Frederiksbjerg Bypark

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...

Frederiksbjerg Bypark er en park beliggende i bydelen Frederiksbjerg i området mellem Ankersgade og Læssøesgade.

I parken er der bord-bænke-sæt, legeplads og fitness redskaber til de besøgende.

I Frederiksbjerg Bypark findes også en lille klynge af 12 flotte æbletræer, der giver masser af frugt, og som forbipasserende tilskyndes til at tage fra til eget brug.

Anlæggelsen af Frederiksbjerg Bypark på arealerne for det gamle dampvaskeri blev debatteret allerede i 1993, da der blev talt om en klarere grøn struktur i midtbyen ved at skabe en sammenhæng mellem eksisterende grønne områder samt etableringen af nye - såsom Frederiksbjerg Bypark. Få år senere var byparken en realitet.

Frederiksbjerg Byhaver

En gruppe på 30 haveglade mennesker anlagde i foråret 2016 en fælleshave i 20 lærketræsbede i byparken. Afgrøderne i hvert bed er private, men der er også anlagt et krydderurtebed og frugtbuske, som alle må plukke af.

Frederiksbjerg Bypark på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=153962

Litteratur og kilder