Louisenhøj

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Mor og søn fotograferet foran Louisenhøj set fra Carl Nielsens Vej (tidligere Holmevej) omkring 1907.
Arkitekttegning af Louisenhøj som den blev ombygget ved R. Frimodt Clausen i 1907.

Louisenhøj var en skovridergård og ejendom i Marselisborgskovene, beliggende på hjørnet af den nuværende Carl Nielsens Vej og Strandvejen. Ejendommen blev opkaldt efter komtesse og geheimekonferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, enke efter lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone til Marselisborg. Louisenhøj blev med tiden hjem for flere historiske personer, og endte med at indgå som en del af Stefanshjemmet. De oprindelige bygninger der udgjorde Louisenhøj er i dag nedrevet, men den sydøstlige længe der blev til ved ombygningen i 1907 bevaredes og indgår nu som en del af det tre-fløjede kompleks der udgør Stefanshjemmets hovedbygning.

Schippersklint og skovridere

Louisenhøj var oprindeligt en skovriderbolig i 15 fag, hvor der hørte en del jord til. Gården var ejet af herregården Marselisborg, og skovrideren havde det overordnede opsyn med Marselisborgsskovene og tørveopgravningen i området. I 1700-tallet blev gården formodentligt kaldt for Schippersklint efter skovrider Søren Schipper. Det er dog ikke muligt at fastslå med sikkerhed om Schippersklint og Louisenhøj er identiske, men meget kunne tyde på, at der er tale om samme gård.

Marselisborgs skovrider var en mand af en vis position, og Søren Schipper havde både ride- og køreheste, flere pistoler samt tre gode jagtgeværer. Schipper døde i 1799 og blev efterfulgt af skovrider August Techau, der igen blev efterfulgt af skovrider Georg Wilhelm Hampe. Under Hampes virke bliver navnet Louisenhøj første gang brugt. Ved Hampes død i 1823 ophørte Louisenhøj med at fungere som skovriderbolig, og en Louisenlund i Kirkeskoven blev i stedet Marselisborgs skovriderbolig.

En adelig opgradering

Indtil 1839 blev Louisenhøj lejet af friherre, baron Friedrich Conrad Christian Detlef Maximilian Gersdorff, der var onkel til ejeren af Marselisborg, Christian Alexander Gersdorff. Efter onkel Gersdorffs død flyttede stedets navnemoder, geheimekonferensrådinde Louise Charlotte Güldencrone, ind på Louisenhøj. Hun var anden hustru til lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824), der tidligere havde været ejer af Marselisborg, og dermed også skovridergården under Hampes tid.

Den gamle skovridergård var dog ikke standsmæssig for en adelige frue. Derfor blev der foretaget radikale ombygninger af Louisenhøj. Af de 15 fag, som huset bestod af, rev man alle ned undtagen fire i den vestlige ende. Herefter opførtes et stort grundmuret hus, tyve gange værdien af det tidligere stuehus.

I 1847 flyttede Louise Charlotte Güldencrone ud af ejendommen. I stedet forpagtede proprietær Waldemar Møller ejendommen 1. november. Han boede på gården i 13 år, før han i 1860 flyttede ud. Han beholdt dog fortsat ejendommen, men lejede den ud til generalmajor Frederik Gotthold von Müller. Generalmajoren var en dekoreret officer, der bl.a. havde været med i Rytterfægtningen 31. maj 1849 under general Olaf Rye. Generalmajoren boede der med sine tjenestefolk i en årrække. Han flyttede ind sammen med sin kone, som dog døde kort tid efter. Efter hendes død insisterede Frederik Müller på, at huset skulle forblive, som da hun endnu levede. Værelset i husets gavl, med udsigt over Aarhus Bugt, forblev derfor ”hendes værelse”, og på en høj, hvor parret ofte gik tur, lå fortsat 'Generalindens Bænk', som dog efter hendes død blev plantet til med guldregn og syrener.

I 1873 flyttede Müller ud, og proprietær E.H.B. Petersen lejede sig ind. Han boede her dog kun i to år.

Kammerråd Niels Rasmus Erichsen og sønnen, proprietær Fr. Erichsen forpagtede Louisenhøj fra 1875. Kammerråd Erichsen var selv dette år blevet valgt ind i Aarhus Byråd. Han var medlem af Aarhus Borgerlige Skydeselskab, hvor han i 1878 blev formand frem til 1881. Kammerråd Erichsen var kendt som en af Jyllands allerstørste landmænd. Skødet stod dog i sønnens navn, og hvor det er tvivlsomt, hvor meget kammeråd Erichsen havde med gården at gøre.

Landbruget på Louisenhøj

Til Louisenhøj hørte også marker, og der var udover heste også andre dyr på gården. I 1825 hørte der ca. 20 tønder land til gården, mens det i 1847 blev angivet til ca. 30 tønder land. I 1840 fandtes der ud over det nye hovedhus også en ti-fags hestestald, et lille bagehus, et otte fags hus, der blev brugt til stald, huggehus og rullehus og en ni-fags ladebygning.

At der blev drevet landbrug fra gården kan også ses fra forskellige annoncer indrykket i avisen. 1826 blev der udlovet gode drikkepenge til den, der kunne angive, hvem der var gerningsmanden bag tre gæs’ forsvinden fra gården. Ved Gersdorffs død i 1839 blev der på auktion blandt andet solgt seks køer og syv får samt forskellige landbrugsredskaber, i 1846 blev der reklameret for salg af mælk og knapost fra gården, og i 1875, da proprietær Petersen flyttede fra gården, blev der desuden solgt mejeri- og bryggeriredskaber.

I 1881 blev ejendommen splittet op i to lejemål, så den fine hovedbygning blev lejet ud særskilt fra landbruget. For at styre landbruget blev der opført en ny forpagterbolig til Carl Rasmussen, der drev Louisenhøjs landbrug, mens kunstner og fotograf Andreas Fritz (1828-1906) flyttede ind i hovedbygningen. Fritz var landskabsmaler, og Marselisborgskovene var hans yndlingsmotiv. Det er også takket være Fritz, at vi i dag kan se de ældst kendte fotografier fra skovene og byen helt tilbage til 1860’erne.

Kommunen ville af med Louisenhøj

I 1896 købte Aarhus Kommune herregården Marselisborg med al dens jord og tilhørende bygninger – herunder Louisenhøj. Kommunen var ikke specielt interesseret i at drive landbrug, men ville meget hellere have Louisenhøj solgt og dets marker udstykket til villagrunde. Ved Fritz' død i 1906 blev ejendommen derfor sat på auktion, uden at det lykkedes at nå mindsteprisen. Louisenhøj blev derfor atter udlejet under betingelse af, at den nye lejer, fabrikant Hilmar Vestesen fra Frichs Fabrikker, fik fjernet alle landbrugsbygningerne. Det blev de, og landbrugsdagene på Louisenhøj var definitivt slut. Ved arkitekt R. Frimodt Clausen stod Vestesen i 1907 bag ombygning af stuehuset, så det fik en sidefløj i vestenden og en karnap i østgavlen, vendt mod Aarhusbugten.

I 1916 kom Louisenhøj for første gang i private hænder, da den blev købt af landbrugskandidat J.J. Jespersen, hvor han senere flyttede ind. J.J. Jespersen fik opført en garagebygning samt et drivhus med palmehus i 1916 efter tegninger af arkitekt Thorkel Møller. Han boede dog kun i huset indtil 1919, hvorefter det blev solgt til den aarhusianske filmmand Thomas Sørensen Hermansen. Han solgte Louisenhøj videre allerede året efter, i 1920. Det forlød, at han havde købt ejendommen for 150.000 kr, og kunne sælge den for 270.000 kr. Hermansen solgte ejendommen videre til direktøren for Aarhus Oliefabrik, Janus Ørum Petersen, men også denne handel blev til et kort bekendtskab med nye ejere, da ejendommen blev sat på tvangsauktion i 1923 i Ørum Petersens konkursbo.

Stefanshjemmet

Ved auktionen på Louisenhøj var menighedsplejerne og Diakonhøjskolen højestbydende med 60.000 kr. Disse ønskede indrettet et hjem for kronisk syge. Hjemmet fik navnet Stefanshjemmet. Stefanshjemmet blev indviet d. 14. september 1923.

Institutionen byggede løbende en del til. I 1932 opførte man bl.a. en grå bygning ved siden af Louisenhøj - en ny kvindeafdeling, og i 1960'erne kom en helt ny moderne bygning, der betød enden for en af de gamle strandvejsvillaer, "Villa Restalrig". Til sidst var der dog ikke mere plads at udvide på.

16. marts 1972 søgte bestyrelsen fra Stefanshjemmet Aarhus Byråd om tilladelse til at nedrive Louisenhøj med begrundelsen, at den lå i vejen for yderligere udvidelser. Tanken var ikke ny, og debatten havde forud for ansøgningen kørt siden 1967. Udvalget for bevaring af gamle bygninger modsatte sig anmodningen, men da både magistraten og Det Sociale Udvalg anbefalede indstillingen, blev der på byrådsmødet 8. juni 1972 givet tilladelse til nedrivningen. Kun Inger Lillelund fra de Radikale og Ole Nørgaard Madsen fra Socialdemokratiet stemte imod forslaget. Fire måneder senere var Louisenhøj væk.

Se også

Louisenhøj i AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Louisenhøj i AarhusArkivet

Litteratur & kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Louisenhøj&oldid=79637"