Hestehavegaarden

Indlæser kort...

Hestehavegården på Oddervej 32.

Hestehavegården ligger på Oddervej 32 og er en bindingsværksbygning med synlige udvendige bjælker og tegltag. Huset blev opført i 1810 under navnet Frederiksminde og havde oprindeligt stråtag.

Skovfogeden i Hestehaven

Da Frederiksminde blev opført i 1810, var det som skovfogedbolig under Marselisborg Gods. På grunden, hvor skovfogedboligen blev opført, havde før ligget en gård. Skovfogeden var Christen Islin, som tidligere havde været kammertjener for baron Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824) af Moesgård. Fra Frederiksminde skulle Islin, sammen med skovfoged Søren Jensen fra Frydenlund, føre tilsyn med Hestehaven, Ladegårdsskoven og Kirkeskoven.

Købmand, kradsuldsfabrikant og borgervæbningskaptajn Marcus Galthen Bech kunne i 1835 overtage Hestehavegaarden som sommerresidens. Dengang hed gården Frederiksminde.

Frederiksminde bestod ved opførelsen af et stuehus på ni fag samt to udhuse på 10 og seks fag. Den tidligere kammertjener Islin havde en fin bolig i Frederiksminde, og i 1819 blev det fremhævet, at Frederiksminde var indrettet til beboelse for en mand uden for bondestanden. Gården kom da også kun til at fungere som skovfogedbolig i 25 år.

Kradsuldsfabrikantens sommerhus

I 1835 lejede købmand, kradsuldsfabrikant og borgervæbningskaptajn Marcus Galthen Bech Frederiksminde for at benytte skovfogedboligen som sommerresidens. Galthen Bech havde bolig i en købmandsgård i Borgporten, hvor Badstuegade 2-6 i dag er opført, men som mange andre borgerfamilier tog han om sommeren flugten ud af byen. Turen ud til Frederiksminde foregik ad Hads Herreds Landevej, i dag Strandvejen og Oddervej, sammen med hustruen Caroline Jacobine og parrets seks børn.

Galthen Bech var godt kendt i Marselisborgskovene. I 1831 havde han lejet Thors Mølle, som også hørte under Marselisborg Gods, og i løbet af 1830’erne tog han også Varna Mølle og Pouls Mølle i brug, ligesom han fik opført Ny Mølle. Alle sammen beliggende langs Skambækken. Galthen Bechs betydning for området ses blandt andet ved, at flere drengebørn blev opkaldt efter ham. Således fik skovfoged og møllebygger Jens Sørensen omkring 1843 døbt sin søn Marcus Galthen Jensen, mens møllebestyreren Rasmus Madsen på Pouls Mølle i 1854 gik hele vejen og kaldte sin søn Markus Galthen Bech Rasmussen.

Da Galthen Bech døde i 1863, videreførte sønnen, der også hed Marcus Galthen Bech, sommerhustraditionen på Frederiksminde. I 1896 blev Marselisborg Gods med al dets jord og bygninger solgt til Aarhus Kommune. Dermed blev Frederiksminde kommunens ejendom, men gårdens funktion ændrede sig dog ikke. Galthen Bechs jr. vedblev med at bruge gården som sommerresidens indtil sin død i 1918.

Hestehavegaarden emmer stadig af land- og skovidyl.

Borgmesteren som lejer

Efter Galthen Bechs død fortsatte Frederiksminde med at fungere som sommerresidens. Denne gang for selveste den kongeligt udpegede borgmester Drechsel, som kunne overtage huset pr. 1. april 1919. Samme år blev den socialdemokratiske Jakob Jensen valgt som den første folkevalgte borgmester i Aarhus, men Drechsel fik lov til at beholde sin titel som kongeligt udpeget borgmester, selvom han ikke længere havde noget med byrådsarbejdet at gøre. Drechsel benyttede sig dog kun af sin sommerresidens ganske få år, og i 1923 flyttede redaktør og premiereløjtnant fra 3. Dragonregiment Lund-Hansen ind på Frederiksminde.

Udlejning af jorden

Ligesom Frederiksminde selv blev den tilhørende jord også lejet ud. En af lejerne var den tidligere borgmester Vestergaards datter. I april 1915 anmodede frk. Vestergaard om lov til at købe den lejede grund til 2.500 kr. pr. tønde land. Flere byrådsmedlemmer synes dog, at det var for billigt, ligesom de af principielle årsager var imod at sælge grunden. På dette tidspunkt var området stadigt ubebygget, og sådan ville flere byrådsmedlemmer gerne beholde det. Anmodningen blev derfor afvist. Allerede i maj prøvede frk. Vestergaard igen – denne gang med et bud på 3.500 kr. pr tønde land, men igen med en afvisning som svar. I 1920 udløb lejemålet, hvorefter byrådet overdrog jorden til Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse, som skulle sørge for, at de i alt 15 tønder land skulle udlejes til havebrug.

Navneskifte

I 1924 stillede skovrider N.J. Bang på vegne af byens skovudvalg forslag til byrådet om officielt at ændre Frederiksmindes navn til Hestehavegaard. Det var den socialdemokratiske Leonhard Hansen, som fremlagde sagen for byrådet. Han lagde vægt på, at ejendommen havde heddet Hestehavegaard, før den blev opkaldt efter Frederik 7. Selv samme Frederik var dog kun to år gammel, da Frederiksminde blev opført i 1810, hvorfor det er tvivlsomt, at det er ham, gården blev opkaldt efter. På samme måde findes der heller ikke er belæg i kilderne for, at gården tidligere er blevet kaldt Hestehave - opkaldt efter skovområdet Hestehaven. Da Frederiksminde ofte blev forvekslet med Frederikshøj lidt længere nede ad Hads Herreds Landevejen blev indstillingen vedtaget, og Frederiksminde blev nu til Hestehavegaard. Andre steder er gården også omtalt Hestehavegaarden, hvilket også er navnet på skiltet foran ejendommen.

I 1935 anmodede Stefanshjemmet i Aarhus om at få overdraget Hestehavegård som hjem til kronisk syge børn. Anmodningen blev afvist. Dels med grund i at huset allerede var bundet af en femårig lejekontrakt med nuværende lejer, og dels at huset slet ikke ville egne sig til et sådant formål. Hestehavegård forblev kommunens ejendom indtil 1940, hvor den blev solgt for 16.000 kr. til forstassistent Andreas Bang til privatbolig. Som sådan har den fungeret lige siden.

Se også

Skovfoged- og skovriderboliger i Aarhus Kommune