Humlehavehuset

Fra AarhusWiki
Skovområdet Friheden omkring 1910 med Restaurant Friheden til højre i billedet og Humlehavehuset til venstre.

Humlehavehuset blev opført i 1840 i skovområdet Friheden og nedbrændte i 1958. Huset blev brugt som tjenestebolig for Marselisborg Gods og som skovfogedbolig.

Opført som kuskebolig

Humlehavehuset var et lille stråtækt hus på otte fag, hvor af to var indrettet til materialerum. Det blev opført i 1840 for godsejer Ingerslev fra herregården Marselisborg. Marselisborg Gods, lå hvor Marselisborg Gymnasium i dag holder til, og da det lille hus skulle bruges som bolig for godsets kusk. Det blev derfor opført tæt på godset i et lille skovområde, der senere blev kaldt Friheden. Antageligt havde godset også sin humlehave her, og huset fik derfor navnet Humlehavehuset.

Husets første beboer var kusk Peter Henrik Wilhelmsen, men da han senere flyttede ind på Jægergården i Jægergårdsgade, blev Humlehavehuset brugt som bolig for forskellige tjenestefolk. Efter at Marselisborg Gods med al den jord var blevet solgt til Aarhus Kommune af indenrigsminister og godsejer Ingerslev i 1896 blev Humlehavehuset indrettet til skovfogedbolig.

Skovfogedbolig

Skovfoged Niels Christian Andersen (f. 1854) var husets første skovfoged. Skovrider Pries var dog ikke helt tilfreds med, at Andersen hver søndag tilsyneladende brugte mere tid på at sælge kogt vand og andre forfriskninger til aarhusianere på søndagsudflugt. Ud over at Andersen ifølge Pries forsømte sine pligter som skovfoged, så havde Andersen ingen bevilling og serveringen var tilmed ulovlig.

For at imødekomme aarhusianernes behov for servering i det populære område, blev der i 1904 opført en rigtig restaurationspavillon med navn Friheden ved siden af Humlehavehuset. I dag har pavillonen navnet Restaurant Terrassen. Om, det skyldes utilfredsheden med Andersen, vides ikke, men samme år ansatte skovrider Pries en ny skovfoged til at passe pligterne fra Humlehavehuset.

Den nye skovfoged i Humlehavehuset var Mads Christian Knudsgaard, som Pries i forvejen havde haft ansat i en årrække som skovarbejder. Knudsgaard fik de næste 24 år stor betydningen for beplantningen af ikke bare nærområdet, men også på anlæggelsen af Forstbotanisk Have. I 1928 gik Knudsgaard på pension og Humlehavehuset stod ubeboet indtil 1942, hvor skovfogedassistent Carl Holm og familie flyttede ind.

En folkepark skyder frem

I de mellemliggende år havde udviklingen omkring det gamle hus været stor. Flere og flere mennesker søgte mod Friheden. Både til de almindelige søndagsudflugter, men også til store fejringer som 1. maj og fra 1925 havde Socialdemokratiet også flyttet deres store grundlovsfester fra Vennelyst til Friheden. Hvor der før havde været skov og åbne engområder var nu faste bænke, friluftsscene og til de større arrangementer var der oftere boder og små forlystelser, lige som der blev krævet entré for at komme ind. I 1949 blev der endda anlagt en minigolfbane ved siden af det gamle stråtækte hus. Året efter kunne man både sejle i pedalbåde og spille friluftsskak på et kæmpeskakbræt. Friheden begyndte mere og mere og ligne en forlystelsespark og snakken derom blev også mere seriøs. 1957 blev et prøveår, hvor man på forsøgsbasis havde opsat boder og forlystelser og afholdte flere arrangementer. Forsøget gik godt og 2. maj 1958 blev sat som officiel åbningsdag for Folkeparken Friheden.

Indvielse med regn og uheld

1. maj var der snigpremiere på den nye folkepark, og tusindvis af aarhusianere benyttede sig af lejligheden til at komme gratis ind i parken en sidste gang. Den store indvielsesfest fandt dog først sted dagen efter, og der var lagt an til en smuk og festlig begivenhed. 200 standerlamper med hængende planter og projektørlys, kastede lys over et væld af nyanlagte store bede med rododendron, azalia og hvidtjørn. Mellem den store pavillon og Humlehavehuset var plantet et stort rosenbed med tusind nye Poulsen-planter, i en ”skøn rød farve”, som det hed sig i Århus Stiftstidende. Kl. 16.00 skulle Aarhus Pigegarde spille an på den nye festplads og byens borgmester Bernhardt Jensen holde tale. Efterfølgende ville de mange fremmødte kunne nyde synet af 5.000 farverige balloner stige til himmels efterfulgt af en optræden fra Det Kongelige Teaters tenor Otte Svendsen. Herefter fulgte et tætpakket underholdningsshow med blandt andet et norsk dameorkester, optræden fra artisterne De fem Carlettos og komikerparret Miche og Brasso, og det hele skulle afsluttes med et stort fyrværkerishow leveret af Aarhus Fyrværkeri Fabrik.

Mange modigere aarhusianere var hurtige til at træde til, da der under et fyrværkerishow gik ild i det gamle stråtækte Humlehavehuset.

Indvielsen forløb dog ikke helt som planlagt. De nyanlagte bede var endnu ikke kommet sig over, at jorden blot 14 dage forinden havde været dækket af sne, den smukt anlagte indvielsesfest druknede i regn, operasangeren Otte Svendsen fik stjålet sin Opel Rekord under sin optræden, den regnglatte scene gjorde, at både artisterne og komikerne måtte opgive deres optræden og dameorkestret meldte afbud på grund af influenza. De knap 16.000 fremmødte gæster tog dog de mange uheld i højt humør, og efter at Falck havde dækket scenen med en presenning kunne showet genoptages. Mange trodsede end dog det dårlige vejr og blev i parken indtil midnat for at se det store fyrværkerishow. Fyrværkerishowet blev dog ikke kun enden for indvielsesfesten, men også for Humlehavehuset.

Humlehavehuset brændte

Fyrværkeriet blev antændt ved en åben plæne ved siden af friluftsscenen, som det ofte tidligere havde været tilfældet. Denne gang bar den stærke blæst en gnist over i Humlehavehuset stråtag, der på trods af den megen regn antændte. Ilden blev hurtigt opdaget og huset beboer Carl Holm fik hurtigt gang i en vandslange, mens publikum hjalp med at tømme huset for møbler og andet inventar. Carl Holm havde været forudsigende og havde dagen forinden pakket alle vigtige papirer sammen, så de hurtigt kunne evakueres i tilfælde af brand. Grundet den stærke blæst havde ilden fået så godt fat i skovfogedhuset, at hverken Aarhus Brandvæsen eller Falck kunne redde huset, da de nåede frem. Da ilden endeligt var slukket, var alt træværk og tag væk. Carl Holm blev inviteret hjem at sove ved direktør Kai Andersen, der havde været gæst i parken, og brandfolkene blev inviteret på en kop kaffe i Frihedens restaurant af rådmand Aage Marcher, der også havde været blandt parkens gæster.

I tiden efter gik diskussionen på, om skovfogedhuset skulle genopbygges. Nogle ønskede at indrette en hyggelig skovkro, men Humlehavehuset, der egentligt havde været folkeparkens oprindelse, blev ikke genopført. I stedet blev de sidste mure nedrevet, og der blev opført et cafeteria med navnet Humlehaven.

Litteratur og kilder

  • Marselisborgskovene, Bernhardt Jensen & Peder Jensen, Århus Byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Århus, 1974.
  • Århus Stiftstidende: 04.04.1926, 10.03.1949, 05.04.1951, 02.05.1958, 03.05.1958, 04.05.1958.
  • Demokraten: 02.05.1958, 02.03.1958.


AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Se mere om Humlehavehuset på AarhusArkivet.