Frederiks Plads

Fra AarhusWiki
Etageejendomme under opførelse på Frederiks Plads. I baggrunden ses Aarhus City Tower. Foto: Phillip Fangel, Aarhus Stadsarkiv, 2017
Indlæser kort...

Frederiks Plads er en plads og en større boligbebyggelse, som ligger på Frederiksbjerg. Pladsen med de mange høje gulstensbygnigner ligger på hjørnet mellem Jægergårdsgade og Spanien, men har desuden adgang fra Værkmestergade. Nord for området ligger rutebilstationen og Aarhus´ bykerne. Øst for området ligger Filmbyen og Aarhus Havn. Mod syd ligger Frederiksbjergs karrébebyggelser og vest for området ligger Bruuns Galleri, DGI-huset, og Banegården.

Frederiks Plads blev navngivet i 2014 med henvisning til bydelen Frederiksbjerg. Pladsen omfatter området, hvor DSB’s komponentværksted fra 1939 og tilbygning fra 1954 var beliggende. Dette blev nedrevet i 2014, og i den forbindelse blev navnet 'Frederiks Plads' vedtaget. Omkring den nye plads rummer en ny bebyggelse både boliger og erhverv.

Frederiks Plads i dag

Frederiks Plads er tegnet af tegnestuen C.F. Møller og består af bygninger i varierende bygningshøjde, som er placeret mellem Værkmestergade og Jægergårdsgade og langs Spanien. Bygningerne mod Jærgergårdsgade flugter i højden med ejendommene på den modsatte side af gaden og har 6-7 etager, mens bygningerne mod Værkmestergade har 14-19 etager og derfor passer i højden med Aarhus City Tower og KPMG-huset på henholdsvis 25 etager og 17 etager. Ideen hermed er, i følge lokalplanen, at "danne en skulpturel storbyskyline for Aarhus Midtby".

Udover etageejendomme findes også to erhvervshøjhuse på henholdsvis 14 og 19 etager. Projektet består af i alt 48.500 kvm, hvor 35.000 kvm går til erhverv og 12.000 kvm til boliger, som er fordelt på 150 lejligheder. Stueetagen benyttes til butiksformål og en parkeringskælder med plads til 400 biler.

Arkitekturen

Frederiks Pladsens arkitektur har baggrund i et ønske om at skabe et gennemgående slægtskab med flere bygninger i området, såsom hovedbanegården og de bevarede bygninger fra Centralværkstederne. Bygningernes formgivning og materialevalg med lys, gul tegl, skærmtegl eller natursten kombineret med partier i glas og metal skal give området en arkitektonisk sammenhæng.

Komponentværkstedet

Kig over Centralværkstedets område mod syd. I baggrunden ses Jægergårdsgade. Den blå bygning i baggrunden var komponentværkstedet, der blev revet ned til fordel for opførelsen af Frederiks Plads i 2014. Foto: Anita Strømberg Kimborg, 1996

Fra 1939 og frem til 2014 lå DSB's gamle komponentværksted på matrikel 2200c, som et det område, der i dag er Frederiks Plads. Komponentværkstedet lå i overgangen mellem det centrale Aarhus, byområdet Frederiksbjerg og de bynære havnearealer. Området var en del af Centralværkstedarealet, som tidligere har været anvendt af DSB til værksteds- og serviceformål.

Centralværkstedet blev opført i forbindelse med bygningen af jernbanestrækningen mellem Aarhus, Langå og Randers i 1862. I 1939 blev komponentværkstedet opført tæt på de oprindelige værkstedsbygninger. Centralværkstedet blev delvist nedlagt i 1990, og i 2009 besluttede DSB at nedlægge det fuldstændigt og sætte ejendommene på 16.000 m2 til salg, og herunder de bygninger, der udgjorde komponentværkstedet. De sidste 160 ansatte på værkstedet kunne nemlig flytte til andre arbejdspladser under statsbanerne. Komponentværkstedet blev således revet ned i 2014 for at gøre plads til nyt boligbyggeri.

Det nye boligbyggeri

Planerne for nedrivningen af Komponentværkstedet blev offentliggjort i 2012, og i 2013 blev nedrivningen vedtaget i Lokalplan 950. Efterfølgende blev der udarbejdet et skitseprojekt for området, som blev vedtaget i 2014 i Lokalplan 972.

Baggrunden for lokalplanen var, at Komponentværkstedet var blevet nedlagt som virksomhed, og at man derfor ønskede at omdanne stedet til "cityområde", dvs. til kontorer, boliger m.v. I følge lokalplanen skabte den skitse, der blev udarbejdet for området, "(...)en fortætning af byen", mens den samtidig: "(...)markerer den nye bydel, der er vokset op omkring centralværkstederne". Lokalplanens hovedtræk var, at området skulle udformes som en bydel i byen, hvor bygningerne skulle placeres langs kanten af grunden, så der blev skabt en indre, offentlig byplads. Den indre plads skulle blive begrønnet med træer og øvrig beplantning, så området kunne opleves som et åndehul centralt i byen.

Vedtagelsen af lokalplanen trak ud

Op til godkendelsen af lokalplanen i 2014 blev flere lokalplanprocesser sat i gang i 2012 og 2013, uden en plan for, hvad der skulle ske med området efter, at komponentværkstedet blev revet ned. Derudover nedlagde Miljøstyrelsen veto mod projektet i begyndelsen af april 2014 pga. de lugtgener og den forurening, som kom fra havnens virksomheder. Man frygtede desuden, at boliger på 10. sal ville spænde ben for de udviklingsmuligheder, som havnens virksomheder, f.eks. AarhusKarlshamn, havde. Dette blev dog henlagt.

Derudover stod man med den udfordring, at flere i byrådet talte for en bevaring af komponentværkstedet, som man ønskede at bruge til andre formål. Argumentet var, at den gamle industribygning havde en høj kulturhistorisk værdi, fordi den var et godt eksempel på netop byens industrihistorie. Disse synspunkter blev dog nedstemt, og lokalplanen blev godkendt.

Frederiks Plads på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Frederiks Plads

Litteratur og kilder