Aarhus Cykle Club
_1884.jpg)
23. januar 1883 stiftedes Aarhus' første cykelklub Aarhus Bicykle Club, som senere ændrede navn til Aarhus Cykle Club. I mange år var cykelklubben fortaler for cyklens udbredelse og klubben stod bag mange arrangementer, konkurrencer og de første af Aarhus’ cykelbaner
Da cyklen kom til byen
Den første udgave af cyklen, draisin’en, som blev opfundet i 1816 og egentligt bare var en forvokset løbecykel, nåede formodentligt aldrig til Aarhus. Det gjorde derimod dens efterfølger velocipeden, som nu var blevet forsynet med pedaler. 20. februar 1869 kunne man i Århus Stiftstidende læse at ”De nye Løbemaskiner eller Velocipeder have nu ogsaa fundet Vei her til Byen” og at det nye jernstøberi C. Jensen & Comps. i Vestergade, var begyndt at producere det nye befordringsmiddel. Samme år kunne aarhusianere for 24 skilling gå på velocipede-rideskole i koncertsalen ved Vennelyst.
Aarhus Bicykle Clubs oprettelse
I starten af 1880’erne kom bicyklen, eller væltepeteren som den også kaldtes, til byen. Egentligt var ordet væltepeter bare en fordanskning af ordet velocipede, men den nye høje cykel tiltræk opmærksomhed og 23. januar 1883 blev Aarhus Bicykle Club, kaldet A.B.C., oprettet. Den første bestyrelse for Aarhus Bicyckle Club bestod af litograf Arthur Hvilsted, som blev formand, slagter A. Hinge som blev sekretær samt boghandler Thrue og boghandler Tverstrup.
Af andre medlemmer kan nævnes hattemageren Jean Findling, fabrikant Jens Christian Møller og assurancedirektøren Elvin Wistoft. Herfra har cykelsporten i Århus sin oprindelse, dengang mest som landevejscykling.
Den første cykelbane blev indviet 23. juni 1893 på Galgebakken. Inden da, i 1890 var de høje bicykler blevet udskiftet med en lavere cykel, kaldet Safety. Med sine lige store hjul og træk på baghjulet lignede safety’en vore dages cykler. I 1894 stod den næste bane klar. Banen var beliggende i Risskov på Vejlby Fed og var en cementbane på 400 meter. Banen kaldtes Aarhusbanen og var ved indvielsen nordens største cykelbane.
Det var ikke kun cykelbaner Aarhus Bicycle Club kunne bygge. I foråret 1894 kunne cykelklubben indvie cykelstien fra Østbanegården til Risskov indviet.
Kvinder på cyklen
Selvom cyklen omkring århundredeskiftet havde vundet indpas i det aarhusianske bybillede, var det primært mænd, som benyttede sig af cyklen. I maj 1890 kunne Århus Stiftstidende berette om et besøg af en kvindelig cyklist fra Aalborg, der havde hele 22 af slagsen. Endnu kunne Aarhus på daværende tidspunkt ikke bryste sig af en eneste kvindelig cyklist. I 1902 var der kommet kvindelige cyklister til byen, men ikke alle synes, at det var passende for kvinder at cykle. I forbindelse med anlæggelsen af en offentlig cykelsti ved Spanien omtalte Rasmus Peter Sabroe kvindelige cyklister som ”…det mest modbydelige, jeg kender”.
Nedgang for cykelsporten
Selvom cykelklubben forsøgte at holde liv i sporten med arrangementer og events som langsomcykelløb, betød cyklens udbredelse som befordringsmiddel at publikum mistede interessen for cykelløbende. Samtidigt ophørte statsbanerne med at køre med skovtogene, hvilket gjorde det næsten umuligt at trække folk til banen i Vejlby. Blot fire år efter dets indvielse måtte cykelbanen i Vejlby opgives og cementbanen blev hugget op i 1899.
I sidste ende blev det cykelstien langs Grenåbanen, som holdt liv i Aarhus Bicykle Club. Da der ikke kørte busser eller sporvogne til det nye villakvarter i Risskov, var cykelstien i mange år en af de nemmeste måder at komme fra villakvarteret til midtbyen. Benyttelse af cykelstien krævede medlemskab i klubben, og klubben indkasserede mange medlemmer ad denne vej. I forbindelse med åbningen af Den Permanente i 1933 måtte klubben dog overdrage sin lukrative cykelsti til kommunen for 7500 kr.
Nye cykelklubber i Aarhus
I 1900 blev formandskabet i klubben overtaget af grosserer N. Groes-Petersen, som beholdt posten indtil klubben blev opløst i 1939. Klubben havde mistet mange medlemmer efter opgivelsen af cykelstien til Risskov og samtidigt var andre cykelklubber kommet til byen. Der var derfor hverken medlemmer eller økonomi til at holde klubben kørende. Af nye klubber som kom til byen var Aarhus Amatør Cyckleklub (AAC), som blev stiftet 24. oktober 1917. Klubben havde sin oprindelse i Aarhus Cyckleklub af 1906. Begge betegnedes som landevejsklubber.
31. oktober 1921 stiftedes Aarhus Baneklub og der afholdtes "konstruerende" generalforsamling 4. november 1921. Til banekomité valgtes skrædermester P. Madsen Bæk som formand, tømrermester Th.A. Klostergaard som næstformand, fuldmægtig Charles Hindby som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Endelig valgtes også W. Dannerfjord og W. Christensen. Til landevejskomité valgtes W. Christensen som formand, E. Mathiasen som næstformand, Chr. Sønderup som kasserer og I.M. Pedersen som sekretær. Desuden valgtes F.W. Olsen og Hans Pedersen (1911-1986).
Et af resultaterne af stiftelsen af Aarhus Baneklub blev forløberen til det, vi i dag kender som Århus Cykelbane,- en bane på 250 m som blev indviet 9. juli 1922. Den var beliggende tæt ved Århus Idrætspark og fungerede som et led af denne. I 1940 indvies den fjerde cykelbane på 333 1/3 m.
Kilder
- Emanuel Sejr, Århus – mosaik, Bidrag til cyklens kulturhistorie, Århus byhistorisk Udvalg, 1967
- Erna Lorenzen, Stålhestens indtog og fremgang, i Trafik i Århus - før og nu,
- Henrik Vedel-Smith, Da sporten kom til Århus, i Århus-årbog 1981, Århus byhistoriske Udvalg, 1981
- Aarhus Byraads Forhandlinger for 1902
- Århus Stiftstidende 20.02.1869, 08.03.1869, 15.04.1869, 08.04.1886, 27.01.1888, 30.05.1890, 18.08.1881, 11.07.1902
- Første version af artiklen er skrevet af Annelise Ledet og overført fra Århus Leksikon
