmarken og Aarhus Bugt. Denne udsigt ønskede kronprinsparret ikke ødelagt af byrådets påtænkte planer om at udstykke området foran slottet til parceller og villaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor han for en 10-årig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.

Mindepark for hvad

De første initiativer til at oprette en mindepark blev taget allerede i begyndelsen af 1900-tallet, og en af de oprindelige tanker var, at parken skulle være et mødested for dansk-amerikanere. Da Rebild Bakker blev dette mødested, kom der i stedet tanker frem om en mindepark for kendte danskere i udlandet.

I starten af 1920’erne lagde man sig fast på området, og i 1924 kunne byrådet begynde at diskutere de konkrete planer for parken.

Med oprettelsen af en Forstbotanisk have i parken ville man bruge parken som et led i kampen om at få et universitet til Aarhus. Desuden så byrådet oprettelsen af parken som en mulighed for at tiltrække turister; både danske og udenlandske.

Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

Rømerhaven og Donbækhaven

Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved Carl Nielsens Vej med en blomsterpark, kaldet Rømerhaven. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med Donbækhaven, en blanding af græsplæner med rhododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved Frederikshøj Kro.

Kirsebærlunden. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Aarhus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på et gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og Frederikshøj. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.

Lindehøjen. I havens sydlige ende ved Kongevejen er en lille høj beplantet med 6 lindetræer (nu kun 5, det ene er fældet), der formentlig er plantet i 1925 samtidig med indvielsen.

Monumenter og mindesmærker i Mindeparken

Rundt om i Mindeparken er placeret forskellige monumenter og mindesmærker. Nedenfor kan læses mere om de enkelte værker:

Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag.

Se også

Kongelunden