Folkeparken Friheden

Indlæser kort...

Folkeparken Friheden i 1958.

Folkeparken Friheden var en slags forlystelsespark dannet i 1958 med de svenske folkeparker og Tivoli, København som forbillede. Folkeparken indgik i 1966 i det større anlagte etablissement Tivoli Friheden.

Baggrund for Folkeparken

Folkeparken opstod omkring Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959)s pavillon indviet i 1904 i skovområdet Friheden. Friheden havde siden 1880'erne været et udflugtsmål for aarhusianere på søndagsudflugt. Gennem årene søgte flere og flere mennesker søgte mod Friheden. Både til de almindelige søndagsudflugter, men også til store fejringer som 1. maj og fra 1925 havde Socialdemokratiet også flyttet deres store grundlovsfester fra Vennelyst til Friheden. Hvor der før havde været skov og åbne engområder var nu faste bænke, friluftsscene og til de større arrangementer var der oftere boder og små forlystelser, lige som der blev krævet entré for at komme ind. I 1949 blev der endda anlagt en minigolfbane ved siden af det gamle stråtækte hus. Året efter kunne man både sejle i pedalbåde og spille friluftsskak på et kæmpeskakbræt. Friheden begyndte mere og mere og ligne en forlystelsespark og snakken derom blev også mere seriøs. 1957 blev et prøveår, hvor man på forsøgsbasis havde opsat boder og forlystelser og afholdte flere arrangementer. Forsøget gik godt og 2. maj 1958 blev sat som officiel åbningsdag for Folkeparken Friheden.

Indvielse

1. maj var der snigpremiere på den nye folkepark, og tusindvis af aarhusianere benyttede sig af lejligheden til at komme gratis ind i parken en sidste gang. Den store indvielsesfest fandt dog først sted dagen efter, og der var lagt an til en smuk og festlig begivenhed. 200 standerlamper med hængende planter og projektørlys, kastede lys over et væld af nyanlagte store bede med rododendron, azalia og hvidtjørn. Mellem den store pavillon og det gamle skovfogedhus Humlehavehuset var plantet et stort rosenbed med tusind nye Poulsen-planter, i en ”skøn rød farve”, som det hed sig i Århus Stiftstidende.

Kl. 16.00 skulle Aarhus Pigegarde spille an på den nye festplads og byens borgmester Bernhardt Jensen (1910-1978) holde tale. Efterfølgende ville de mange fremmødte kunne nyde synet af 5.000 farverige balloner stige til himmels efterfulgt af en optræden fra Det Kongelige Teaters tenor Otte Svendsen. Herefter fulgte et tætpakket underholdningsshow med blandt andet et norsk dameorkester, optræden fra artisterne De fem Carlettos og komikerparret Miche og Brasso, og det hele skulle afsluttes med et stort fyrværkerishow leveret af Aarhus Fyrværkeri Fabrik.

Indvielsen forløb dog ikke helt som planlagt. De nyanlagte bede var endnu ikke kommet sig over, at jorden blot 14 dage forinden havde været dækket af sne, den smukt anlagte indvielsesfest druknede i regn, operasangeren Otte Svendsen fik stjålet sin Opel Rekord under sin optræden, den regnglatte scene gjorde, at både artisterne og komikerne måtte opgive deres optræden og dameorkestret meldte afbud på grund af influenza. De knap 16.000 fremmødte gæster tog dog de mange uheld i højt humør, og efter at Falck havde dækket scenen med en presenning kunne showet genoptages. Mange trodsede end dog det dårlige vejr og blev i parken indtil midnat for at se det store fyrværkerishow. Fyrværkerishowet blev dog ikke kun enden for indvielsesfesten, men også for Humlehavehuset. En gnist fra fyrværkeriet antændte husets tag og huset nedbrændte. Siden blev cafeteriet Humlehaven opført på stedet.