Louisenhøj

Fra AarhusWiki
Louisenhøj, fotograferet cirka 1907. Fotograf: Ukendt.

Louisenhøj, nedlagt skovridergård og ejendom i Marselisborgskovene, ved nuværende Carl Nielsens Vej og Niels W. Gades Vej. Ejendommen blev opkaldt efter komtesse og geheimekonferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, enke efter lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone til Marselisborg. Den blev med tiden hjem for flere historiske personer og til sidst en del af Stefanshjemmet.

Louisenhøj skabes

Huset var hjem for geheimekonferentsrådinde Louise Charlotte Güldencrone i 7 år, fra 1840 til 1847. Stedet var en gammel skovridergård i 15 fag, hvor der hørte en del marker til. For at huset skulle være standsmæssigt passende for den adelige frue, blev der foretaget radikale ombygninger af ejendommen. Af de 15 fag, som huset bestod af, rev man alle ned undtagen 4 i den vestlige ende. Herefter opførtes et stort grundmuret hus, 20 gange værdien af det tidligere stuehus.

I 1847 flyttede Louise Charlotte Güldencrone ud af ejendommen. I stedet købte proprietær Waldemar Møller ejendommen d. 1. november. Han boede på gården i 13 år, før han i 1860 flyttede ud. Han beholdt dog fortsat ejendommen, men lejede den ud til generalmajor Frederik Gotthold v. Müller. Generalmajoren var en dekoreret officer, der bl.a. havde været med i Rytterfægtningen 31. maj 1849 under general Olaf Rye. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Frederik Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over Aarhus Bugt, forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat 'Generalindens Bænk', som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.

I 1873 flyttede Müller ud, og proprietær E.H.B. Petersen lejede sig ind. Han boede her dog kun i to år.

Kammerråd Niels Rasmus Erichsen og sønnen, proprietær Fr. Erichsen forpagtede Louisenhøj fra 1875. Kammerråd Erichsen var selv dette år blevet valgt ind i Aarhus Byråd. Han var medlem af Aarhus Borgerlige Skydeselskab, hvor han i 1878 blev formand frem til 1881. Kammerråd Erichsen var kendt som en af Jyllands allerstørste landmænd.

Kommunal ejendom

Ejendommen blev lagt om i 1881, sandsynligvis i forbindelse med, at ejendommen overgik fra Waldemar Møller til kommunens ejerskab. Herefter kunne huset forpagtes separat fra markerne. Der opførtes et lille bindingsværkshus, hvor Carl Rasmussen flyttede ind. Han forpagtede herefter landbrugsjorden, imens boligen blev udlejet til kunstner og fotograf, Andreas Fritz. Han holdt meget af Marselisborgskoven og brugte gennem tiden både haven og skoven som motiver.

Aarhus Kommune overtog Marselisborgskoven i 1899, og i den forbindelse forbeholdt kommune sig retten til at sælge nogle af markerne fra Louisenhøj. Besiddelserne svandt ind, og man havde herefter kun plads til seks køer og to heste. Det kunne man mærke få år efter, da en del af den solgte jord blev udstykket til boliger. Bebyggelsen skete bl.a. på en del at Louisenhøjs have.

Andreas Fritz døde i 1906. Herefter ønskede kommunen at sælge ejendommen, så den kom i privat eje. Dog blev kommunens mindstepris ikke accepteret. Man fortsatte med at leje ud herefter. Dog skulle den nye lejer nedlægge alle sidebygninger, stalde og tilbygninger. Herefter nedlagdes landbruget.

Den nye lejer var fabrikant Hilmar Vestesen. Han var fra 1885 medindehaver af Frichs. Han rev noget ned og byggede desuden stuehuset om, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod havet.

Vestesen flyttede fra Louisenhøj i 1916, hvorefter kommunen endelig fik solgt ejendommen. Det var landbrugskandidat J.J. Jespersen, der købte ejendommen, hvor han senere flyttede ind. Han boede dog kun i huset indtil 1919. Her blev det solgt til den aarhusianske filmmand Thomas Sørensen Hermansen. Han solgte det allerede igen året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr.

Stefanshjemmet

Hermansen fik ejendommen solgt til direktøren for Aarhus Oliefabrik, Janus Ørum Petersen. Ørum Petersens ejendom blev sat på auktion i 1923. Ved denne lejlighed var menighedsplejerne og Diakonhøjskolen højestbydende med 60.000 kr. Disse ønskede indrettet et hjem for kronisk syge. Hjemmet fik navnet Stefanshjemmet. Stefanshjemmet blev indviet d. 14. september 1923.

Institutionen byggede løbende en del til. I 1932 opførte man bl.a. en grå bygning ved siden af Louisenhøj - en ny kvindeafdeling. Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på. I 1967 begyndte Stefanshjemmets bestyrelse at tale om at rive den gamle bygning ned for at opføre noget nyt. Bestyrelsen mødte dog modstand fra Udvalget for bevaring af gamle bygninger i Aarhus, som gik ind i sagen. Det blev en lang debat, som fik sin afslutning d. 8. juni 1972. Byrådet vedtog at tilslutte sig Stefanshjemmets ønske om at rive bygningen ned. Louisenhøj var væk få måneder senere.

Litteratur

  • Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
  • August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
  • Ernst Bodenhoff: "Drengeliv på Louisenhøj omkring 1864" fra bogen "Barn i Aarhus", 1956.
  • Digital Tinglysnings hjemmeside