Restaurant Friheden

Pavillonen Friheden ved for-indvielse 29. juli 1904. Ejeren Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959) ses længst til venstre ved det midterste bord. Herren i det grå jakkesæt ved samme bord var den senere redaktør og pølsevogns-konge Louis Carl Georg Andersen (1885-1943). Stående nr. otte fra højre er det byrådsmedlem Thomsen.

Indlæser kort...

Restaurant Friheden blev opført i skovområdet Friheden i den bynære del af Marselisborgskovene i 1904. I dag hedder pavillonen Restaurant Terrassen og er en del af Tivoli Friheden.

Kogt vand i Ladegaardsskoven

For 110 år siden var området Friheden velbesøgt og ved skovfogeden i Humlehavehuset kunne man få kogt vand til sin kaffe. Området hed egentlig Ladegaardsskoven, men var i folkemunde kendt under Friheden.

Tilnavnet skyldes, at der i skovområdet - i modsætning til resten af Marselisborgsskovene - til tider var adgang for almindelige aarhusianerne, og da der i 1896 blev lukket helt op for Marselisborgsskovene, blev området umådeligt populært.

Skovrider Pries var dog ved at være træt af, at hans skovfoged i Humlehavehuset brugte mere tid på servering, der til og med var illegal, end han gjorde på arbejdet i skoven. Det var på tide, at der blev opført en ordentlig restaurationspavillon i området, og en ung tjener ved navn Hans Peter Danielsen Rising (1872-1959) blev hurtigt involveret i foretagendet.

Anmodning til byrådet

Rising var vokset op på Frederikshøj Kro, som først morfaren og senere stedfaderen Rasmus Christensen (1849-1939) drev. Restaurationsbranchen var derfor langt fra fremmed for den unge Rising.

Selv om Rising kun havde få penge, lykkedes det ham at samle investorer, der troede på projektet. Især bryggeriet på Trøjborg spyttede mange penge i projektet, mod at de kunne få serveret deres øl ved den kommende pavillon. Med en tegning fra arkitekt Kühnel i hånden kunne Hans Rising den 10. marts 1904 henvende sig til byrådet med en officiel anmodning:

”For de mange Skovgæster, som besøge Marselisborg Skov ’Friheden’, har det længe været et stærkt følt Savn, at der ikke i denne findes en hyggelig og moderne indrettet Restauration. Undertegnede Hans Rising har med dette for Øje grundig sat mig ind i Forholdene, og jeg nærer den faste Overbevisning, at der ikke alene er Trang til en saadan Restauration, men at denne ogsaa vil kunne betale sig.”

Hurtig opførelse

Den 5. maj 1904 indgik byrådet og Rising en overenskomst med ti punkter, som blandt andet fastsatte, at Rising for egen regning skulle opføre en restaurationspavillon til 25.000 kr., svarende til ca. 1.700.000 kr. i dag. Bygningen ville efter 22½ år tilfalde kommunen. At Rising nåede at være vært på Friheden i over 50 år, var der nok ikke nogen, der havde forudset i 1904.

Da overenskomsten var indgået, gik det stærkt, og allerede den 31. juli kunne Hans Rising indvie sin nye pavillon.

Rising havde selv bopæl i pavillonen, og den 17. november 1904 måtte byrådet endnu engang behandle forholdene ved Friheden; denne gang med henblik på om Rising måtte holde hund.

Søndagsudflugter i Friheden

Med en placering ganske tæt ved sporvognens endestation blev Restaurant Friheden hurtigt et yndet mål for aarhusianernes søndagsudflugt. Hver søndag spillede et orkester på en lille friluftsscene, og rundt om pavillonen var opstillet 125 faste borde og 235 små borde. Også Rising selv blev populær blandt aarhusianere. Pressen skrev positivt om hans etablissement og i tilfælde af, at han ikke havde fået udsolgt sine kager, inviterede han ofte skole- og børnehavebørn på kage og sodavand om mandagen.

Rising var en foregangsmand, der med kulørte lamper og de mest populære sangere kunne trække tusindvis af gæster til sit etablissement. Ved særlige lejligheder fik han endda overtalt byrådet til at spærre området af, så han kunne forlange entré ved sine særlige fyrværkerishows.

Folkeparken Friheden

Den socialdemokratiske Leonhard Hansen taler ved 1. maj-arrangement i Friheden i 1938.

Det store besøgstal kaldte på en udvidelse af etablissementet, og i 1927 kunne en ny festsal - tegnet af Draiby - tages i brug. Rising havde nu omkring 1000 indendørspladser og 3000 udendørspladser.

Området var blevet et sted, hvor aarhusianerne samlede sig ved store arrangementer som f.eks. Grundlovsdag, Skt. Hans og ikke mindst 1. maj. Mange store socialdemokrater som Hans Hedtoft og H.C. Hansen har gennem tiderne holdt 1. maj-taler i, hvad der fra 1958 officielt hed Folkeparken Friheden. Ved de store begivenheder blev som regel også sat midlertidige forlystelser om, hvilket banede vejen for tankerne om et permanent tivoli.

Hårde tider

Allerede i slutningen af 1930’erne var der planer om at omdanne Folkeparken Friheden til et tivoli, men med krigen faldt planerne til jorden. Samtidig fik Rising sværere og sværere ved at trække folk til sin park. Tiderne havde forandret sig, og efterhånden som aarhusianerne havde fået bil, søgte de gerne længere væk på deres søndagsudflugter. I forbindelse med pavillonens 50-års jubilæum spurgte Stiftstidendes reporter, om jubilæet skulle fejres med endnu et fyrværkerishow, hvortil Rising svarede:

”Tiderne er ikke til det, priserne jager folk fra restaurationerne, og hvor er de gode borgere henne? Forleden kom der en dame – en dame, siger jeg – og bestilte en porter og en lang cigar, og saa satte hun sig hen til vinduet for at kikke efter manden, der var ude at sværme med en anden … lille børn, hvad skal den slags dog ikke blive til.”

Hans Risings pavillon ligger dog stadigt ude i Friheden. Lige ved siden af Pjerrots lille hus og Risings Have. I dag hedder den gamle pavillon Restaurant Terrassen. Selv om man ikke længere kan få en flaske akvavit til 27 øre, kan man stadig fornemme stemningen fra dengang, Hans Rising bød velkommen til Friheden.