Søren Jensen (1776-1841)
Fra AarhusWiki
Søren Jensen var skovfoged i Aarhus.
Født 1776 i Holme, død 1841.
Søren Jensen blev i 1810'erne skovfoged med bolig i Frydenlund. Sammen med skovfoged Christen Islin fra Hestehavegaarden skulle Søren Jensen føre tilsyn med Hestehaven, Ladegårdsskoven og Kirkeskoven.
Fra Frydenlund kunne Søren Jensen også ernære sig ved lidt landbrug. Han havde to heste, to køer og fire får.
Inden Søren Jensen blev skovfoged, havde han i nogle år haft bolig i Silistria Mølle.
Far til Jens Sørensen (1807-1864), der efterfulgte ham i embedet som skovfoged.