Frederikshøj Kro
Restaurant Frederikshøj er beliggende på Oddervej 19-21. Restauranten, der tidligere hed Frederikshøj Kro, er med kokken Wassim Hallal i dag i den absolutte elite indenfor dansk gastronomi. Et faktum, som blev understreget i 2015, da restauranten fik den eftertragtede Michelinstjerne. I 2022 opnåede Restaurant Frederikshøj sin anden Michelinstjerne.
Bechs hus
Der har været traktørvirksomhed på Frederikshøj i mange år, men hvor mange år kan ikke siges med nøjagtighed. Før 1896 var området privatejet og hørte under herregården Marselisborg, og det var dengang et temmelig øde område med ganske få bygninger. De var ofte beboet af skovarbejdere eller møllere, og til disse søgte de udflugtshungrende byboer, når de skulle have lidt vand til deres medbragte kaffebønner eller lidt anden forfriskning. Også handlende og rejsende på vej til og fra Aarhus søgte ind til disse steder, når de skulle have skyllet ganen for rejsestøv. Serveringen var dog ulovlig, da hverken skovarbejderne eller møllerne havde en bevilling.
Ved Hads Herreds Vejen (nuværende Oddervej) lå i begyndelsen af 1800-tallet en lille gård, kaldet Bechs Hus, da det var beboet af skovbetjent Niels Christian Bech. Gården hørte under Marselisborg Gods, og til gården hørte i første halvdel af 1800-tallet ca. 1½ tdr. agerjord og 2 tdr. græsjord, hvor en urtehave var opdyrket. Stedsbetegnelsen Frederikshøj blev dog også benyttet allerede dengang. Gården lå ved en korsvej og var således meget velbesøgt af både rejsende og byboer, hvilket nok var grunden til, at baron Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824) på Marselisborg til sidst legaliserede serveringen netop her.
Et familiedynasti på kroen
Frederikshøj Kros historie er også historien om et familiedynasti. Da Bech dør i 1816, blev Christian Nielsen Mundelstrup forpagter af gården, og de næste 133 år er det hans slægt, som sidder på Frederikshøj. Godt nok skifter efternavnet flere gange undervejs, hvilket skyldes, at Frederikshøj blev nedarvet gennem kvinderne. Ved overtagelsen ophører Frederikshøj med at fungere som skovfogedbolig og bliver til et rent traktørsted.
Da Mundelstrups enke, Jensine Kirstine Marie Jensdatter, i 1827 blev gift med Niels Thomsen Toftnæs, kom stedet til at hedde ”Toftnæs Have”. Under Toftnæs’ tid var den årlige leje til Marselisborg 60 rdl. årligt. Fra 1844 kom gården til at hedde ”Danielsens Have”. Hans Peter Danielsen (1819-1879) var svigersøn til Mundelstrups gamle enke, som i 1840 havde overlevet endnu en mand.
Danielsen fik lavet betydelige udvidelser ved den gamle gård. Han fik opført fire keglehuse med keglebaner, en større staldbygning og et rugbrødsbageri. Hvor stor omsætningen har været på rugbrødsfabrikationen vides ikke, men i 1854 reklamerede Danielsen i Århus Stiftstidende for brødudsalg ved kalkbrænderiet udenfor Mindeport.
Langt ude i skoven
Frederikshøj lå efter datidens standard langt uden for byen. De forskellige værter havde derfor deres hyr med at hive gæster til deres etablissement. Toftnæs forsøgte at lokke gæster ud til skoven med harmonimusik på onsdage og søndage, mens det under Danielsens tid var regimentsmusikken, som spillede.
De fleste gæster kom til Frederikshøj via egne eller lejede drosker. Enkelte kom den lange vej til fods, og for dem blev forholdene forbedret i 1855, hvilket kunne læses i Stiftstidende: ”Frederikshøj Til Bekvemmelighed for de Spadserende er den Deel af Veien til Danielsens, som fører over Marselisborg Mark, imellem Skovene, forandret i en mere lige Retning og ført over et jævnere og smukkere Terrain.”
I 1870 blev det endnu nemmere for aarhusianerne at komme til Frederikshøj, da Danielsen iværksatte transport til Frederikshøj. Igen kunne man i Stiftstidende læse om dette: ”De ærede Skovbesøgende underrettes herved om, at der i Pinsedagene og fremdeles hver Søndag vil holde Vogne ved Jernbanebroen i "Spanien" for at befordre Passagerer til Frederikshøj Kro. Tillige tillader jeg mig at anbefale en af mig skaffet Droschke til det ærede Publ.s Afbenyttelse”. Der havde dog været transport tidligere, da man i avisen allerede fra 1846 kan finde annoncer for vognmand P. Herschind Lunds søndagstransport fra Frederiksporten til Frederikshøj. Fra 1901 begyndte kapervognene at køre regelmæssigt mod Frederikshøj fra Filtenborgs Plads.
De økonomiske problemer trænger sig på i denne periode; ud over at kroen lå afsides, kunne køkkenet og lokalerne kun i ringe grad tilfredsstille de voksende krav til et traktørsted. Både Toftnæs og Danielsen var også begrænset af vejret. Det lille stråtækte hus egnede sig ikke som restaurationslokale, så gæster havde ikke noget sted af søge ly i tilfælde af dårligt vejr.
Dette ændrede sig i 1871, hvor den nuværende bygning blev opført. Bygherrer var formodentlig Danielsens svigersøn Christian Hansen Rising. Rising var tidligere sømand, og i november 1873 stod han til søs igen, blot for at forlise med barkskibet Florida et sted mellem Amerika og London i februar 1874. Han nåede dog at få to drenge, hvoraf den ene, Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959), senere blev stifter og vært gennem 50 år på Restaurant Friheden. Sømandens unge enke giftede sig to år senere med Rasmus Christensen (1849-1939), der nu overtog beværtningen. Christensen fik 50 år som vært på Frederikshøj – fra 1926 var det dog sønnen Adolf Christensen, som havde bevillingen. Sønnen døde ulykkeligvis blot 46 år gammel. Enken forsøgte at køre kroen videre i et par år, men i 1949 forlod kroen slægten efter 133 år.
Et folkeligt samlingssted
I sidste halvdel af 1800-tallet blev Frederikshøj ofte brugt som samlingssted ved folkemøder. I 1870’erne mødtes Lars Bjørnbak og hans ”Bjørnbakkere” til grundlovsfest på Frederikshøj. Samme møde havde også karetmager C.C Kruse på talerprogrammet. I 1880’erne var det det konservative Højre, som holdt grundlovsfest her.
I 1887 var Århus Stiftstidende, der oprindeligt var en konservativ avis, med til Højres vælgerforening og Den Konservative Klubs grundlovsfest på Frederikshøj. Her var der, ifølge avisen, samlet omkring 6.000 mænd og kvinder på kroens festplads, hvor der var taler fra blandt andet foreningens formand, overlærer Wiggers, baron Juel, konsul og Stiftstidendes redaktør Mørk. Talerne bestod primært af hyldester til kongen og fædrelandet og både ”Hørt” og ”Hurra” blev ytret flere gange undervejs. Efter talerne begyndte festmåltidet for de særligt indbudte, og der blev atter holdt taler og skålet for kongen, fædrelandet og grundloven. Herefter var der dans indtil kl. 22.30, hvor man i procession atter bevægede sig ind til byen.
I 1890’erne holdt Venstrereformpartiets Vælgerforening flere gange ”en hyggelig og pæn lille Familiefest”, som Stiftstidende lidt mobbende kaldte de politiske modstanderes grundlovsfest på Frederikshøj. Venstre var, som navnet afslører, oprindeligt i opposition til det konservative Højre. Til Venstres grundlovsfester på Frederikshøj var udover de obligatoriske taler også hornmusik og festmåltid, hvor de særligt indbudte gæster nød måltidet i den store sal, mens resten nød madkurven i haven, og afsluttende var der for 75 øre for herrerne og 50 øre for damerne dans i den lukkede salon.
Ellers var det mest familier, foreninger og skoler, som tog turen til Frederikshøj Kro, som stedet nu hed. Egentlig har der aldrig været krodrift med overnatning på stedet, men alligevel har navnet hængt ved i over 100 år. Til gengæld var her både kegle- og skydebane, og for få øre kunne man få varmt vand til sine medbragte kaffebønner. Selvom der også blev serveret kolde retter på kroen, var det dengang ikke maden, som lokkede aarhusianerne ud til Frederikshøj. De kom med madkurven under armen for at nyde den fremragende udsigt og friske luft, mens børnene tumlede på de store græsplæner eller de i omkringliggende skove.
Der fandtes også andre steder med servering i Marselisborgskovene. Både ved Silistria, Thors Mølle, Ørnereden og Varna var der interimistiske serveringsforhold, men egentlige traktørsteder kom der først efter Aarhus Kommune i 1896 opkøbte Marselisborg Gods med al dets tilhørende jord og skove af minister Hans Peter Ingerslev. Frederikshøj Kro var dog, sammen med Varna Pavillonen, den eneste, som måtte servere alkohol - et forbud konkurrenterne ind i mellem havde svært ved at overholde. Mens Varna tog sig af den mere mondæne kundegruppe, var Frederikshøj folkets udflugtssted.
Efter kommunens overtagelse i 1896 fik Rasmus Christensen fornyet sin lejekontrakt, dog uden den tilhørende markjord, som før havde hørt under Frederikshøj. Til gengæld lejede Christensen et jordlod fra en lokal bonde. Christensen holdt også lidt svin og kvæg.
Fra Nielsen til Thomasen
Som ved de fleste andre forlystelsesetablissementer kunne der købes abonnement til Frederikshøj. Abonnementet gav adgang til stedets koncerter, og i tilfælde af aflysninger blev der ofte afholdt en erstatningskoncert på en af ugens andre dage. I 1907 gik Christensen sammen med forpagterne på Restaurant Friheden, Pavillonen og Salonen i Riis Skov om at søge om reduceret leje. Anledningen var, at kommunen havde vedtaget at arrangere koncerter seks gange om ugen med et 25-mands orkester under ledelse af Gutfeld i Vennelystpavillonen. En urimelig konkurrence mente de fire forpagtere.
Da Adolf Christensens enke Inger Christensen i 1949 forlod Frederikshøj, blev den nye vært på kroen Anders Christian Nielsen. Nielsen havde tidligere været vært på andre store Aarhus-etablissementer, senest Hotel Regina. Den gamle stald blev efter overtagelsen ombygget med ekstra keglebaner, og der blev indlagt centralvarme. Elektrisk lys var der kommet på Frederikshøj allerede i 1917.
I 1967 overtog Nielsen værtshuset Peter Gift i M.P. Bruuns Gade, og gav værtsrollen på Frederikshøj videre til Peder Thomasen. Thomasen havde startet sin gerning som tjenerlærling på Hotel Regina, men blev senere inspektør af Sallings restaurant. Senere blev han landsformand for Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører i Danmark. Thomasen var vært på Frederikshøj i over 25 år.
Litteratur og kilder
- Bernhardt Jensen, Den gamle skovkro - Frederikshøj, Marselis Tryk, 1959
- Bernhardt Jensen og Peder Jensen, Marselisborg Skovene - Historier og begivenheder gennem århundreder, Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1974
- SejrsSedler.dk
- Preben Rasmussens udklipssamling
