Louisenlund

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Louisenlund skovridergård med hovedbygningen til venstre. Omkring 1920

LouisenlundSkovridervej 22 i Marselisborgskovene er en skovridergård fra slutningen af 1700-tallet. Siden da har den været hjem for skovridere, skovinspektører og skovfogeder i skovene. I dag ligger den omgivet af Forstbotanisk Have.

Striden om skoven - inden Louisenlund

I Kirkeskoven, som kom til at høre til Louisenlund, lå en lille gård i starten af 1700-tallet. Der havde været en del strid om dets tilhørsforhold. Striden skyldtes, at baron Peter Rodsteen (1662-1714) af Marselisborg Gods solgte Viby Kirke og de tilhørende jorde til Christian Charisius. Baronen havde få år forinden, i 1709, fået tilkendt retten til kirken og dens jorde. Albrit Aalum, der var forvalter på Marselisborg, ville imidlertid ikke anerkende, at Charisius havde købt Kirkeskoven af baronen. Han mente tilsyneladende, at Charisius kun havde købt kirken. Aalum forbød Vibys præster og Charisius adgang til skoven. Striden kom for birketinget i 1711, hvor Aalum måtte bøje sig for dommen, der gav Charisius ret.

Det var dog ikke enden på Charisius’ problemer. Charisius lod Vibys præst, Niels Hansen Heide, fæste skoven. Niels Hansen havde dog tilsyneladende talt med nogle gamle fæstere i skoven, som huskede, at de ikke betalte tiende for deres agerjord eller afgift for det træ, de huggede i Kirkeskoven. Derfor ville præsten heller ikke betale det nu. Striden versede et stykke tid, før birketinget gav præsten medhold. Striden fortsatte mellem kirkens ejer og skovens fæstere, men dette blev dog løst i 1771, hvor skoven tilfaldt Marselisborg.

Louisenlund bliver til

I sidste halvdel af 1700-tallet døde præsten, og Anders Christensen, også kaldet Anders Loft, flyttede ind på grunden. Hvornår dette præcist skete, og om der har boet nogle på lodden mellem præsten og Loft, ved vi ikke, da fæsteprotokollerne fra Constantinsborg (som Marselisborg hørte til) ikke er bevarede fra denne periode. Ved salget i 1771 angives lodden dog som fæstet til Anders Christensen. Loft havde i forbindelse med sin flytning til skoven opført et nyt hus, som med stor sandsynlighed var begyndelsen på den bebyggelse, der senere bliver kaldt Louisenlund.

Loft blev skovfoged på Marselisborg fra 1773, muligvis tidligere. Han fik 30 rigsdaler i løn for arbejdet. Loft døde i 1817, og gården blev overtaget af Jens Schou, der var jæger ved Marselisborg. Han overtog dog den gamle skovriders arbejde i 1823. Han fortsatte med at have begge hverv, med en væsentligt højere løn end sin forgænger: 100 rdl. Schou døde i 1839.

Navnet

Efter Schous død kom en ny skovrider til. Han hed Johann Christian Friedrich Pries, og han flyttede ind i ejendommen. Han fik dog først renoveret ejendommen. Imellem juni 1841 og juni 1844 opførte han et grundmuret stuehus med tegltag.

Det var i denne forbindelse, at Louisenlund fik den udformning, den har i dag. Nogle mener også, at det er her, at navnet kommer til. Der er dog modstridende oplysninger på dette område. Bernhardt Jensen (se Litteratur) mener, at det er efter denne opførelse, at stedet fik navnet ’Louisenlund’. Det passer overens med, at komtesse Louise Charlotte Güldencrone på dette tidspunkt flyttede til Marselisborg. A. Schmidt (se Litteratur) hævder dog, at navnet allerede er blevet brugt i 1836. Schmidt kommer desværre ikke med nogen henvisning til denne benævnelse. Begge er dog enige om, at det ikke vides med sikkerhed, hvem ejendommen er opkaldt efter. Det har muligvis været Louise Charlotte Güldencrone, der var lensbaron Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)s anden kone. Hun kom i 1840 til Marselisborg og boede på Louisenhøj på hjørnet af Holmevej (nu Carl Nielsens Vej) og Hads Herreds Landevej (nu Strandvejen); denne ejendom har hun sandsynligvis lagt navn til.

Ejerforhold

Hidtil havde ejendommen tilhørt Marselisborg hovedgård. Denne tilhørte frem til 1864 Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864). Han havde to år inden sin død forpagtet Marselisborg ud til sin søn, Hans Peter Ingerslev, der blev Marselisborgs sidste private ejer (B. Jensen, Marselisborgskovene). I anden halvdel af 1800-tallet voksede Aarhus meget, særligt mod syd. For eksempel blev Frederiksbjerg, der tidligere havde været en del af Viby Sogn, indlemmet i Aarhus Kommune i 1874, men byrådet ledte efter yderligere ekspansionsmuligheder. Derfor blev det besluttet d. 7. november 1895 på et lukket byrådsmøde at tage kontakt til Ingerslev for at drøfte problemerne med ham. Ingerslev var på det tidspunkt trafikmister, så derfor drog en delegation fra byrådet til København i marts 1896. Ingerslev stillede sig efter sigende ret forstående og var desuden ugift og uden arvinger og tilbød på den baggrund kommunen forkøbsret til hele godset efter sin død. Aftalen blev underskrevet den 18. april 1896. Det var i sidste øjeblik, for to dage senere, den 20. april, døde Hans Peter Ingerslev. Kommunen besluttede den 23. april at byde 1.183.750,70 kr. for godset , og den 1. maj blev Marselisborg kommunalt ejet sammen med en del ejendomme (Aarhus Byraadsforhandlinger, 1896). De fleste af disse var forpagtergårde, men enkelte var skovridergårde. Heriblandt Louisenlund.

Skovridergårdens fremtid til debat

Pries døde i 1885 af difteritis, hvorefter hans søn, Arthur Edvard Pries (1859-1919), overtog. Han var født på Louisenlund og uddannet forstmand som sin far. Fra 1888 blev han også skovfoged på Moesgård.

Da Arthur Pries døde i 1919, opstod en debat: Skulle Aarhus overhovedet have en skovrider? Var der tilstrækkeligt skov til det? Man diskuterede lønnen og ansættelsesforholdene. Man kom dog frem til at beholde stillingen, der efterfølgende blev besat at Niels Johan Bang (1876-1955) fra Sorø Akademi. Bang gjorde meget for at trække borgerne i skoven. Han kom bl.a. med ideerne om at anlægge Forstbotanisk Have og Dyrehaven.

Bang sagde op i 1946 og blev afløst af Kjeld Ladefoged (1913-1991). Kjeld Ladefoged var dr. agro og desuden formand i Aarhus Borgerlige Skydeselskab i 1964.

Ladefoged blev efterfulgt af Peter Brun Madsen, der fratrådte i 2003 og blev den sidste skovrider i Aarhus.

Solgt til privat

Da skovriderhvervet i Aarhus blev nedlagt i 2003, blev skovridergården udlejet og kom herefter til at stå tom i nogle år. I 2014 solgte kommunen ejendommen til en privat ejer, som påbegyndte en fuldstændig og nænsom renovering af de forfaldne bygninger.[1]

Se også

Louisenlund på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Louisenlund

Litteratur og kilder

  • Bernhardt Jensen og Peder Jensen: ”Marselisborgskovene”: Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus 1974.
  • August F. Schmidt ”Viby Sogns Historie”, bd. 1, udgivet af Viby kommune, 1942.
  • Digital tinglysnings hjemmeside
  • Aarhus Byrådsforhandlinger, 1896, s. 109, s. 117, s. 183, s. 228, s. 266, s. 312. Jr. nr.: 382/95

Noter

  1. Lundskov.dk - Det gamle Aarhus